Randers giver forældrene mulighed for at udsætte skolestarten

Mens det går trægt på Christiansborg med at få vedtaget intentionen om at give forældrene mulighed for at udsætte deres børns skolestart, har Randers byråd haft succes med at indføre muligheden lokalt.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 21. marts 2018 besluttede Børn- og familieudvalget i Randers, at forældrenes ønske om udsættelse af skolestart som udgangspunkt altid imødekommes.

"I Randers Kommune kan forældre beslutte at udsætte skolestart, hvis de vurderer, at barnet ikke er parat. Samtidig har vi et tæt samarbejde med forældrene om det enkelte barn, og det virker. Faktisk vil jeg sige, at vi har en fremragende indsats for førskolebørn", siger en stolt formand for Skole- og Uddannelsesudvalget i Randers, Steen Bundgaard, i en pressemeddelelse.

Aldrig har så få børn fået udsat deres skolestart 

Byrådet har afsat 1 million kroner af årligt  til at skabe gode overgange fra dagtilbud til skole med afsæt i det enkelte barns behov. Med de ekstra midler kan børnehaven lave intensivt arbejde i mindre grupper med sprog, sociale kompetencer og motorik netop målrettet de børn, der ikke er klar til skolen. Nogle dagtilbud har brugt pengene til ekstra personaletimer og andre til uddannelse, til fysisk indretning eller til at lave små biblioteker, hvor børn og forældre kan låne bøger med hjem, så sprog- og læseindsats sker i fællesskab mellem daginstitution og hjem. Det hele foregår i tæt samarbejde med skolen, så personalet herfra får kendskab til de kommende børnehaveklassebørn. 

I en undersøgelse af effekten af indsatsen melder daginstitutionerne, at børnene får mulighed for at modnes følelsesmæssigt, de får en større sikkerhed, bliver mere selvstændige og selvhjulpne, de bliver bedre til at håndtere konflikter, kan regulere deres følelser, kan vente på tur og udsætte egne behov. Børnene bliver også bedre til at lytte til hinanden og til at forklare sig, og bliver mere sikre i fællesskabet med andre børn. Med andre ord får børnene mere gå-på-mod og bliver klar til en skoledag med kollektive beskeder og flere børn omkring sig.