Teori skal stå sin prøve i praksis! Sådan siger Undervisningsministeriets tidligere studielektor i pædagogik, Holger Henriksen, som én og anden nok kan savne i den offentlige pædagogiske debat. Holger Henriksen, der er fyldt 76, er dog stadig med i præsidiet for Det alternative Sorømøde, der i år afholdes den 23.-24. august på Askov Højskole. På årets møde uddeles også årets »Holger Pris«, der sidste år gik til en anden kæmpe i dansk folkeskolepædagogik, skoleleder Jens Raahauge.

Hensigten med Det alternative Sorømøde, som afholdes for fjerde år i træk, er, at gode tænkere og formidlere drøfter teorierne med lærerprofessionens avantgardistiske fodfolk og fremdrager væsentlige skolepolitiske og pædagogiske problemer, som på grund af de politiske magtforhold unddrager sig offentlig opmærksomhed. Desuden at indgyde håb om en lys fremtid for unge lærere i folkeskolen! Unge under 35 år kan søge et gratis wildcard til konferencen. Fællesskabsforestillingerne om folkeskolen skulle nødigt afgå ved døden sammen med generationen, der aspirerer til aldersreduktion.

Oplægsholderne er håndplukkede. Det er de bedste. Og de nyder at være med. Følgende har indtil videre givet tilsagn: Dr. pæd. Alexander von Oettingen, kunstner og professor Bjørn Nørgaard, magister i ledelse og lektor i antropologi ­Karen Lisa Salamon, journalist Lars Olsen, skoleleder Jens Raahauge, forskningslektor Steen Nepper Larsen, chefkonsulent og Sophia-leder Per Kjeldsen, dr.phil., ph.d. Dorthe Jørgensen samt uddannelsespolitikerne Christine Antorini, ­Pernille Vigsø Bagge og Margrethe Vestager.

Hovedtemaerne er:

1) Hvad gør livet værd at leve, og hvad gør »skolen for livet« værd at kæmpe for?

2) En folkeskole, der tør være skole og fremmer den moderne lighed.

3) Det kreative menneske - selvrealisering eller samfundsmæssig innovationskraft.

4) Politisk topmøde: Hvordan vil Folketinget sikre, at folkeskolen bliver mere attraktiv for lærere og lærerstuderende?

Siden årtusindskiftet har skolepolitikken med uhildet inspiration fra OECD og EU haft fokus på faglighed og test i en sådan grad, at den røde tråd, dannelsessigtet, i den danske skole truer med at briste.

Det har fået lærere og blandt andre også dr.pæd. Alexander von Oettingen til at reagere. For nylig kritiserede han i undervisere.dk, at skolen på grund af testfikseringen ikke længere finder det interessant at lære eleverne at forholde sig til livets store spørgsmål, som: »Hvad bliver der af mig, når jeg er død?«

En anden oplægsholder er mere til faglighed og test, men også til mere fællesskab. Journalist Lars Olsen mener, at skolens indhold er for abstrakt, og individualismen har taget overhånd til gavn for middelklassens børn. For at støtte de svageste elever og få vendt den negative sociale arv ønsker han, at fællesskabet skal genskabes og fagligheden stå i centrum for skolens virke.

Hans holdning modsvares dog af fortalere for udvikling af elevernes kreativitet gennem kulturel frisættelse. Eleven skal skabe sit eget faglige indhold, men kreativitet er et komplementært samspil mellem både konvergent og divergent tænkning og kræver derfor også en høj grad af kundskaber.

Der er altså ikke overraskende meget forskellige holdninger til og ekspertviden om dannelse og pædagogik. Men det kan være på sin plads at stille spørgsmålet: Har fugle brug for ornitologer? Kan pædagogisk forskning og teoridannelse bruges til noget?

Jo, forskningen kan bruges som kvalificeret baggrund for samtale mellem professionelle og i samtalen mellem de professionelle og politikerne, når der skal iværksættes nye foranstaltninger i skolen. Problemet er blot, at disse samtaler stort set ikke foregår.

Den manglende samtale - den manglende respekt for dem, der underviser og afprøver teoriernes gyldighed i praksis - er formentlig folkeskolens største problem. De, der underviser, har i betænkelig grad mistet tilliden til dem, der beslutter og forvalter.

Der må snart ske noget. Velkommen til Det alternative Sorømøde 2008.