Når man bladrer i "Sesams store dyreleksikon" - som man jo gør med et leksikon - springer de mange flotte fotografier straks i øjnene. Billeder fyldt med aktion og nærbilleder af alverdens dyr. Til gengæld er det begrænset, hvor meget tekst der er blevet plads til, men sådan må det nødvendigvis være, når man vil beskrive over 2.000 dyrearter på knap 400 sider. Det er kortfattet fakta og kun et lille udpluk af de mange fantastiske historier, der er at fortælle.

Der begyndes med en introduktion til selve bogen og en række tosidersopslag om først klassifikation, hvilket jo er yderst relevant, og derefter yderligere 18 dobbeltsider om sanser, forsvar, økologi og dyrenes rekorder med mere, så vi kommer vidt omkring. Derefter er bogen helliget de enkelte dyr, og pudsigt nok er det hvirveldyrene og ikke mindst pattedyrene, der har fået mest plads. De hvirvelløse dyr må nøjes med de sidste 50 sider, selv om det jo forholdsmæssigt er dem, der er flest af her på jorden. Men børn vil måske hellere læse om dyr med pels end om dyr med ydre skelet.

Niveauet er forholdsvis svært, men de fleste børn kan sikkert sagtens få nogle timer til at gå med at læse lidt hist og pist og forhåbentlig blive fascinerede nok til at søge yderligere oplysninger i andre bøger. En enkelt ting, jeg synes er gået galt i oversættelsen, er, at man kalder padder for amfibier - hvorfor nu ikke bruge det gode danske ord?

Som hyggebog er den fin, men som opslagsbog er den ikke grundig nok. Der er jo en grund til, at et leksikon som regel fylder flere bind.