Illustration: Niels Rahbæk
Tal om tab og sorg
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Har en af dine elever oplevet et svært tab? Eller vil du gerne klæde din klasse på til at støtte, hvis det forfærdelige skulle ske? Så kan du og dine lærerkolleger benytte dig af materialet »Da Bo mistede sin far«. Det er særligt henvendt til børn i alderen seks-ti år gennem små videofilm, der forholder sig til forskellige faser omkring Bos tab. Desuden hører der en lærervejledning med til hver film. Materialet er udarbejdet af Louise Hardisty Olesen, Niels Rahbæk og Carsten Møller og er støttet af Smukfonden og Salling Fondene. Carsten Møller, der er uddannet lærer, og Niels Rahbæk har tidligere udviklet ansigtet Bo, hvor børn kan spejle deres følelser i papiransigtets mimik.
Læs mere: dabomistedesinfar.dk