Brobygning
Skole har en plan, som gør skolestarten tryg
Provstegårdskolen i Odense blander leg og faglighed på brobygningsdage, hvor børnehavebørn allerede i efteråret får et glimt af livet i skolen. Dagene er led i en større indsats for at øge trivslen hos de små ’’skolestartere’’.
Det er morgen på Provstegårdskolen i Odense. Klokken har ringet ind, men ude i skolegården er der fyldt med børn, der med opmærksomme øjne og spidsede ører venter på instruktioner fra de voksne. Børnene er delt op i grupper og får besked på at stille sig nydeligt på række, én efter én.
Det er dagens første øvelse for de omkring 30 femårige børn, der netop har taget hul på deres allerførste ”skoledag”. De kommer fra nærliggende børneinstitutioner og er på besøg til brobygningsaktiviteter inden den rigtige skolestart næste år.
Lion på fem år fra Børnehuset Honningkrukken er helt klar på, hvad der foregår: ”Vi er på besøg i dag, så vi kan lære, hvordan det er at gå i skole”, forklarer han.
Og han ved allerede, hvad han glæder sig mest til, når han inden længe begynder på Provstegårdskolen, hvor hans søster også går: ”Det bedste er legepladsen. Den er meget sjovere end vores”.
Inden Lion kan tage hul på legepladsen, bliver børnene sat i gang med målestoks-øvelser. Angelina ligger helt udstrakt og ubevægelig på den lune asfalt. Hun smiler, mens kammeraten Milas omhyggeligt stiller sko op på en række ved siden af hende, fra tå til hoved, og hun venter tålmodigt på, at det bliver hendes tur.
”Sådan!” erklærer Milas.
”Sejt! Kan du så tælle, hvor mange sko Angelina måler?” spørger matematikvejleder Anne Algren.
Milas peger på hver enkelt af skoene, mens han tæller. Sammen med sin makker løber han hen til murvæggen og får skrevet den seks sko lange Angelina på oversigten. Så er det Angelinas tur til at måle Milas.
Færre nye ansigter
Det er i dag matematikvejlederne, der står for aktiviteten ”leg med tal”, der har været en halvårlig begivenhed i næsten to år. Andre gange er aktiviteterne ”sprogfitness”, der har eksisteret i fire år, eller ”science”.
Matematikvejlederne Anne Algren og Jesper Nielsen har delt skolegården op i forskellige sektioner, hvor der foregår en leg med tal på hver af dem. Børnene roterer med jævne mellemrum og får prøvet det hele. Ud over målelegen med skoene skal børnene også puste til sammenkrøllet papir og måle, hvor langt de kan puste.
De skal også dyste i skokast og lave en særlig udgave af den klassiske ”forbind prikkerne”-opgave, men hvor børnene selv udgør prikkerne, der skal forbindes med rødt garn i den rigtige rækkefølge.
Brobygningsdagene handler ikke kun om at blande leg og faglighed og på den måde vise børnene et glimt af en rigtig skoledag. De handler lige så meget om, at børnene kan lære skolen at kende og få ejerskab over den.
”Børnene glemmer nok, hvad vi har lavet i dag, men når de starter i skole, vil de huske skolegården, gangene, og hvor toiletterne ligger. Allerede det gør, at den første tid i skolen bliver bare lidt tryggere”, siger Anne Algren.
Hun fortæller, at børnene plejer at huske hende, når hun kommer på besøg i forårs-SFO'en, og når børnene er begyndt i børnehaveklassen.
”De kender mit ansigt og ved, hvem jeg er, fordi de har været på besøg. Det gør tingene lidt lettere, fordi der er så mange nye indtryk og nye ansigter ved skolestart. Skolen bliver afmystificeret”.
2.-klasser hjælper til
Som assistance har matematikvejlederne skaffet en håndfuld 2.-klasseelever. De er fordelt på de forskellige poster og har til opgave at forklare de små børn, hvad legene går ud på. De prøver at holde god ro og orden, hvilket godt kan være en udfordring, fortæller Agnes og Lulu, der går i 2.b:
”Jeg er faktisk overrasket over, hvor gode de er til at forstå, hvad de skal. Men de forstår ikke, at de ikke skal løbe over til skoen, før de alle sammen er kastet, og det er lidt irriterende”, siger Agnes, der bemander skokastposten med hård hånd.
Lulu synes, det er sjovt at være med til at give børnehavebørnene en god tyvstart på skolen. Hun kan selv huske, hvor svært det var at begynde i børnehaveklassen:
”Jeg ville bare gerne ud at lege, og det var svært, at man skulle sidde meget stille. Det var virkelig rart at have min veninde, som jeg også gik i børnehave med, for ellers kendte jeg ikke nogen”.
Tryghed for børn og forældre
Lulu var ikke alene med sine bekymringer, da hun begyndte i skole. I et stort forskningsprojekt fra 2019 har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd undersøgt omkring 5.000 børns skolestart.
Undersøgelsen viste blandt andet, at 10 til 20 procent af børnene ikke trives i forbindelse med skolestart, og at næsten halvdelen er nervøse ved overgangen. Især frygten for ikke at få legekammerater fylder.
I samme projekt har forskerne også fundet en sammenhæng mellem, at de børn, der trives dårligst i børnehaveklassen, også klarer sig dårligt senere i livet. De får for eksempel i lavere grad gennemført en ungdomsuddannelse.
Trivsel er netop grunden til, at Provstegårdskolen har indført brobygningsdagene, fortæller Henriette Toftebjerg Friis, afdelingsleder på skolen.
”En god overgang til skolen er så vigtig for både børnenes læring og trivsel. Det kan virke enormt voldsomt at skulle sige farvel til alt det trygge og gå ind i noget, der er utrygt. Her kobler vi de to verdener hos børnene og gør det hele velkendt”, fortæller Henriette Toftebjerg Friis.
”Vi kan mærke en forskel både for børnene, der starter her, og for forældrene, der føler sig godt taget i hånden. Og samtidig får vi gjort et indtryk, så vi bliver det naturlige skolevalg for familierne i området. Vi har en privatskole lige om hjørnet, og selvfølgelig vil vi gerne give forældrene et tydeligt billede af, hvem vi er, og at vi tager trivslen seriøst”.
Forårs-SFO skal være en hjælp
Brobygningsdagene er bare ét af flere indsatsområder på Provstegårdskolen, der skal lette skolestarten.
I Odense Kommune er der forårs-SFO fra marts måned, og Henriette Toftebjerg Friis vil gerne gøre Provstegårdskolen til et godt sted at gå i forårs-SFO.
Derfor er der faste rutiner for, hvordan forårs-SFO’en bliver en sammenhængende og hjælpende overgang for børnene i stedet for det modsatte. Blandt andet følger pædagogerne i forårs-SFO’en børnene med ind i børnehaveklassen, indtil pædagogerne skal starte forårs-SFO op igen. Der er også byttedage, hvor børnehaveklasselederen får besøg af forårs-SFO-børnene i børnehaveklassen, mens de nuværende børnehaveklassebørn besøger forårs-SFO’en og deres ”kendte” pædagoger.
For børnehaveklasseleder Charlotte Wøllekær er de forskellige tiltag for at lette overgangen afgørende for at få forårs-SFO'en til at lykkes.
”Hvis ikke vi havde det samarbejde, så risikerede vi, at forårs-SFO'en blot ville være endnu en overgang for børnene. Men jeg synes klart, jeg får nogle tryggere børn i børnehaveklassen nu end før. De har allerede et godt fundament, nogle har fundet venner, de kan finde vej rundt på skolen og ved, hvem jeg er. Det er små ting, men det betyder så meget for børnene, der ellers godt kan være utrygge ved så meget nyt på en gang”, siger Charlotte Wøllekær, der har arbejdet på skolen i 12 år, hvoraf der har været forårs-SFO i ti af dem.
For afdelingslederen handler den samlede pakke af tiltag om at øge trivslen blandt de nye små elever.
”Forårs-SFO skal handle om at lette overgangen og lave en gnidningsfri skolestart. Og det forsøger vi virkelig at gøre med de forskellige tiltag. Ordningen har været udskældt mange steder, men jeg kan ikke genkende de problemer hos os”, siger Henriette Toftebjerg Friis.
Skaber glæde begge veje
Ude i skolegården hjælper Konrad fra 2.b Ibrahim, Malak og Venus fra Haustruphave Børnehus med at bygge tårn. Egentlig handler øvelsen om mål, hvor to i gruppen skal stable kasserne ved siden af den tredje og stoppe, når kasserne når op til hovedet. Men de tre legesyge næstenskolebørn vil hellere prøve at bygge så højt et tårn som overhovedet muligt.
Konrad fra 2.b forsøger først at dæmpe gemytterne og få børnene til at overholde reglerne for legen. Men efter at den niende kasse er stablet, som ellers var rekord, må han overgive sig til morskaben.
”Jeg holder lige her”, siger han hjælpende til Ibrahim, som forsøger at få den tiende kasse oven på det ustabile kassetårn.
Eksperimentet slutter brat, da alle ti kasser skvatter sammen og falder ned på asfalten med en høj skramlen. Ti kasser var altså maksimum, men Konrad husker dem på, at Venus altså kun målte otte kasser, så det hjælper han hende med at notere på sedlen.
For matematikvejlederen Anne Algren har det en kæmpe værdi, at eleverne i 2. klasse bliver involveret i brobygningsaktiviteterne.
”Jeg vælger de elever, som er fagligt godt med og er gode til at forklare. Jeg vælger også dem, som vil få noget særligt ud af at skulle forklare og lære fra sig. De kan udvikle de matematiske kompetencer ved at genfortælle og få succesoplevelser. Og jeg kan se, at de bliver løftet af det. De er både stolte og lærer meget”, siger hun.
Et godt førstehåndsindtryk
Al den adrenalin fra det vilde tårnbyggeri har hobet sig op i nogle af børnene, som bliver urolige og begynder at sparke til kasserne. Siw Krupsdahl, der er pædagog i Haustruphave Børnehus, foreslår, at børnene løber et par runder i skolegården for at komme af med energien. Konrad fra 2.b løber med, og imens fortæller Siw Krupsdahl, at hun er meget begejstret for ordningen på Provstegårdskolen, hvor børnehusene bliver inviteret på besøg.
”Børnene kommer herhen med nogle, de kender, og får et godt førstehåndsindtryk. Jeg tror helt klart, at det er med til at lette overgangen til skole, som godt kan virke skræmmende. Nu har de set det og fået leget heroppe”.
Siw Krupsdahl har også en fornemmelse af, at forældrene er glade for, at der bliver gjort noget for at lette overgangen: ”Det giver en tryghed for forældrene. Så kan børnene fortælle, hvordan det var at være i skole, når de kommer hjem”.