I samarbejde med TrygFonden og Undervisningsministeriet har firmaet Certa Intelligence & Security udarbejdet et forløb på seks lektioner, der giver eleverne et indblik i, hvorfor der kan opstå radikalisering i et ellers veletableret og velfungerende demokratisk samfund.

På sitet stærkefællesskaber.dk kan man blandt andet se to korte film, hvor man møder henholdsvis en tidligere nynazist og et tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir, der begge fortæller om, hvordan de i løbet af en kort årrække bliver radikaliserede. Drevet af vrede og had søger de på forskellige præmisser ind i fællesskaber, hvor de kan få afløb for deres vrede og dyrke hadet i sig selv. Man skal ikke have medlidenhed med dem, men forstå, hvor hadet kommer fra, og hvorfor man pludselig kan synes, at vold og ekstremisme er eneste sande vej til et godt liv med de rette idealer. Som eksnazisten Thomas Vestergaard udtrykker det: ”I bund og grund hadede jeg mig selv, men det kunne jeg ikke leve med. Så var det nemmere at hade andre”.

Gennem overskuelige pædagogiske slides kan man som lærer give sine elever en fuldstændig tydelig begrebsafklaring om selve radikaliseringsbegrebet, push-/pull-effekt, ekstremisme og andre centrale begreber. Fagbegreberne bliver lynhurtigt bragt i anvendelse, så de giver mening i konteksten. De skal ikke læres isoleret for at højne fagligheden. De skal læres, fordi de er med til at opkvalificere den efterfølgende diskussion om radikalisering og ekstremisme. Og dermed i sidste ende fagligheden og elevernes aktive ordforråd og forståelse.

Jeg kan lide den simplicitet, der generelt gør sig gældende for slides og layout. Det er multimodalt, men absolut overskueligt. I venstre side findes forløbets oversigt, og her bliver man guidet gennem områderne: "Hvad er radikalisering?", "Socialisering, medier og magt" og "Forebyggelse og modstandskraft". Til hver lektion hører et kort slideshow, og der sluttes af med en opsummering af læringsmål og øvelser og opgaver individuelt og i klassen.

På lærersiden findes en tydelig forløbsoversigt, formål, læringsmål og tegn på læring, og der er i det hele gjort et grundigt stykke arbejde for at gøre dette forløb lettilgængeligt for alle parter.

Har man interessen og tiden, kan man som lærer orientere sig i de seneste rapporter fra 2016 om radikalisering og ekstreme miljøer i Danmark. Dette er naturligvis tidskrævende, og mindre kan også gøre det. Lærervejledningen og den formodede almindelige generelle baggrundsviden hos de fleste samfundsfagslærere er fuldt tilstrækkeligt.

Jeg lægger vægt på det gennemgående indtryk, og hvis det ikke allerede fremgår, er jeg meget begejstret for forløbet. Dog bemærker jeg, at selve elevbaggrundsteksterne er udpræget teksttunge uden mulighed for differentiering. Grundigheden i øvrigt taget i betragtning burde elevteksterne findes i to udgaver med forskellig sværhedsgrad. Fagbegreberne skal ikke forsimples unødigt, men eleverne skal igennem den berømte og berygtede Wall of Text på flere sider, og det vil fra begyndelsen demotivere langsomme eller usikre læsere. Læreren kan mundtligt anskueliggøre fagtermerne for eleverne, men når man nu har brugt tid på velskrevne og uddybende elevtekster, så er det ærgerligt, hvis ikke alle har nogenlunde ensartede muligheder for at tilegne sig stoffet. Det forlyder imidlertid fra udgiverne, at der er differentierede tekster på vej, hvilket vil være en opgradering af et i forvejen gennemtænkt forløb.

Der findes uhyre meget materiale på markedet, som kan supplere dette materiale. Sider fra Clio, Gyldendal eller DR behandler samme emner, og man skal ikke søge langt efter opbyggeligt kildemateriale inden for de forskellige kulturteknikker. En inddragelse af Maslows behovspyramide kan for eksempel bidrage til en forståelse af, hvorfor menneskets søgen efter meningsskabende fællesskaber ligger så latent i os. De fleste elever i 8. eller 9. klasse vil hurtigt kunne identificere sig med behovet for samhørighed og mening.

Jeg vil dog kraftigt anbefale at begynde et større tema om radikalisering og ekstremisme med forløbet på stærkefællesskaber.dk. Så behøver man ikke at bekymre sig om begrebsafklaring og forforståelse ret længe. Eleverne bliver klar over, at ekstremisme i sociologisk henseende ikke kun repræsenterer den dumme ondskab, men i sidste ende, i mangel af bedre, kan skabe eksistentiel mening for mennesker i alle samfundslag. Det er skræmmende og tankevækkende.