Anmeldelse

Gyldendals guide til Havens fugle

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At skulle fastslå, hvilken fugl det nu lige er, man så i forbifarten, kan være svært, hvis man ikke er trænet ornitolog. Her er en bog, der på meget enkel og overskuelig vis giver læseren en mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med de fugle, man omgiver sig med uden altid at være klar over det. Med udgangspunkt i tre kendetegn bliver fuglen beskrevet nærmere. Det gør det meget lettere selv for den ikke kyndige naturinteresserede at bestemme fuglearten. Hvis man ikke kan få øje på fuglen, men kun høre dens sang, kan cden sættes i afspilleren, og på den måde kan man så nøgle sig frem til, hvilken fugl der er tale om. På den medfølgende cd kan man høre 59 forskellige fuglestemmer af de mest almindelige fugle i den danske fauna. Det gør tingene utrolig nemt og hurtigt. På bogens indledende sider står der noget om, hvordan den ideelle fuglehave skal være, samt noget om redekasser, og hvordan man skal fodre fuglene i haven. Nogle korte og præcise afsnit.

Alt i alt en rigtig god lille bog, der absolut bør have en fast plads hos enhver med have samt på samtlige skolebiblioteker, så interesserede børn kan låne den med hjem til videre fuglestudier.