”Den syge, man helst ikke skal kureres for, er legesyge”, slår forfatteren an på bogens allerførste side. Dennes ambition, at ”skrive en ny og anderledes bog om leg – fra dens allertidligste spor til dens fremtidsrolle for børn og samfund”, er lykkedes til fulde.

Bogen er den nyeste i serien ”Professionernes begreber”, hvor forskere videregiver ”en forståelse af professionsrelevante begreber”. Kommende og erfarne pædagoger, lærere, socialrådgivere eller sundhedsprofessionelle er målgruppen.

Efter forord og introduktion indledes det første af bogens syv kapitler med en status på legens nuværende vilkår. De følgende kapitler omhandler to forskellige legesyn, legedefinitioner og typer af legetøj. Herefter præsenteres læseren for et helt nyt legeparadigme, der suppleres med eksempler på, hvordan den professionelle voksne kan understøtte barnets udvikling i dette. I femte kapitel inviteres læseren på tidsrejse tilbage til legens forhistorie og historie. I sjette kapitel udfoldes evidensen for legende læring, og bogen afrundes med et kig ind i fremtiden, hvor legen også bør spille en central rolle.

Ahaoplevelser er der nok af, mens jeg læser bogen. Eksempelvis er det nyt for mig, at forskning i leg er så sporadisk herhjemme, og at legen direkte påvirker menneskets evolution. Og sidst, men absolut ikke mindst: De spændende perspektiver i legende læring.

”Leg – En ny forståelse” er en yderst nuanceret og velskrevet bog i et levende og letforståeligt sprog. Som læser får jeg selve essensen af, hvad der er værd at vide om leg. På relativt få sider formidler forfatteren sin forskning og relaterer denne til min lærerpraksis. Det er en fagbog, jeg uden tvivl har lyst til at genlæse og med glæde vil anbefale til andre.