Vinden rusker i de halvt udsprungne syrener, der danner et læhegn ud mod fjorden. Lyden af de krappe bølger mod jollerne, der er fortøjrede ved bådebroen, blander sig med de dumpe slag fra en økse, der kløver træ og en traktor, der drøner rundt på marken ved grisefolden. Der er travlhed og folk overalt udenfor på denne regnvåde og iskolde majdag, hvor eleverne fra Klintebjerg Efterskole er i gang med deres værkstedsfag.

. . . Og lige så tomt er der et kvarter efter, da der kaldes ind til varm brændenældesuppe i ' udslusningen'.

Om det er et frygteligt vejr at være ude i? Det har Henrik på 17 år egentlig ikke tænkt over.

I nat overnattede han alene ude under et 'shelter', eleverne selv har bygget, men det var ikke noget særligt, for soveposen kan gå helt ned til tyve minusgrader . . .

Henrik er en af de 80 elever på mellem 13 og 20 år, der går på Klintebjerg Efterskole på Nordfyn. En efterskole for sent udviklede unge, der har deres styrkesider andre steder end i det boglige.

Henrik er vild med fysiske udfordringer. Sammen med sin kammerat Tom på 19, viser han rundt på det store grønne område ned mod fjorden, der omgiver efterskolens mange kontor- og værksteds- og elevbygninger: En imponerende bjælkehytte, der skal indrettes som naturværksted, er ved at blive rejst. Det er herfra, vi hører lyden af øksehug. De to joller ved bådebroen ligger stille i dag. De bruges til sejlads og fiskeri, blandt andet af eleverne fra 'Jord til bord'-værkstedet, der ofte tager ud og henter middagsmaden ude på fjorden. Og traktoren, der kræver et særligt 'kørekort', er forsynet med en fræser og køres af en dreng, som ser ud som om han aldrig havde bestilt andet. Hans kammerat er ved at fodre de velfornøjede griseunger, som skal fedes op for at blive til middagsmad om et års tid. Indenfor i den varme smedje er der ild i essen, og et par unge står og hamrer på et rødglødende stykke jern, der skal blive til en flot vikingekniv.

Klintebjerg Efterskole er en af de cirka 20 efterskoler for sent udviklede, der forsøger at tage udgangspunkt i dét, eleverne kan, frem for det, de har haft nederlag med i de sidste otte år i folkeskolen.

I en videofilm med titlen 'De oversete talenter' optræder Klintebjerg, Tolne og Fenskær Efterskoler som eksempler på skoler, der i praksis forsøger at gøre op med det gængse intelligensbegreb, som marginaliserer de bogligt svage elever. På disse efterskoler får de sent udviklede og bogligt svage elever en chance for at lære ved at gøre.

- Vores elever har det som alle os andre, når vi skal lære at cykle. Vi kan ikke læse os til det. Sådan har vore elever det bare i forhold til al indlæring: De skal lugte, føle, smage, se, høre og prøve det eller se andre gøre det, før de kan forstå og huske det selv, siger forstander Martin Klitgaard, og minder om det kinesiske ordsprog, der udtrykker det så godt: 'Jeg hører det og jeg glemmer det, jeg ser det og jeg husker det, jeg gør det, og jeg lærer det!'

Alle eleverne er tilmeldt et praktisk og teoretisk værksted, hvor de via alt lige fra sejlads og fiskeri til smykkestøbning, grønsagsdyrkning, dyrehold, smedning, silkemaling, motorlære, tekstbehandling og musik lærer med hænder, krop og sanser.

Som Henrik, der drømmer om at blive kok, fortæller:

- Jeg fik 03 i dansk i skolen, men her går det bedre, fordi det, jeg læser, giver mere mening. For eksempel kan jeg godt læse en kogebogsopskrift, eller hvordan man skal tænde for svejseren, hvis jeg læser det i små bidder. Det hjælper meget, når man samtidig kan arbejde med det, man læser om. Jeg kan også godt læse en tekst på cd-rom, fordi det er mere overskueligt og man kan tage det mere afslappet.

Henriks kammerat, Tom, 19, har altid villet være gartner. Han er meget interesseret i planter og dyr og har derfor fulgt værkstedet 'fra jord til bord', indtil han kom over i udslusningen, hvorfra han forhåbentlig skal videre på teknisk skole til sommer:

- Som gartner skal man kunne læse, men jeg har aldrig kunnet tage mig sammen til at stave og skrive. Jeg skal holdes til ilden, hvis det skal blive siddende fast.

På spørgsmålet om, hvad der er fordelen ved Klintebjerg Efterskoles måde at undervise på, svarer Henrik:

- Før kunne jeg ikke hamre et søm i, uden at det gik galt. Her er jeg blevet meget bedre til at klare mig selv. Jeg synes, vi lærer at blive meget selvstændige.

- Selvfølgelig er lærerne her for at hjælpe os, hvis vi har et problem. Men hvis vi laver noget forkert, får vi lov til at prøve igen. Lærerne gør det ikke for os, men de viser os måske, hvordan vi kan gøre, supplerer Tom.

Tom har gået i specialklasse fra 7. til 10. klasse, mens Henrik aldrig har villet modtage specialundervisning af frygt for at blive mobbet.

Hvad skal der til, for at I kunne være blevet bedre til at læse i folkeskolen?

- Der skulle tages mere hensyn, og det skulle gå lidt langsommere i dansk. Og så ville det hjælpe med lidt mere praktisk arbejde, nogle flere projekter. Det ville også gavne de bogligt begavede, mener de begge.

På efterskolen har værkstedslærerne også fået ansvaret for elevernes teoretiske og boglige undervisning ud fra den erkendelse, at det er dem, der kender elevernes styrker og svagheder bedst.

For at kunne bygge videre på succeserne, gør eleverne status hver tredje måned sammen med deres kontaktlærere, hvor de udfylder et såkaldt 'livsfærdighedsskema'. Ud fra en vurdering af, hvor stærke de selv synes de er i forskellige færdigheder, giver de sig selv points i en skala fra et til fem. Det gælder færdigheder som deres selvopfattelse, botræning, fritidsinteresser i fællesskab eller alene, teoretiske færdigheder (læse- og skriveevne, sprog og kommunikation, edb og talfærdighed), samfundsviden og fremtidsplaner. Sideløbende hermed fører de en daglig 'logbog' over, hvad de har udrettet og oplevet fra dag til dag, året igennem. Bogen bliver således et vidnedsbyrd over for dem selv og deres forældre, om hvad de har lært, og hvor deres styrker og svagheder ligger. Den er også med til at give et øget selvværd, mener Martin Klitgaard.

- Er man god til noget, så har man det godt. Så tænker og handler man fremadrettet mod nye landvindinger - og beriges af det, såvel åndeligt som 'håndeligt', som han udtrykker det.

Som motto for skolen står Grundtvigs ord 'Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han ej først havde kært . . .', og Martin Klitgaard undrer sig i den forbindelse over, at så megen undervisning er forbundet med fremmedgørelse og forstillelse:

- Det er vel ikke sådan, at det skal gøre ondt at blive undervist og blive dannet? Jeg tror såmænd, at nutids-stifindere som Howard Gardner, Kjeld Fredens, Mogens Hansen og Steen Hilling (hjerneforskere og neuropsykologer, redaktionen) alle har både Grundtvig og Christen Kold i deres lønkammer.

- Selvom det umiddelbart kunne se ud, som om det, vi laver, er helt anderledes end folkeskolen, kan vi kun bygge oven på det, skolen har lavet først. Og man skal passe på med at foregøgle sig selv eller andre, at vores undervisningsform er løsningen på alle de sent udvikledes indlæringsproblemer.

- Men gør man eleverne glade for naturen, så lærer de også af den. De får ansvar og interesse for egen læring og bliver dermed også klogere, siger Martin Klitgaard.

Vores elever har det som alle andre, når vi skal lære at cykle. Vi kan ikke læse os til det

Jeg fik 03 i dansk i skolen, men her går det bedre, fordi det, jeg læser, giver mening

Selvfølgelig er lærerne her for at hjælpe os, hvis vi har et problem. Men hvis vi laver noget forkert, får vi lov til at prøve igen