Mens Salvador Dali (1904-1989) levede, blev han især kendt som excentriker med en stærk hang til selviscenesættelse. Som maler var han perfektionistisk og særegen, stærkt inspireret af græske myter og Freuds psykoanalyse samt værker af anerkendte kunstnere som blandt andre Goya, Miro og Gaudi. Gennem denne lille bogs bevidst introducerende form tegnes et billede af en yderst kompleks person, der livet igennem forblev catalaner, men samtidig brugte verden som en personlig teaterscene. Dali var væsentlig som maler, til trods for kontroverser med det kunstakademi, hvor han søgte uddannelse. Og Dali var surrealist, han havde kontroverser med den surrealistiske bevægelse. Og Dali var mytoman, evigt digtende på sin egen historie trods klare småborgerlige træk i forholdet til sin baggrund og sin åndsfælle, hustruen Gala. Dalis betydning for den surrealistiske malerkunst i det 20. århundrede er svær at overse. Han skabte gennem sit maleri nogle scenarier, der kan genkendes i reklamer og andre medieformer. Han stillede sig selv nye udfordringer i dialogen med sine partnere, en dialog, han ofte sled hårdt på, uanset om mediet var maleri, film eller bestillingsopgaver af den ene eller anden type. Gennem bogens blanding af biografisk stof, korte anekdoter og historisk baggrund gives en kontant og brugbar introduktion til en væsentlig maler og hans værk.