Fakta

Fagdidaktik i billedkunst

Forfattere: Heine Sand, Anna Støttrup og Vicky Kjær Søndergaard Sørensen

189,95 kroner

138 sider.

Forlaget Frydenlund

Fagdidaktik i billedkunst starter med begyndelsen: I det indledende kapitel, 'Billedkunstfaget – glimt fra undervisningsfagets historie', trækkes linjer fra 1753 til nu. På de knapt 20 sider får man en kortfattet introduktion til forståelse af, hvorfor skolefaget i dag betegnes 'billedkunst'. Undervejs redegøres for de forskellige tilgange, der over tid har været værdiskabende for betegnelserne tegning, formning og billedkunst. Det er vedkommende og velkommen læsning, blandt andet fordi der relateres til forskellige kultursyn, værdiforståelse og filosofiske strømninger gennem flere hundrede år og under forskellige ideologiske optikker. Intet fag og ingen faglige forståelser udspringer af intet. I det lys er det rart med referencer til teorier og teoretikere, der især i det 20. århundrede kan siges at have påvirket den danske folkeskole og med den billedkunstfagets identitet.

 Den indholdstætte form fortsættes i det følgende kapitel, der har fokus på de formelle mål, herunder fagformål for undervisningen på henholdsvis folkeskole- og gymnasieniveau. Helt naturligt er der særlig vægt på de begreber og udtryk, der findes i faghæftet for undervisningen i folkeskolen, både på grundtrin og som valgfag. Der er desuden en forholdsvis kort omtale af faget i gymnasiesammenhæng.

 ”Barnet bør efter børnehaveklassen kunne udpege karakteristika ved forskellige kunstgenrer” (side 49). Jeg er med på, at der her er tale om et enkelt løsrevet citat fra Faghæftet for Børnehaveklassen (2019). Men samtidig sniger der sig en lille tvivl ind – bør formuleringer som denne bare stå der som en fordring? Eller vil det give mening at lægge op til en diskussion af forholdet mellem de formelle krav og virkeligheden derude i den danske folkeskole? Den refererende opremsning, der kendetegner afsnittet om progression i faget (kapitel III), er på en gang værdifuld og udfordrende. For holder beskrivelserne og rammesætningen, set med 2024-øjne? Forfatterne er lidt inde på det i deres generelle overvejelse i kapitlets afsluttende afsnit om forudsætningerne for sammenhængen mellem dagtilbud, folkeskole og gymnasium. Samtidig peges der på nødvendigheden af veluddannede undervisere, funktionelle faglokaler og sammenhængende undervisning som forudsætning for et ordentligt fagligt udbytte for eleverne.

 Flere af de temaer, der har været berørt i bogens introducerende kapitler sættes i perspektiv under overskriften 'Billedkunstfagets betydning' (Kapitel IV). Det sker i en åben og argumenterende form med henvisning til udvalgte undersøgelser og projekter. Hovedparten er af ældre dato, men fortsat relevante i forhold til balancen mellem direkte fagligt indhold og de nødvendige kompetencer hos underviserne ­– uanset klassetrin og niveau. Derefter følger et ultrakort afsnit (Kapitel V) om kreative arbejdsprocesser. Det har ikke samme dybde som introduktionen til 'Billedkunstens betydning', men kan med sine tre udvalgte eksempler bruges som et oplæg til kollegial diskussion.

 Bogens mest omfattende kapitel omhandler forslag og oplæg til forskellige praksisforløb. Her er fokus på arbejdet med billedkunst i folkeskolen. Der er beskrevet godt en snes indfaldsvinkler til forløb med forskelligt afsæt og målrettet forskellige klassetrin. Undervejs rettes opmærksomheden mod blandt andet tværfaglighed, kreativitet og brugen af billedsamtaler. Vi kommer vidt omkring, lige fra Ingvar Cronhammars monstrøse skulpturer over inspiration fra blandt andre Tony Cragg, Van Gogh, Paul Klee og Jens Søndergaard. Og nej, jeg har ikke glemt de kvindelige kunstnere, de var bare ikke inddraget i denne omgang. Styrken i dette kapitel er klart diversitet forstået som en bevidst inddragelse af forskellige udtryks- og arbejdsformer.

Sprogtonen er ligefrem og befriende ukrukket. Eksemplerne står dermed stærkt med en høj inspirationsværdi. I de første forløb er der primært lagt op til arbejdet med analoge virkemidler, mens der senere følger oplæg til digitalt funderede afprøvninger. Her er desuden flere forløb, hvori der arbejdes med analogt forarbejde, kombineret med introduktion af billedfaglige termer, inden der arbejdes digitalt i form af video eller billedbehandling.

Gennem valget af stringente og loyale didaktiske tilgange lykkes det forfatterne at pejle og spejle nogle helt aktuelle udfordringer. Det gælder relevansen af de formelle forudsætninger og formål, der er afstukket af Undervisningsministeriet. Det gælder visionen om at skabe en brugbar sammenhæng mellem de forskellige perioder fra førskolestadiet over grundskolen til det gymnasiale niveau. Og endelig – mere eller mindre bevidst ­­– kan de enkelte kapitlers afgrænsning og tilgange opfattes som en velkommen anledning til at diskutere, om sammenhængene fortsat er valide eller om det er ved at være tid til en revurdering af selve faget billedkunst og dets aktuelle potentiale.