Mindre madspild, mindre ulighed, mere tid til børnefamilierne, mere sundhed, mere bæredygtighed og bedre læring i skolerne. Gratis skolemad er et forslag, det er blevet sværere og sværere at være uenig i efterhånden, som argumenterne har hobet sig op. 

Flere steder i landet kører der allerede skolemadsordninger med succes, ofte i samarbejde med lokalt landbrug.

Simon Milwertz Philipsen, som har været kok i 20 år og undervist som timelærer i madkundskab på læreruddannelsen i Århus i ni år har stillet gratis skolemad som borgerforslag, og pt har over 3000 støttet forslaget.

”Vi oplever en stigende distancering til mad og spisning fælles. Mange ved ikke, hvordan mad havner på vores tallerken eller i vores hånd på farten. Både i familien og i skolefællesskaber er det et stort potentiale i at bruge mad som en nøgle til mange af de kriser, vi står over for og styrke trivslen gennem de naturlige fællesskaber, der opstår når vi spiser sammen. Også i skolen”, siger han.

Simon Milwertz Philipsen henviser til en undersøgelse fra One Third, der viser, at hver tredje madpakke ender i skraldespanden. 

"Madkundskab er folkeskolens vigtigste fag"

Han mener, at lærerne skal være med i omstillingen. Ikke ved at give dem endnu en ekstraopgave, men ved at gøre undervisningen mere praktisk og håndgribelig med noget, alle har en relation til.

”Madkundskab er folkeskolens vigtigste fag, fordi det bliver brugt hver dag resten af livet. Det kan bruges sammen med alle de andre fag i skolen, for du kan fortælle verdenshistorien gennem mad, regne i rigtige lagkager og give os et fysisk forhold til naturen. Som jeg ser det, burde mad indgå i alle skolens fag, og madkundskabslærerne er vigtige samarbejdspartnere for de øvrige lærere”, siger han.

Konkret foreslår han at oprette en arbejdsgruppe – en handletank, der både kan tænke og handle. 

Den skal indsamle viden fra de steder, hvor der allerede er skolemad, og opstarte 10-20 pilotprojekter med inddragelse af lærere, elever, forældre og lokalsamfundet, så man kan udrulle skolemad til hele landet i løbet af de kommende 5-8 år.

”Min store drøm er, at alle skoler, der har en gymnastiksal, også får en madsal. Ligesom man har omklædning og redskabsrum osv., så skal man have et produktionskøkken, hvor eleverne er med til at lave maden, spiseområder og skolehaver”.

Om tre uger har han foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget, som skal diskutere hans forslag om madsale på alle skoler med udgangspunkt i Malling Skole, hvor Simon Milwertz Philipsens eget barn går.

Nyt politisk udspil 

Mandag kom de Radikale så med et udspil til gratis skolemad, som de mener vil mindske uligheden i skolen.

”Som flere studier har påvist, vil især udsatte børn og unge få glæde af et tilbud om gratis sund mad, der kan medvirke til at bryde med negativ social arv. Sund mad i skolen øger elevernes koncentration, indlæring og faglige præstationer. Det gælder især for elever, der har forældre i lavindkomstgrupper. Rumlende maver skaber dårligere resultater”, lyder det i udspillet.

De foreslår at begynde med en forsøgsordning i et antal kommuner og så over tid brede det ud til hele landet. 

Gratis skolemad til alle vil ifølge et skøn fra Børne- og Undervisningsministeriet koste mellem 2 og 3,3 milliarder, og det skal finansieres gennem det, de Radikale kalder deres nye generationskontrakt.

”Konkret foreslår vi derfor en ny generationskontrakt, hvor ældre i Danmark i gennemsnit bliver på arbejdsmarkedet lige så længe som deres jævnaldrende i Norge og Sverige, hvorved der frigøres op mod ti milliarder om året, der eksempelvis kan investeres i gratis skolemad og en bedre folkeskole”, lyder det i forslaget.

Gratis skolemad står ikke øverst på DLF's ønskeliste

I Danmarks Lærerforening er man meget positivt indstillet over for gratis skolemad. Hvis det vel at mærke er et finansieret initiativ.

”Det er sympatiske forslag, for vi ved jo, at uden mad og drikke er det svært at lære og være aktive. Vi ved også, at det særligt er de udsatte familier, det vil hjælpe og det giver god mening at sørge for, at alle børn har de bedste forudsætninger med morgenmad og frokost", siger forkvinde for Undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov.

"Når det så er sagt, så har vi Danmarks Lærerforening en meget lang ønskeliste til investeringer i folkeskolen. Og der står gratis skolemad ikke øverst”, tilføjer hun.

Regitze Flannov er sikker på, at hvis gratis skolemad blev indført, ville det være naturligt at inddrage madkundskabslærerne i samtalen om kost og ernæring. 

Men det er ikke skolens eller lærernes opgave at gennemføre initiativet, siger hun.

”Hvis det skal indføres, skal det være på en særskilt bevilling, så det ikke går ud over fx tolærerordninger eller bliver en ekstraopgave for lærerne".