Den gode nyhed i aviserne - både de elektroniske og trykte - i sidste uge var, at de unge ikke er så kriminelle, som de har været tidligere. Dog er der stadig en 'hård kerne' af ungdomskriminelle, der er svær at nå. Nyheden i form af rapporten 'Risiko Ungdom' kom fra Det Kriminalpræventive Råd, der havde bedt 1.200 elever i 8. klasse på 30 skoler i tre områder af landet om at svare på 127 spørgsmål om sig selv, deres baggrund, holdninger og erfaringer med kriminalitet. Kommunerne er Gladsaxe, Allerød og forskellige landkommuner i Nordjylland. Tilsvarende undersøgelser har været foretaget i Gladsaxe i 1979 og i Gladsaxe og Allerød i 1989. Den nuværende undersøgelse er foretaget for ti måneder siden.

Professor, dr.jur. Flemming Balvig, der har skrevet rapporten, konstaterer, at andelen af lovlydige unge er steget fra 25 til 36 procent, at én af de mest udbredte former for ungdomskriminalitet, butikstyveri, næsten er halveret i de seneste ti år, og tyveri af bøger og andet fra bibliotekerne er næsten ophørt.

'Skolen er absolut det mest afgørende for, om de unge bliver kriminelle', siger Flemming Balvig.

Kriminaliteten er meget lav blandt de elever, der aldrig keder sig i skolen. Af dem er 72 procent helt lovlydige, og ikke en eneste er kriminel. Der er utrolig stor forskel på, hvor glade eleverne er for at gå i skole. Der er skoler, hvor ikke en eneste dreng svarer, at han er glad skolen, og der er skoler, hvor fire ud af ti drenge i 8.klasse er glade for at gå i skole. Kriminaliteten er markant lavere på de skoler, hvor eleverne er glade for at gå i skole.

'Denne kolossale forskel er meget slående, men svær at forklare. I de skoler, hvor eleverne stortrives, er der næsten ingen kriminalitet', siger Flemming Balvig. Han tilføjer, at denne forskel ikke kan forklares ud fra elevsammensætningen - de kommer fra samme miljø, forældrenes uddannelse er ens og så videre. Det kan være tilfældigheder, der afgør det i nogle tilfælde, for eksempel hvem der får magten i klassen.

'Vi ved jo også, at der blandt lærere er ildsjæle, der er gode til at engagere eleverne, men hvis metoder er personafhængige, så de kan ikke bare kopieres', siger han.

'Undersøgelsen indikerer også, at en del af de drenge, der trives dårligt i skolen, har svært ved abstrakt indlæring, men de kan godt tilegne sig viden, hvis de kan se, de kan bruge det til noget konkret. De har svært ved at lære engelsk fra en bog, men kan godt, hvis de bruger et computerspil, som kun er på engelsk', siger han.

'Et andet aspekt, der er vigtigt', påpeger Flemming Balvig, 'er, at eleverne har behov for at føle sig værdifulde i klassen - ikke bare fagligt dygtige'.

Han mener, at en pædagogik, hvor eleverne er hinandens lærere, så alle oplever at kunne bruges til noget, gør eleverne mere tilfredse med skolegangen. Men han erkender, at det er ressourcekrævende, da det i højere grad vil kræve to lærere i hver klasse.

Han mener også, at den polarisering, der ses i rapporten - de kriminelle bliver mere udstødt end tidligere - kan hænge sammen med undervisningsdifferentiering.

'De svage elever lades i stikken, hvor man hellere skulle bruge de dygtige elevers ressourcer til at hjælpe de andre. Både socialt og fagligt ville det være godt for begge grupper', siger han.

Eleverne er også blevet spurgt, hvordan de selv mener, de klarer sig i skolen. Blandt dem, der mener, at de er blandt den bedste tredjedel, er 44 procent lovlydige og seks procent kriminelle. Blandt dem, der selv mener, de klarer sig dårligst, er kun 13 procent lovlydige, 18 procent kriminelle.

Farligt skoleskift

Undersøgelsen viser desuden, at skoleskift kan være risikable. 38 procent af de unge har skiftet skole én eller flere gange, og af de unge, der har skiftet skole, er 31 procent lovlydige og 11 procent kriminelle, mens tallene for dem, der aldrig har skiftet skole, er 39 procent lovlydige og fire procent kriminelle. Ser man kun på drengene, er tallene endnu mere markante. Blandt dem, der aldrig har skiftet skole, er seks procent kriminelle, men blandt dem, der har, er 19 procent kriminelle.

Piger og drenge skifter skole lige ofte, men det er kun hos drengene, der er en sammenhæng mellem skoleskift og kriminalitet. Flemming Balvig forklarer det med, at drengene i forsøget på at vinde indpas, skaffe sig venner, kammerater og anerkendelse forsøger at leve op til nogle forkerte forestillinger om, hvordan de andre er. Unge har tit den opfattelse, at de andre er mere rå, frække, asociale og kriminelle, end de i virkeligheden er.

Når skoleforholdene i dag er vigtigere end familieforholdene, forklarer Flemming Balvig det med, at der er en større fremtidstænkning blandt de unge. Det er i skolen, de ser deres fremtidsmuligheder, for de kopierer ikke bare forældrenes livsmønster.