Verdenskunsten light kunne have været undertitlen til denne bog, der med udgangspunkt i det at analysere stregen som begreb på tværs af kunsthistoriske epoker lægger op til skærpet iagttagelse og egne forsøg udi det billedskabende. Der refereres til skitsestreger, krusedullestreger, sarte streger, symmetriske streger, skriftlige streger, landstreger (?) og så videre.

Projektet fremstår noget konstrueret og lidt fjernt fra dansk funderet billedanalyse, blandt andet ved at der ikke er en eneste dansk kunstner blandt de udvalgte eksempler og ved selve sprogbrugen, der kan være opstået via oversættelsen.

Men kan tankegangen bruges? Altså det med at vælge 17 visuelle nedslag fra omkring midten af 1400-tallet og frem, for så at lege med ideen om stregen som bærende medie. Set med kanon-øjne er ideen formentlig meget god. Set med mere billedpædagogiske øjne kan den forekomme noget overfladisk, for hvad er det nu lige, man vil lære de unge mennesker? At tegne, at blive mere bevidste billedlæsere, eller at der gennem flere hundrede år er udviklet forskellige udtryk, perspektiviske iagttagelser og tegnetekniske greb til at fastholde dem?

Som udøvende billedmenneske er jeg splittet imellem glæden ved gensynet med værker af Picasso, Constable og Matisse, samtidig med at jeg trættes af den overfladiskhed, der præger præsentationen. Coffeetablebook for børn - eller et bekvemt produceret samtryk med fokus på museal formidling? Svært at vurdere - men som undervisningsbog næppe fyldig nok.