Ny vejledning skal hjælpe børn med type 1-diabetes

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Diabetesforeningen udgiver en gratis vejledning til ledere, pædagoger og lærere, hvori de kan finde information om type-1 diabetes. Det er afgørende for barnets trivsel, at de voksne omkring barnet har den nødvendige viden om sygdommen, og eftersom skoletiden udgør en stor del af barnelivet, er det vigtigt, at skolens personale er velinformeret om sygdommen. Vejledningen forklarer blandt andet symptomerne på lavt og højt blodsukker og indeholder derudover også en individuel handleguide, som kan udarbejdes i samarbejde mellem forældre og institution, således at opmærksomhedspunkterne for den enkelte elev er kridtet synligt op.