»Hver gang jeg skal se far, bor han et nyt sted«.

Sådan oplever en af Conny Christensens elever konsekvenserne af forældrenes skilsmisse.

Conny Christensen er klasselærer i en 3. klasse og AKT-lærer på Lyngholmskolen i Farum. Hun synes generelt, at forældrene er gode til at fortælle hende, når der sker noget særligt i familien. Indimellem kræver det også noget særligt af hende som lærer, men når bare forældrene husker at være de voksne, så giver skilsmissen som regel ikke de store problemer.

»For børnene er det en sorg, når mor og far ikke længere er sammen. Børnene reagerer meget forskelligt på den sorg. For nogle kommer reaktionen hurtigt, for andre først langt senere«, fortæller hun.

Skolen kan for mange være et frirum i forældrenes skilsmisse. En mor spurgte på et tidspunkt, om hendes dreng var meget vred og umulig i skolen, men lærerne kunne fortælle, at han var, som han plejede - glad og arbejdsom. Det var kun hjemme, at han skældte ud og var vred i forbindelse med skilsmissen, og det blev moren lettet over.

»Jeg tager udgangspunkt i elevernes skoleliv. Hvis børn er triste i skolen, tager jeg det op. Men vi kører ingen elendighedshistorier. Vi prøver at finde det positive, men vi kan ikke tage det sure fra dem. Livet gør ondt en gang imellem«, siger Conny Christensen.

Mor og far skændes ikke mere

Eleverne fremhæver selv de gode venner, man kan snakke med om problemerne. Det oplevede Conny Christensen for nylig, da hun talte med en klasse om skilsmisser. Ti af 26 børn var skilsmissebørn, og de havde meget på hjerte om emnet.

»Alle huskede skilsmissen tydeligt, og deres kammerater huskede, at de havde været kede af det. Et par stykker sagde, at drømmen er, at mor og far bliver kærester igen. Men mange fremhævede, at det var rart, at forældrene var blevet skilt, fordi de havde skændtes meget tidligere«, siger Conny Christensen.

»Én fortalte, hvordan han bankede hovedet ind i væggen, hver gang forældrene havde skændtes. Flere nævnte, at det var dejligt at få bonussøskende og papforældre. Og ekstra julegave, siger hun og påpeger, at børn generelt er gode til at prøve at få det bedste ud af en situation.

»Som en elev sagde: 'Hvis nu min mor og far ikke var blevet skilt, så var jeg jo nok slet ikke kommet på denne skole og fået de her klassekammerater'«, fortæller Conny Christensen.

Forvirrende med to hjem

Et gennemgående træk hos eleverne er, at det kan være ret forvirrende at være skilsmissebarn. Man skal hele tiden pakke tøj, og den bog, man har brug for i skolen i dag, ligger hos den forælder, man lige har forladt.

»Børnene skal huske meget, og de skal manøvrere forskelligt, alt efter hvor de opholder sig. Dér stiller vi voksne nogle store krav til børnene«, mener Conny Christensen.

Hun har oplevet, at forældre har involveret børnene for meget i deres kæresteforhold, og så har det været nødvendigt, at hun tog en snak med en mor eller far om problemet.

»Jeg snakker altid med forældrene, hvis jeg oplever, at et barn går og ruger over noget. Jævnligt kontakter forældre også mig, når de synes, jeg skal være særlig opmærksom på deres barn«.

Hun synes, det er blevet lettere, efter at forældrene selv kan følge med på skolens intra-net. Barnets forældre har hver deres kode og kan få informationer, ligesom de selv kan skrive til skolen.

Conny Christensen fortæller, at nogle forældre kontaktede hende, da en elevs far skulle giftes igen. Pigen var meget ked af det, og her besluttede de alle at mødes.

»Begge forældre og deres kærester mødte op sammen med pigen. Jeg interviewede hende med fokus på de gode ting, der var i hendes liv. Forældrene skrev ned undervejs, og vi lavede et fællesbrev til pigen om alt det dejlige i hendes liv. Især var hun glad for sine bonussøskende. Pigen havde det godt med, at alle fire voksne var på skolen, og hun viste dem rundt«.