Eleverne må ikke røre lærredet, for de maler drip-painting inspireret af den amerikanske maler Jackson Pollock. Men det må til gengæld de Lego-robotter, de har bygget og kodet til at fræse gennem den maling, som eleverne har kastet på lærredet.

Bliver robotterne smurt ind i maling? Ja. Gør eleverne? Ja. Til gengæld får de på en gang viden om kodning, konstruktion og en fysisk oplevelse af at skabe et fælles æstetisk værk. 

Og de reflekterer over, hvad det egentlig er at male kunst.

”Fuck, jeg har fået gul maling på bukserne”, siger en af de seks 9.-klassedrenge, der står med en plastikkop og vipper maling ned på lærredet. Hans makker griner i sikker afstand bag sin bærbare computer, flytter en kodeblok på skærmen og trykker enter.

”Tjiiiiiiiigh”. Deres robotbil reagerer med det samme og triller på brede larvefødder gennem den gule pøl, der netop er landet på lærredet.

”Det skal du ikke tænke på. Det går af i vask”, bemærker hans lærer Marlene Muhlig uforstyrret. 

”Men se lige, hvad der sker, når den kører gennem den røde klat bagefter”.

To fagnørder fik ideen

Mette Hansen og Marlene Muhlig sætter en ære i at skubbe lidt til de elever, der melder sig på deres valghold AI og robotteknologi.

Hvilke teknologier har skolen?

Søndermarkskolen har ozobotter, micro:bit, Lego Mindstorms og folieskærere.
Hvert år får de to lærere lov til at supplere de allerede indkøbte materialer og købe nye teknologier. På denne måde opbygger de stille og roligt et bredt udvalg af teknologier på skolen.
De låner desuden ting på Center for Undervisningsmidler på Københavns Professionshøjskole.

De to lærere underviser begge i håndværk og design og billedkunst på Søndermarkskolen på Frederiksberg. Marlene Muhlig har også teknologiforståelse og arbejder delvist på Center for Undervisningsmidler i København. 

Ideen til et valghold, der går på tværs af håndværk og design, billedkunst og teknologi, kommer fra dem. Det er også dem, der har fyldt alt indhold ind i faget. Og det er ikke småting, de har nået på halvandet år.

”Vi kan have 15 på holdet. Sidste år havde vi flest piger, i år er det fleste drenge. Måske har vi præsenteret det forskelligt. Men vi gør meget ud af at sige, at det ikke er hard core kodning. De skal være klar til at slippe skærmen”, fortæller Mette Hansen.

Hun har arbejdet på skolen i 22 år – 17 af dem sammen med Marlene Muhlig – og de er et makkerpar, der ved, hvad de vil med deres fag.

”Vi er fagnørder, der elsker vores fag. Vi skriver bøger og undervisningsmaterialer, vi er begge censorer, og vi har altid fokus på, hvordan vi kan skabe tværfaglighed, spændende, eksperimenterende undervisning og deltagelsesmuligheder for alle”, siger Marlene Muhlig.

Hun har været dybt nede i teknologiforståelsesfaget og ser med spænding frem til den kommende fagplan for digital teknologiforståelse. Hun håber, at fagplanen vil åbne for en forståelse af digital teknologi som mere end blot et redskab, som en vej til at udforske elevernes selvforståelse og syn på verden.

Mere galskab, tak

I det valgfag, de to lærere har skabt på tværs af fagene, har de haft frie hænder til at eksperimentere med materialer og udtryksformer uden at være bundet til et af fagenes mål.

”Vi mener, at de praktisk-musiske fag og teknologien kan noget særligt sammen. Det åbner fagene og giver helt andre muligheder for at arbejde eksperimenterende, kreativt og intuitivt”, forklarer Marlene Muhlig.

En del af teknologiforståelse ligger fint op ad håndværk og design. I begge fag skaber man artefakter med en intention. Hvis du bygger en stol, skal man kunne sidde på den. Funktion, innovation og designproces er nogle af fokuspunkterne i faget, hvilket giver oplagte muligheder i arbejdet med teknologiforståelse, fortæller Mette Hansen.

I billedkunst behøver tingene ikke at have en intention, stolen må godt falde sammen, hvis du sætter dig på den, for det handler om, at man kan bevæge sig rundt om den og overveje, hvorfor den har fem ben i stedet for fire.

”Vi vil gerne have mere af galskaben og det sanselige og intuitive ind i arbejdet med teknologi. Når vi laver robotmaleri som nu, så ved vi ikke, hvordan det udvikler sig eller ender. Vi giver dem ikke et problem, de skal løse, men vi vil have, at de skal undre sig”, siger Marlene Muhlig.

”Den bliver jo beskidt”

Og undren er der masser af hos de seks drenge om lærredet. Selv om de har fået projektet forklaret sidste gang, hvor de så videoer med kunstneren Jackson Pollock, der brugte hele sin krop til at kaste maling på sine vandrette lærreder, og Sougwen Chung, som prompter AI til at gentage og udvikle sin malerstil, så er drengene tøvende, da de selv skal til at male.

Kodningen af de små Lego Mindstormsrobotter, de har bygget, gik de i gang med, så snart de kom ind fra frikvarteret. Men der skal flere skub til, før Mette Hansen får lokket en af dem til at tage et af de forberedte plastikglas med maling i hånden og forsigtigt begynde at dryppe malingen ud.

”Mener du alvorligt, at jeg skal køre robotten igennem malingen?” spørger makkeren og ser skeptisk på sin lærer. ”Den bliver jo beskidt”.

Svaret er ja. Og da det først går op for drengene, at det faktisk er det, der er opgaven, tager klatmaling såvel som robotraceri fart.

”Kan I lave en kode, hvor robotten kører uendeligt?” spørger Marlene Muhlig. ”Ja da”, svarer en af dem. Men i det samme vælter en toptung robot, og de griner.

”Hvad ville der ske, hvis I satte en pensel på robotten?” spørger Mette Hansen.

Plads til kritiske elementer

Den udfordring tager en anden dreng på sig. Han har været vant til at bygge Lego, så han ser heller ikke en reel udfordring i, at et bælte er røget af robotten. Største problem er, at han bliver fedtet ind i mere maling, når han sætter det på igen.

Robotten bliver sat til at køre i en uendelig løkke med kodeblokken ”For evigt”, og den kører nu frem og tilbage i malerklatterne, mens primærfarverne langsomt blandes.

De to lærere opgiver at få drengene til at reflektere over sekundærfarverne, for drengene er fuldstændig fordybet i processen med at kode og kaste maling.

Når eleverne ses næste uge på valgholdet, skal de reflektere over, hvad de har oplevet. Hvad betød det at skabe et fælles værk? Hvad er forskellene på de diametralt modsatte maleprocesser – den intuitive menneskelige og den styrede maskinelle? De skal også på Charlottenborg og se på kunstnere, der bruger AI i deres værker.

”Jeg synes, det er vigtigt, at de forholder sig til teknologierne. Hvad kan de, og hvad er farerne. Vi prøver at indarbejde de kritiske elementer, men også at understrege, at teknologierne og det praktiske og menneskelige ikke behøver at være hinandens fjender. Vi har fået et helt nyt billedudtryk frem i dag, og det er spændende i sig selv”, siger Marlene Muhlig.