Mange unge kan ikke læse, lyder kritikken. Men begynderundervisningen er blevet bedre, så kritikken kan synes uretfærdig. Hvis kritikerne har ret, er det skidt. Alle uddannelser kræver læseevne.

Læseevne afhænger af tre ting:

. Evne til at afkode ord

. Evne til at forstå

. Øvelse

Mange 11-årige holder op med at læse i fritiden. Det skyldes ikke bare konkurrence fra medierne. Arne Søegård og Mogens Hansen skriver i bogen »Læsetest«: »Er læsestoffet for vanskeligt, (.) må man vurdere lytteforståelsesniveauet. Evne til at lytte og forstå øges med alderen, men det kommer ikke af sig selv«.

Holder børn op med at læse, kan det skyldes, at lytteforståelsen ikke er udviklet godt nok. En del børn med nedsat lytteforståelse virker måske som frække og uvorne, forkælede, forsømte eller dovne, og dermed kommer man let til at behandle symptomer i stedet for årsagen.

Teksters krav til forståelsen stiger voldsomt fra 1.-7. klasse. De tekster, man tilbyder børn indtil 3. klasse, er så lette, at de ved højtlæsning kan forstås af femårige, mens en del tekster på 7. klassetrin er på linje med avisernes ledere og kronikker. Mange voksne læser ikke kronikker. De er for svære og uvedkommende.

Afkodning. Cirka seks procent af en årgang er ordblinde. De har svært ved at lære at afkode. Med den rette specialundervisning kan de fleste komme langt, og med teknologisk hjælp er der mange, der kan tage en uddannelse.

Lytteforståelse. God lytteforståelse består af evne og lyst til at få oplevelser ved at lytte. Det indebærer blandt andet forhåndsviden og et stort passivt ordforråd.

Sprogforsker Kjeld Kristensen skriver på sproget.dk, at der kan påvises sammenhænge mellem ordforråd og viden, intelligens og læsning. Kjeld Kristensen henviser til Mogens Jansen og Jørn Lunds »Børnenes sprog. Sprogene omkring børn«, hvor man kan læse om udvikling af børns ordforråd: Unge i 15-års-alderen har et gennemsnitligt ordforråd på 32.000 ord med meget store variationer. Der findes unge med meget lavt passivt ordforråd. Her ligger et stort problem begravet. En 11-årig dreng med sprog som en otteårig gider ikke læse alderssvarende tekster. For ham er skolen kedelig. Han bliver skoletræt og uengageret.

Forældrerollen. Forældres ansvar for deres børns lytteforståelse er stort. Kommunikationen i hjemmet er vigtig. Udvikling af lytteforståelse begynder på puslebordet. Spisesituationen er vigtig, og naturligvis skal børn have en historie hver dag. Har begge forældre en karriere at passe, bliver det måske forsømt, hvis de ikke er opmærksomme på det.

Et syvårigt barn med en ikke-dansk baggrund, som har et godt sprog på modersmålet, vil ikke have svært ved at lære at læse på fremmedsproget dansk. Piger med anden etnisk baggrund klarer sig bedre end drenge. Det kan skyldes, at pigerne tit er alene sammen med moderen. Her kan deres sprog udvikles.

Når forældre svigter, kan børn ikke have ansvar for egen læring. Børneinstitutioner og skole må træde til og vise autoritet. Specialundervisning, der udelukkende bygger på individuelt arbejde med materiale til læsetræning, kan gøre tingene værre. Sprogudvikling kan sinkes alene af den grund. Metoden skal være dialogpræget. Dertil kommer spændende fortællinger og masser af oplæsning af passende litteratur, mens børnene er små. Samtale og fortælling er vigtigt fra vuggestuealderen til i hvert fald 3. klasse. Fra treårs-alderen kommer højtlæsning til.

Forskning viser, at det først og fremmest er lystbetonet læsning, der giver træning. Det må forebygges, at børn holder op med at læse omkring 11-års-alderen, fordi de ikke har sprog og baggrund nok. De får for lidt øvelse. Skolen har et stort ansvar for, at eleverne bliver ved med at læse. Det er ikke nok, at det går godt i de små klasser.

Det er ulykkeligt for de unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, og det er uheldigt for landets økonomi. De, der ikke tager en uddannelse, får ofte ikke fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle bliver langtidsledige. En del ender i kriminalitet.