Anmeldelse

Verdenskunst

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Verdenkunst og verdenskunst ... Ord kan mange ting, lidt mere jordnært kunne man sige, at der i denne bog præsenteres 12 lette formningsideer inspireret af udvalgte værker fra kunstens verden. Hulemalerier, græske vasemalerier og romerske mosaikker er blandt forbillederne for en stribe overkommelige og hyggelige gør det selv-arbejder. Valget af eksempler er foretaget med let hånd, og der findes ingen egentlige referencer til de valgte forbilleder, hvad der er lidt ærgerligt. Trin for trin gennemgås, hvordan der kan arbejdes med for eksempel en vaseform i papmache, et silhuetbillede i papir eller dekoration af et udpustet æg. Ideerne er for de flestes vedkommende gamle kendinge set med lærerøjne, pænt og ordentlig udført, men uden den store udfordring til egne kreative evner. Generelt er der dog et problem med oversættelsen, idet en del af de angivne materialer ikke vil kunne anvendes på den måde, der beskrives. Det er heller ikke nok at skrive, at man bør teste sin hud for allergi over for tapetklister, at mel kan indfarves med madfarve (menes der krydderier?), eller at modellervoks kan hærde uden videre - formentlig er der tale om en Fimolerkvalitet, der kan hærdes ved opvarmning. Med andre ord, et par timer i selskab med en vidende ekspedient fra en af vores store hobbyforretninger ville have hjulpet gevaldigt på den faglige terminologi, ligesom en kritisk gennemlæsning eksempelvis kunne have afklaret forskellen mellem en japansk fiskedrage og et egentligt banner, som de bruges rundt om i Japan.