Først i 1990'erne var der i billedpædagogiske kredse en stigende interesse for arkitektur og ikke mindst det at undervise i og om arkitektur. Blandt tidens markante udgivelser var Ingelise Flensborgs og Kirsten Møllers gedigne arbejdsbog: "Gesimser, karnapper & høje spir". Det gedigne bestod i, at de to forfattere vedkendte sig, hvad det var, de ville lave, nemlig en sammenhængende introduktion til brug blandt kolleger udi undervisning.

Når jeg sidder med en bog som "Huse og vand", savner jeg denne simple forudsætning. For nok er denne bog smuk, båret af en lang række æstetisk velvalgte billeder og scenarier. Og nok er intentionen klar, nemlig at ville skabe en bog ud fra temaet huse og vand, men under skønheden lurer overfladiskheden.

Enkelte billedtekster nærmer sig det tåbelige og kunne undværes, andre er strøet med så let hånd, at sammenhængene fortaber sig. Det at skrive til et ungt publikum kræver mere end simple sætninger. Og selv om det at ville forholde arkitektur til et af de fire elementer på den ene side er en fin idé, er det på den anden side måske lidt for abstrakt og dermed vanskeligt at håndtere blandt elever med svingende mål af forforståelse.

Resultatet er, at man som læser sidder med fornemmelsen af et grundlæggende interessant billedmateriale, men for lidt hjælp til at strukturere brugen af det - ud over altså at nyde billederne et ad gangen og indimellem lure lidt i de afsluttende billedtekster. Reelt vil bogen nok være mere egnet til brug i den private sfære, hvor billedkiggeriet kunne udfoldes i en nær samtale mellem barn og voksen, gerne kombineret med en tur rundt i byen for at se på huse og arkitektoniske detaljer.