Man plejer at sige, at to hjerner tænker bedre end en. I dette tilfælde handler det nok mere om, at flere faglige indfaldsvinkler med hensyn til børns og unges trivsel måske kan gøre os klogere på, hvad trivsel i det hele taget er.

Det er blevet sagt så tit, at krop og bevægelse skal ind i alle skolens fag. Men hvordan gør man det? Det har en gruppe undervisere fra forskellige uddannelser ved Københavns Professionshøjskole sat sig for at undersøge. De mener nemlig, at børn og unge ikke blot skal lære om trivsel, men lære at trives.

Bogen giver eksempler på måder at arbejde konkret med trivsel på, både på et mere overordnet niveau og helt konkret med aktiviteter målrettet børn og unge. Trivselsarbejdet er nemlig så komplekst, at det kræver komplekse og forskelligartede tilgange og metoder for at styrke trivsel blandt børn og unge. Det er det, som det tværprofessionelle blik og det tværsektionelle samarbejde kan, når det handler om at få en helhedsorienteret forståelse af børn og unges problemstillinger.

Det tager tid at sætte sig ind i andre professionelle tankegange end ens egne, og det psykomotoriske felt og de eksempler, der er blevet givet, var ikke noget, jeg var vant til at læse. Men jeg er blevet klogere af bogens mange eksempler på måder at arbejde konkret med trivsel på, både på et overordnet niveau og helt konkret med aktiviteter målrettet børn og unge.

Så det bekræfter jo bare, at det ikke kun er den lærerfaglige synsvinkel, der skal lægges ned over et barn i mistrivsel, men at man skal udvide paletten til også at inddrage de kropslige eksperter og fritidspædagogerne, der ser børnene i andre kontekster end lærernes.

De mange forfattere argumenterer for betydningen af kropslige resurser i forbindelse med trivsel. De ved, hvad de formidler, og de gør det ud fra et bredt videnskabsteoretisk afsæt, så kroppen opfattes både som biologisk organisme, som udgangspunkt for menneskets ”væren i verden” og i relation til samfundsmæssige rammer.

Det er ofte sundt at læse bøger skrevet af mennesker, der arbejder i helt andre kontekster end en selv. Jeg er absolut blevet klogere af at læse bogen, men jeg ville meget gerne have mulighed for at diskutere bogens mange spørgsmål med en fagprofessionel fra en anden faglig dagligdag end min egen. Så mit råd er, at denne bog skal læses sammen med andre – fra andre fag. Det fortjener den.