Jeg havde Marie på 13 år i behandling. Familien tænkte, at afspænding ville være godt for hendes spændte skuldre, der også gav hovedpiner. Maries tilfælde er ikke enestående, og for tiden ser jeg flere unge, fordi de er anspændte eller præstationsangste. Da jeg havde hørt lidt om Maries liv - kroppen er en integreret del af vor personlighed og vort liv - bad jeg hende sidde ved et bord for at se på hendes arbejdsstilling. Hun faldt en smule sammen i overkroppen, men det gør de fleste af os, og det kan man godt få ondt i ryg og hoved af. Men i Maries tilfælde måtte der være mere og andet på spil, havde jeg mærket på musklerne.

Jeg bad derfor Marie skrive et par sætninger, og her var årsagen til hele muskelmiseren. Marie skrev nemlig ikke, hun tegnede blokbogstaver. Hurtige blokbogstaver, der gjorde det ud for egentlig håndskrift, men som var og forblev tegn. Hun var selv overrasket over at mærke, hvor meget hun spændte for at få ordene på papiret. Hver gang hun havde skrevet en enkelt linje, rystede hun håndleddet, som var spændt og gjorde ondt.

Skrivning er en finmotorisk færdighed, der forudsætter god motorisk kontrol. Skrivning er den mest sammensatte kropslige færdighed, barnet skal lære. Skrivning kræver meget af fingrenes indbyrdes koordination, for barnet skal kunne bevæge de enkelte fingerled hver for sig og i samspil med de andre fingerled. Det skal koordinere bevægelserne mellem hånd og håndled samt mellem arm og skulderled. Mange børn træner stort set kun deres Gameboy-tommelfingerfærdighed, så de lærer aldrig at skrive.

Jo tidligere barnet skal noget, det ikke er klar til motorisk, jo mere tager grovmotorikken over. Det betyder, at barnet skriver med stor kraft og spænder i skulder, overarm, underarm, hånd og fingre i stedet for at bruge fine og nuancerede bevægelser i fingrene og lade underarmen ligge på bordet. Må jeg bede læseren selv undersøge, om jeg har ret: Tag en blyant og hold om den med hele håndfladen. Skriv et par sætninger og mærk, hvordan underarmen er løftet fra bordet, og musklerne i skulderen arbejder kraftigt.

Det er bedst for børnene at skrive godt fra begyndelsen, fordi automatiserede bevægelser ligger som motoriske skabeloner i hjernen. For at skrive godt skal man også kunne bruge små, hurtige bevægelser med passende kraft. Højre og venstre arm samt øje og skrivehånd skal samarbejde. Man kan koncentrere sig om det, man vil skrive, i stedet for at koncentrere sig om at skrive.

Lærer et barn ikke at skrive en flydende og læsbar skrift i løbet af de første skoleår, vil det blive ved med at tegne bogstaverne. Og tegne bogstaver med skuldrene. Derfor havde Marie så ondt, at hun ikke kunne fungere i hverdagen længere. Hun skal nu i gang med finmotorikken, øge sin kropsbevidsthed og lære afspænding for at undgå daglige hovedpiner og muskelsmerter.

Marie lærte, hvordan hun skulle bevæge fingrene for at skrive. Jeg foreslog hende at skrive med en y-formet kuglepen, som giver et såkaldt cirkelgreb, og som forhindrer hende i at spænde pegefingeren for meget. Jeg foreslog hende finmotoriske lege som at spille Mikado med sine søskende. Og at trille brødkugler af franskbrød - små præcise kugler mellem tommelfingeren og hver af de andre fingre. Og så lærte Marie en klassisk afspændingsøvelse, der giver bevidsthed om samspillet mellem arme og skuldrene, så hun lærer kun at bruge den nødvendige spænding.

Øvelsen kan du bruge med dine klasser: Børnene står op med hænderne ned langs siden. De forestiller sig, at der er bundet en usynlig snor om hvert håndled. Snorene går op i loftet i en stor talje, og du holder alle snorene samlet i din ene hånd. Når du trækker i snorene, løfter børnene armene, og når du slipper snorene, klasker arme og hænder ned på lårene. Udfør øvelsen et par gange. Lad først børnene fokusere på at løfte armene og ikke skuldrene og dernæst på, om de bruger højre og venste side lige meget.

Efterskrift: Er der en 13-årig, der triller brødkugler i næste spisefrikvarter, påtager jeg mig ansvaret.