Anmeldelse

Inspiration til undervisning i billedkunst

Inspiration til undervisning i billedkunst

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Billedkunst som pædagogisk disciplin kan bedrives på mange niveauer. På denne dvd er der indlagt en imponerende mængde informationer og eksempler, skriftlige som visuelle. Strukturen er forholdsvis simpel. Under overskrifter som Billedanalyse, Billedmageri, Design, Didaktik og Kunsthistorie, for blot at nævne nogle stykker, er der samlet og vist illustrative eksempler fra klassiske kunstværker til billeder og andre værker af børn eller studerende.

Fakta:

Titel: Inspiration til undervisning i billedkunst

Forfatter: Else Lund

Pris: 299 kroner

Type: Dvd

Forlag: Dafolo

Der er en del tekst i de enkelte afsnit, men materialet er til at finde rundt i ved hjælp af overskuelige indeks. Undervejs er der et væld af henvisninger til museer, samlinger, officielle kilder med flere. Lidt pudsigt er litteraturlisten ordnet alfabetisk efter titler. Det betyder, at man skal scrolle lidt frem og tilbage, hvis man vil samle kilder til enkeltemner. Omvendt giver det en historisk oversigt over faglitteratur inden for fagets udvikling fra formning til billedkunst.

Forfatteren har haft en ambition om at skabe et materiale, der vil kunne bruges med udbytte af såvel den enkelte som i en mere formidlende sammenhæng. Udgangspunktet har været hendes arbejde på Den frie Lærerskole i Ollerup og efteruddannelseskurser rundt omkring. Det giver en fornemmelse af, at de viste ting og eksempler vil kunne fungere også i en nytolkning, som det jo naturligt må blive, hvis andre skal forholde sig til materialet. For at få det fulde udbytte af oplæggene skal der sættes god tid af ved det første orienterende gennemsyn. Derefter vil de enkelte områder kunne bruges som inspiration for mere afgrænsede forløb.