"Hører man det som ungt menneske, så tænker man: 'Pas på. Den uddannelse er det svært at lokke nogen til. Den må jeg nok holde mig fra'. Sagen er, at halvdelen af de 2700 er i gang med en læreruddannelse, samtidig med at de underviser. Den model skal vi ikke være kede af. Det er måske den allerbedste måde at blive lærer på. Og den anden halvdel er måske cand.mag. i tysk eller et andet fag, som måske synes det er lidt lang tid at skulle læse merit i to år, når man i forvejen er gymnasiekvalificeret".

Formuleringen kom fra undervisningsminister Bertel Haarder, da han i går talte ved konferencen "Respekt for lærerjobbet - rekruttering gennem anerkendelse" på Læreruddannelsen i Skive. Den var svær at forstå for lærerstuderende Britta Rasmussen, der var blandt spørgerne fra salen efter ministerens tale.

"Hvordan kan du skabe respekt om læreruddannelsen og lærergerningen ved at synes, at folk er for strikse, hvis de ser et problem i, at mange undervisere ikke har en læreruddannelse? Siger du ikke dermed: 'Det er ikke så vigtigt med den uddannelse?'"

Er det ikke for groft?

Spørgsmålet udløste klapsalver fra de mange fremmødte, men ikke fra Bertel Haarder.

"Det er en sand standsindforsnævret fagidiotiholdning, som siger, at hvis man for eksempel har en bachelor fra Aalborg Universitet i tysk, så skulle det være et problem at undervise i tysk på en skole, samtidig med at man tager det, man mangler på lærerseminariet. Vedkommende kunne til hver en tid blive ansat på en hvilken som helst friskole, højskole, privatskole eller efterskole. Men folkeskolen kræver en toårig merituddannelse. Ærlig talt. Er det ikke lidt for groft?"

Britta Rasmussen syntes ikke hun fik en ordentligt svar fra ministeren. Efter Bertel Haarder havde forladt Skive lød hendes kommentar:

"Jeg havde håbet, at Bertel Haarder ville kunne se, at man ikke skaber respekt om et fag ved at slække på kravene til, hvordan man bliver uddannet til det. Det lykkedes ikke. Det er jeg skuffet over."

Skuffelse var ikke, hvad der prægede de mange fremmødte, hvoraf de fleste kom fra skoler og kommuner i det gamle Viborg Amt. De fik en eftermiddag med en lang række bud på, hvad respekt er, og hvad det ikke er, og hvor konklusionen med fremtidsforsker Jesper Bo Jensens ord kunne være:

"Det, jeg kunne ønske mig, er, at statsministeren efter Marienborgmødet senere på måneden siger, at folkeskolen er den vigtigste brik i vores forsøg på at få det her samfund til at hænge sammen i fremtiden. Siger han det, har han gjort folkeskolen og læreruddannelserne en kæmpe tjeneste".