Fakta:

Billedkunst – valgfag og prøve

Arbejdsbog

Forfattere: Rikke Hyldahl Homann og Marlene Muhlig

75 kroner

88 sider

Forlag: Gyldendal

Jeg kæmpede med at komme i gang med denne anmeldelse, skulle lige overvinde, at min indre korrekturlæser reagerede på udtryk som ”kunstnerisk nulpunkt” (side 4), ”parafrase af” (side 7), gouache stavet med s (side 17) og ”motiver af dyr” (side 42). Det kan være min manglende formåen, at jeg ikke tidligere er stødt på et kunstnerisk nulpunkt som et billedbeskrivende begreb – bortset fra situationer, hvor en kunstners værk i kunstkritisk forstand opleves som elendigt. Jeg mener også, der kan parafraseres over – ikke af, og at dyr kan udgøre eller indgå i et motiv, men ikke 'være motiv af' - og det uanset hvad der kan støves op af dårligt sprog via Google. Men for pokker, hvad er der i vejen med at anvende præcise billedfaglige termer, når de nu findes?

Nå – tilbage til arbejdsbogen og dens faglige intentioner. Strukturen hviler på seks tilgange, nummererede i indholdsfortegnelsen, men ikke rundt om i selve bogen. I den første går henvendelsen direkte til eleven og forklarer kort og præcist, hvordan der senere vil blive inddraget eksempler med klare reference til faghæftets tre hovedområder: Billedfremstilling, billedanalyse og billedkommunikation. (Hvilket udgør overskrifterne i afsnittene to, tre og fire).

På det efterfølgende opslag (side 6-7) forklares i overskuelig form, hvordan bogen tænkes anvendt. Her beskrives billeder og billedkategorier som åbne overbegreber, hvilket måske kan forvirre lidt, idet arkitektur, skulptur og vejskilte nævnes side om side med malerier, tegninger og plakater. Det kan selvfølgelig ses som et forsøg på at bygge bro mellem forståelsen af de elementer, der indgår i en bredere forståelse for billedformer, defineret som plane, rumlige og digitale billeder, men spørgsmålet er, om eleverne vil kunne håndtere den tilgang. Ude i virkeligheden skelnes der i almindelighed mellem billedkunst, arkitektur og grafisk kommunikation, så hvorfor ikke her?

Endelig introduceres to små vignetter, der symboliserer selvstændigt arbejde i henholdsvis bogen og uden for bogen i form af eget arbejde. Et godt og informativt greb.

Bogen har en klar styrke i de konkrete oplæg og forslag til opgaver, der blandt andet udgør strukturen under indholdet i kapitel to, der omhandler billedfremstilling. Her klæder de korte tekster eleverne på til at gå i lag med de mere praktiske opgaver. Dog kan det undre lidt, at afsnittet om tegning primært illustreres af to malerier og en vokskridttegning – alle af Picasso (1881-1973) – selvportræt havde måske været mere oplagt som tema her. Og at der i det opslag, der omhandler maleri kun vises to ældre billeder – i øvrigt af Yves Klein (1928-1962) og Mark Rothko (1903-1970). To fine eksempler på henholdsvis ny-dada og abstrakt ekspressionisme, men næppe det, eleverne vil forbinde med maleri som overordnet billedbegreb. Behøver det at være et problem? Egentlig ikke, idet der her er tale om en arbejdsbog, hvor den tilhørende undervisning vil kunne rammesætte en bredere forståelse af såvel tegning som maleri som mulig todimensionel udtryksform.

I afsnit tre gives tre ultrakorte introduktioner til billedanalyse under faghæftets overskrifter billedgenrer, [billed]komposition og billedfunktion. Samme korte form anvendes i afsnit fire, her under overskriften billedkommunikation, der tæller præsentation, udstilling og visuel kommunikation. Og de to afsnit er virkelig ultrakorte, igen kalder sammenhængen på en uddybende undervisning. Dermed når man frem til afsnit fem, der introducerer selve prøven, dens form, dens tre primære dele – prøveoplægget, billedprojektet og prøven. Til inspiration følger to forslag til prøveoplæg under de tematiske overskrifter: ”Det er sygt” og ”Barn – Voksen”.

Sidst i bogen er oplistet 42 fagbegreber, delvist alfabetiserede. Her lægges der op til, at eleverne kan illustrere begreberne. Men når et begreb som ”Plane billeder” beskrives som todimensionelle med en forside og en bagside, savnes en mere faglig beskrivelse for eksempel med brug af begreberne højde x bredde. Senere beskrives ”Rumligt billede” som værende ”i tre dimensioner, hvilket vil sige, at man kan gå rundt om det”. Det kunne måske også være et rumligt motiv, gengivet plant ved hjælp af højde x bredde x dybde, mens et rumligt kunstværk kunne være betegnelsen for en skulptur. Et tredje problem er brugen af direkte citering fra Wikipedia uden kildehenvisning og så har jeg det svært med forklaringen på et ”Digitalt billede”, hvor der blot skrives, at det ”kræver strøm og teknologi for at virke”. Mon ikke de fleste elever i udskolingen er stødt på begreber som pixels eller raster fra deres tidligere møde og eksperimenter med digitale billeder?

Der er til billedsiden af bogen udformet en omfattende værkliste, der til en vis grad kan tjene som referenceliste. Dog kunne den faglige helhed været styrket med en mere målrettet bibliografi.

Det bemærkes, at de to forfattere i 2021 fik udgivet et korresponderende hæfte på forlaget Meloni med titlen Billedkunst Klar til prøven – Guide til prøven med prøveoplæg.