Fra første skoledags nervøsitet, generthed og pinlige tavshed og frem til store tudedag. Det er rammen om filmen om 300 dage på Nord-Samsø Efterskole i året 2002/2003. Filmen er elevernes, og det sociale liv på skolen er i fokus. Filmen er ikke formel og faktuel oplysning om, hvad et efterskoleophold er og indebærer, men vinklen er, hvordan en række unge oplever et skoleårs gang på Nordsamsø. Fælles- og enkeltoplevelser i undervisning og fritid. Kæresteliv, lektier, scorelister, rygning, sexfiksering, køkkentjans, hashrygning og hjemsendelse, piercing, julearrangement, skitur, prøver, værelsesbytning, konflikter, defloration, elev/forældresamtaler, udflugter og tømning af lokumsspand, jalousi og kærlighed. Alt fortalt af en række unge, der beretter af karsken bælg og krænger deres tanker, følelser, oplevelser og hemmeligheder ud. Nogle giver op og rejser hjem, andre stortrives og udvikler sig over året. Filmens opbygning er nedslag i skoleårets gang. Dag et, dag 25, dag 44, dag 87 og så videre frem til de alvorlige elevsamtaler sidst på året dag 241, hvor nogle får at vide, at de ikke kan blive på skolen et år mere. Afsluttende prøver skal overstås, og så slutter året med gråd og tænders gnidsel, men også med stor glæde. De voksne, lærerne og personalet, optræder næsten ikke i filmen og kun i tilbagetrukne roller. Filmens tekniske standard er svingende. Den virker flimrende og dogmeagtig på lys- og billedside med håndholdt kamera, og lyden er af meget svingende kvalitet. Som oplysning om efterskolernes tilbud er filmen ikke velegnet, men som en øjenåbner om nogle bestemte unges oplevelse af et bestemt år på Nord-Samsø Efterskole er den reel nok. Den kan bruges i klassen, i familien eller i et gruppevejledningsforløb om det at være på efterskole, men effekten af filmen vil sikkert være meget forskellig, alt efter hvilken målgruppe den vises for. Forældre og meget unge, for eksempel elever i 7. klasse, hvor anden opfyldelse af undervisningspligten er et emne, vil nok kunne blive skræmte af dele af indholdet. Andet faktuelt oplysningsmateriale er absolut påkrævet.