En fjerdedel af pigerne i folkeskolens ældste klasser er så optagede af deres krop, vægt og mad, at det er på grænsen til det sygelige. Deres risiko for at blive syge af en spiseforstyrrelse er seks gange højere end andres, og nogle af dem har allerede udviklet en sygdom som anoreksi eller bulimi.

Mange piger kan hjælpes, så de kommer ud af mønsteret og aldrig udvikler en spiseforstyrrelse. Men det kræver, at især deres nærmeste omgivelser som forældre, lærere og veninder er opmærksomme på symptomerne. Og griber ind tidligt.

Desværre er det ikke så enkelt at få øje på pigerne. Det er alle slags piger - både tynde, normalvægtige og buttede, stille og rapkæftede, mobbeofre og mobbere - der har risikoadfærd.

Men visse grupper er mere udsatte: Piger, der ryger og drikker mere end gennemsnittet, piger, der tager forskellige stoffer, buttede piger, piger, der går mere til læge og får mere receptpligtig medicin end andre, og piger, der føler sig stressede. I det hele taget piger, der trives dårligt. Derimod har social status og geografisk tilhørsforhold tilsyneladende ingen indflydelse.

I en typisk skoleklasse er der med andre ord to-tre piger, der uden behandling risikerer at få egentlige spiseforstyrrelser, som dels er alvorlige lidelser, dels kræver langvarig behandling.

Det dokumenterer tal i en ny dansk undersøgelse, som er foretaget af speciallæge i psykiatri, Mette Waaddegaard, ph.d., Statens Institut for Folkesundhed. Hun har for Sundhedsstyrelsen foretaget en undersøgelse af risikoadfærd for spiseforstyrrelse blandt danske kvinder. Det er den første danske undersøgelse af sin art. Den er foretaget i 2000-2001 blandt 3.820 danske mænd og kvinder i alderen 16-59 år fordelt over hele landet. De 16-20-årige piger har langt størst risiko for spiseforstyrrelse - 26 procent af dem havde risikoadfærd.

Forskellige risikoadfærd

Undersøgelsen offentliggøres i denne uge i bogen 'Risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelse blandt kvinder i Danmark'.

Undersøgelsen bekræfter resultaterne i en tidligere undersøgelse fra 1996 og 1998, hvor Mette Waaddegaard gennemførte undersøgelser blandt folkeskole- og gymnasieelever i alderen 14-21 år over hele landet. Hun udviklede som den første et redskab til at spotte risikoadfærden, før den bliver sygelig.

I undersøgelserne deltog også drenge, men redskabet virker ikke godt nok i forhold til drenge, så kun piger er med.

Undersøgelserne viste, at 27 procent af de 14-19-årige piger havde risikoadfærd. For de 14-15-årige var tallet 21 procent, mens det for de 16-19-årige var hele 29 procent.

Blandt de unge, der i 1996 viste risikoadfærd, var andelen, der i 1998 havde udviklet spiseforstyrrelse, seks gange så høj som hos resten.

Mette Waaddegaard skønner, at fem-seks procent af danske teenagepiger har en regulær spiseforstyrrelse, og at cirka 40.000 danske kvinder over 16 år lider af behandlingskrævende spiseforstyrrelser.

'Det er vigtigt at understrege, at en enkelt slankekur hverken er en spiseforstyrrelse eller risikoadfærd. Og lige så vigtigt at understrege, at nok har en fjerdedel af pigerne risikoadfærd - men det betyder altså omvendt også, at tre fjerdedele er helt normale', siger Mette Waaddegaard.

'Risikoadfærden ytrer sig lidt forskelligt. De 14-15-årige er uorganiserede og prøver at lade være med at spise så meget slik og junk-food, mens de 16-19-årige er mere strukturerede og bruger slankekure fra bladene, pulverkure og den slags', siger hun.

Ud over de egentlige kendetegn på risikoadfærd, som kan være svære at få øje på, er der en række signaler, som bør få lærere, sundhedsplejersker, forældre og veninder til at bekymres.

'Hvis en pige ændrer adfærd - og det kan ske pludseligt - og bliver træt, trist, humørsvingende og overfokuseret på mad. Eller hvis hun begynder at skeje mere ud end tidligere med for eksempel rygning, alkohol og måske stoffer. Kort sagt, hvis hun ikke længere ser ud til at trives. Så kan det være tegn på risikoadfærd eller en egentlig spiseforstyrrelse. Og så skal man som voksen reagere', siger Mette Waaddegaard.

Hun råder lærere (og forældre) til at begynde med forsigtigt at tale med pigerne.

'Det skal ikke være på den brutale måde med for eksempel at sige: 'Jeg tror, du har anoreksi'. For så vil pigen omgående trække sig'.

'Man kan i stedet spørge pigen, hvordan hun egentlig har det, hvordan hun trives med skolen, kammeraterne, derhjemme og i fritiden. Man kan måske sige noget i retning af: 'Jeg synes, du har set lidt trist ud på det seneste - du virker ikke så glad som ellers. Er der noget i vejen?' Det vil tit få pigerne til at fortælle, og så kan man fortsætte med nænsomt at spørge og lytte', siger Mette Waaddegaard.

Af og til ved forældrene intet om deres datters problemer. Ofte vil det være en veninde eller en opmærksom lærer, der får øje på problemerne. Og læreren, der taler med pigen.

Råd til de voksne

Gode råd til lærere og andre voksne omkring en ung pige med risikoadfærd:

Spørg nænsomt og på tomandshånd pigen, hvordan hun har det og trives. Start gerne med at spørge til skolen - det er det mest neutrale og ufarlige område. Derefter kan man fortsætte til mere kritiske områder.

Start med at spørge bredt og generelt - og byg så langsomt spørgsmålene op til at blive mere og mere konkrete.

Hvis man skønner, at der er behov for yderligere hjælp, kontaktes skolesundhedsplejerske og eventuelt læge.

Det er vigtigt at holde god kontakt til hjemmet.

Spiseforstyrrelser

Fire kendetegn

Mette Waaddegaard har defineret fire hovedgrupper af kendetegn på risikoadfærd for spiseforstyrrelse:

Hyppige slankekure med stor optagethed af fedt og kalorier og mere ekstreme slankemetoder som overdreven motion, fremprovokerede opkastninger, afføringsmidler eller slankepulvere og -piller.

Spisevanerne bliver ofte meget uregelmæssige, pigerne springer ofte morgenmaden over og smider måske madpakken ud. For så måske at spise uhæmmet sidst på eftermiddagen, når sulten er blevet for stor. De begynder måske også at få dårlig samvittighed over at spise.

Negativ kropsoplevelse, hvor pigerne er meget bange for at være eller blive tykke og ofte oplever sig selv som tykke, skønt de ikke er det. De er meget optagede af deres vægt og skikkelse - og er typisk utilfredse med begge dele. Risikoen er stigende med vægten, men det store flertal af piger med risikoadfærd i undersøgelserne er normal- eller undervægtige.

Negativt selvværd, hvor selvværdet kommer til at hænge meget på udseendet og bekræftelse fra andre mennesker. Unge piger vil være tynde, ikke bare slanke.