Anmeldelse

Filter - for fotografi

Filter - for fotografi

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Filter" som projekt er vedkommende, velkomment og mere end relevant i en tid med stigende fokus på billeder, uanset deres herkomst. I det første opus tager redaktionen os med vidt omkring under temaet "fotogen".

Fakta:

Titel: Filter - for fotografi

Pris: 90 kroner

Sider: 117 sider

Type: Tidsskrift

Forlag: FILTER - for fotografi

Streetstyle i Japan, foto som kunstnerisk udtryk, dokumentation, iagttagelse, reportage fra hverdage og krigsdage, død, blindhed og mode. Lyder det rodet? Det er det absolut ikke. Det er som nævnt vedkommende og skrevet med respekt for tidsskriftets form, tilgængeligt uden at være overfladisk, seriøst uden at være akademisk selvsmagende.

Artiklerne suppleres med bevidste billedvalg, interview og anmeldelser. Har man ikke tidligere interesseret sig for fotografi som genre, er "Filter" et oplagt sted at starte.

Fra 120 sider i første opus udvides i andet opus til 160 sider. Måske et vidnesbyrd om, at "Filter" er kommet godt fra start, måske et udtryk for, at der er rigtig meget at tage fat på inden for genren. Igen præsenteres vi som læsere for en cocktail af portfolios, interview, artikler, præsentationer og anmeldelser. Krop, rum og mennesker indgår på linje med fototekniske genrer, stilfærdigt fortalte historier og debatoplæg om arkitekturfotografi, kolonifotografi og kommercielt fotografi.

Alene bredden er med til at give tidsskriftet et korpus, der med lethed vil kunne bruges i undervisning på flere af folkeskolens niveauer. Foto som dokumentation, som medie og som udtryk vil naturligt kunne inddrages i såvel enkeltfag som mere tværfagligt.