Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Hvis du skal have 12, så skal du sige noget mere«.
Susanne fra 9.a sidder med sine forældre til skole-hjem-samtale. Hun ved godt, at de igen vil sige til hende, at hun skal række hånden op.
»Jeg kan jo ikke gætte mig til, hvad du ved, når du ikke siger noget. Hvordan skal jeg vide, hvad du kan?«
Er det elevens ansvar, om læreren ved, hvad eleven har lært?
Susanne rækker ikke hånden op. Hun forstyrrer ikke. Lærerens opfattelse af, at en dygtig elev er en, der rækker hånden op og byder ind, forstyrres. Vi lærere skal ikke kun vurdere elevernes standpunkt ud fra, om de er gode til at række hånden op og svare på spørgsmål. Eleverne skal have mulighed for at udtrykke sig på den måde, der passer til deres personlighed.
Karakterdebatten raser igen. Jeg er optaget af, hvordan vi skaber rum for alle elevstemmer.
Jeg mener, at introverte elever fejlvurderes, fordi skolen fokuserer på det ekstroverte. Introverte elever bliver fejlvurderet, fordi skolen vurderer dem ud fra, om de byder ind eller ej.
Når nogle elever ikke rækker hånden op, kan det være, fordi de ikke tør byde ind i en stor flok. Læreren skal sørge for, at alle eleverne kan ytre sig. Nogle elever kan bedre beskrive stemningen i et digt, gennem en tegning eller ved at skabe en lydfil. Lad eleverne anvende teknologi. Giv dem mulighed for at arbejde kreativt. Lad elever lave en tegneserie, der fortolker en tekst, lad dem lave en animationsfilm, der viser vandets rensningsproces.
Man bør sagtens kunne få 12 uden at række hånden op og svare korrekt på lærerens spørgsmål.
Vi skal udvikle eleverne fagligt og personligt, men ikke ændre deres personlighed. Derved sikrer vi, at vi … »udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan« (mål for folkeskolen).