Et stigende antal børn er bange for at gå i skole. De lider af skolevægring. Det melder 60 procent af landets psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Samtidig klarer landets 4.-klasser sig dårligere i den internationale læseundersøgelse Pirls end tidligere. Danske elever har ellers i en årrække præsteret bedre i netop den undersøgelse.

Mange kommuner planlægger igen besparelser på folkeskoleområdet, og derfor er det nødvendigt at se på, om vi bruger resurserne rigtigt. OECD's anbefalinger er klare. Vi bør bruge dem anderledes. Andreas Schleicher, som er leder af OECD, der blandt andet udvikler Pisa-undersøgelserne (29/10 kl. 12:34 men ikke Pirls, som der tidligere stod, red.), sagde i begyndelsen af oktober på en konference på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, at vi ville bruge resurserne bedre ved at give lærerne bedre tid til de vigtige opgaver, der ligger ved siden af undervisningen, end ved at fastholde de mange timer til eleverne, som lærerne ikke har tilstrækkelig tid til at forberede og efterbehandle.

Hvis lærere derimod har tid til at forberede god undervisning, er resultatet både stor trivsel og gode faglige resultater for eleverne. Det betyder et boost til selvværdet, når elever oplever succes i undervisningen. Succes i undervisningen handler om, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, men det er ikke det eneste. Succes i undervisningen handler også om, at eleverne bliver opslugt af stoffet og føler, at de kan bidrage. Denne dobbelte succes betyder bedre trivsel for den enkelte elev og for klassen som helhed.

Eleverne oplever succes i undervisningen, når den tilrettelægges, så hver eneste elev føler sig set og føler, at han eller hun kan deltage og bidrage. Det er lærerne, der har kompetencer og ansvar for, at det sker. Vi ved, at den vigtigste kompetence, en lærer skal besidde, er relationskompetencen. Den er en af lærerfaglighedens grundpiller, og den kan ikke uddelegeres til andre faggrupper. Det er netop lærerens relation til eleverne, der gør god undervisning mulig. Det er relationen mellem lærer og elev, der gør, at eleven får den nødvendige tillid til læreren og får lyst til at bevæge sig ind i det stof, der arbejdes med. Derfor er det meget uheldigt, når skoler beretter om, at elever med vanskeligheder tages ud af undervisningen og for eksempel følges med en pædagog ud og laver andre aktiviteter.

Det lyder godt med tilbuddet om ekstra hænder i undervisningen fra andre faggrupper, men med stramme budgetter er det ikke en ekstra resurse, men en resurse i stedet for lærere. Forkert anvendte resurser betyder, at færre lærere skal varetage mere undervisning - med dårligere muligheder for at skabe succes for eleverne.