Anmeldelse
Hjernen i bevægelse
Hjernen i bevægelse
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De seneste år er hjerneforskningen blevet populær. I medier, foredrag og aviser bliver hjernens mysterier analyseret, og danskerne har fået en grundlæggende interesse for området.
Fakta:
Titel: Hjernen i bevægelse
Pris: 140 kroner
Sider: 144 sider
Type: Bog
Forlag: HjerneForum
"Hjernen i bevægelse" giver indsigt i hjernens indflydelse på vores evne til at bevæge os gennem fysisk aktivitet, koordination og kommunikation. Bogen giver en fantastisk forståelse for, hvordan hjernen styrer de bevægelser, vores omgivelser kræver.
Den er skrevet i et tilgængeligt sprog, så også læsere uden for hjerneforskningen kan have glæde af materialet. Især den del af bogen, hvor der er fokus på hjernen i forhold til motorisk udvikling, kan være til stor inspiration og give god baggrundsviden for lærerne.
Følgende afsnit har særlig relevans for skolens lærere: "Hvad gør bevægelser lette?", "Motorisk udvikling", "Motorisk indlæring" og "Hvordan ved vi, at vi bevæger os?" Disse afsnit giver en fin indgangsvinkel til hele det motoriske område og bevægelsesområdet - ikke kun i forhold til idrætsundervisningen, men også i skolens andre fag. Det kræver dog, at den enkelte lærer har en særlig interesse for netop dette område. Der er også dele af bogen, der ikke har direkte fokus på områder, som læreren har brug for, men de giver stadig læseren en god baggrundsviden.
Bogen anbefales til alle lærere og i særdeleshed idrætslærere, der har dette interessefelt.