Anmeldelse
www.biologi-tjek.dk
www.biologi-tjek.dk
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De digitale prøver i biologi ser ud til at være kommet for at blive, og elevernes kompetencer skal som bekendt testes med en multiple-choice-test. Det betyder, at vi er nødt til at træne vores elever i denne testform.
Fakta:
Titel: www.biologi-tjek.dk
Type: Internet
Forlag: JH Software ApS
Det er der nu hjælp til på www.biologi-tjek.dk, som indeholder masser af trænings- og testopgaver. Der er en grundig vejledning i, hvordan man opretter eleverne som brugere, så de selv kan teste prøverne. Der bliver desuden jævnligt udarbejdet nye opgaver, og der er et godt tilbud om en opdateringsservice til læreren, så man ikke behøver at besøge hjemmesiden for at se, om der er kommet nyt til.
I alt er der lige nu omkring 100 træningsopgaver opdelt i 14 kategorier. Dermed skulle man kunne finde en test til stort set alle de emner, man kunne tænkes at komme omkring i biologi. Træningsopgaverne er dog noget svingende i kvaliteten, og nogle af spørgsmålene kunne jeg ikke umiddelbart regne ud, hvad man mente med. For eksempel spørgsmålet "Hvad lever slanger af?" med svarmulighederne "Ekskrementer, planteædere, rovdyr eller ådsler". Det rigtige svar er her "rovdyr"? Indimellem er der nogle ret fjollede svarmuligheder, som irriterer mig, men måske vil eleverne finde det morsomt.
Et andet kritikpunkt er billederne. Nogle af illustrationerne for eksempel i opgaven om fugle er så ringe, at det blev rent gætværk fra min side.
De egentlige testopgaver, hvor resultaterne gemmes, ser derimod ud til at være noget bedre og også mere lig eksamensopgaverne.
Hjemmesiden er alt i alt et godt tiltag og en god hjælp til biologilæreren.