Bananskræller, børnetegninger, batterier, mælkekartoner og så videre. Og så videre...

Danske skoler burde egentlig sortere hverdagens affald i hele ni forskellige kategorier den dag i dag. Det har nemlig været lovkrav til alle kommunale virksomheder siden juli 2021 - og altså også til folkeskolerne.

Men selvom der er masser af velvilje til den grønne omstilling på skolerne, kan kravene være temmelig svære at indfri. Ikke mindst fordi det kræver en hel del af lærernes tid.

Det fortæller Janne Riise Hansen, der er næstformand i Københavns Lærerforening.

”Først skal vi hjælpe eleverne med at få affaldet i de rigtige spande i klassen, og det næste er så at få poserne ud af klassen og ned i de rette containere. Nogle gange er poserne overfyldte, og eleverne ved ikke altid, hvilke poser, der skal i hvilken container. Der skal en voksen hånd til, hvis det skal gøres ordentlig, og det kræver tid.”

Og den tid går fra andre af lærernes opgaver, understreger Janne Riise Hansen.

”Vi går jo gerne ind i projekter omkring en grøn folkeskole og mere bæredygtighed, men det er jo ærgerligt, når det tager tid fra at være gårdvagt eller løse en konflikt eller noget andet, fordi man skal hjælpe elever med at bære skrald ned”.

”Nogle gange overhaler virkeligheden ideologien”

Hos skolelederforeningens afdeling i København genkender bestyrelsesmedlem Mads Juhl Pedersen problemet.

”Man er nødt til at sætte barren højt, hvis man vil noget med vores miljø. Men nogle gange overhaler virkeligheden ideologien. Vi har et reelt problem med vores miljø, som vi gerne vil være med til at løse, men man må ikke være overrasket over, at der er et stort forbrug af elevernes og personalets tid”.

Mads Juhl Pedersen er souschef på Nyboder Skole i København, og dér forventer han ikke, at man er klar til at imødekomme regeringens krav om ni affaldskategorier før om halvandet års tid. En gennemgribende renovering af skolen gør det nemlig udfordrende overhovedet at få hentet affald fra skolen. Som mange andre af hovedstadens skoler døjer Nyboder Skole med små lokaler, og souschefen har svært ved at se, hvor affaldsspandene skal placeres.

”Jeg vil gætte på, at der på mange københavnerskoler står én skraldespand i klasselokalerne. At skulle have mange stående vil være udfordrende. Skal de stå på gangene, og hvad siger brandmyndighederne til det? Og i klasserne er der ikke meget plads i forvejen”.

Hvor mange spande i klassen?

Flere af landets skoler sorterer allerede affaldet i flere kategorier, men spørger man kommunernes forening KL, er der udsigt til flere spande.

”Man vil de fleste steder skulle sortere mere, end man gør i dag”.

Det vurderer Anders Christiansen, der chefkonsulent i KL's Center for Klima og Erhverv.

Hvor mange spande, der skal stå i klasselokalerne, bestemmer kommunerne selv, og ofte er det op til den enkelte skole at løse opgaven uden kommunens indblanding, forklarer han.

Kigger man i kommentarsporet i Facebookgruppen ’For os der underviser i indskolingen’ kan man da også konstatere, at affaldssorteringen i landets klasselokaler varierer fra seks sorteringsspande til én.

Flere lærere skriver, at de sorterer i alt fra to til seks forskellige beholdere, og enkelte lærere savner faktisk flere skraldespande.

En bruger på Facebook skriver for eksempel.

"Vi sorterer slet ikke… kun i kopirummet er der skraldespand til papir. Jeg forstår det ikke."

Containerplads den største udfordring

Københavns Kommune har haft fokus på affaldssortering på skolerne i adskillige år, og her får skolerne gratis leveret indfarvede skraldespand med piktogrammer, der passer til affaldstyperne.

Det fortæller miljøkoordinator i Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning Jannie Kitt Elkjær Christensen.

Hun vurderer derfor ikke, at spandene i klasselokalerne er de københavnske skolers største problem. Det er til gengæld hovedstadens skolegårde.

”Skolernes udendørsarealer er ofte ret små og pladsen til containere med adgang for både børn og skraldemænd er ikke nødvendigvis tænkt ind, da man byggede skolerne. I skolegården skal der være plads til elever, til biodiversitet, til leg og læring og så også til de her containere, som fylder mere end tidligere. Affaldet fylder ikke mere i sig selv, men når du putter det i forskellige containere i stedet for i én, kan det godt kræve mere plads. Medmindre man altså tømmer dem rigtig ofte”, forklarer hun.

”Skolernes udendørsarealer er ofte ret små. Der skal være plads til elever, til biodiversitet, til leg og læring og så også til de her containere, som fylder mere end tidligere. Affaldet fylder ikke mere i sig selv, men når du putter det i forskellige containere i stedet for i én, kan det godt kræve mere plads. Medmindre man altså tømmer dem rigtig ofte”, forklarer hun.

De små elever sorterer bedre end de store

Spande og containere er én udfordring, en anden er som bekendt at få eleverne til at bruge dem.

Blandt brugerne i Facebookgruppen 'Os der underviser i indskolingen' er der både gode og dårlige oplevelser med at få affaldet i de rette spande.

En bruger skriver for eksempel,

"Vi sorterer i fem fraktioner i alle klasselokaler. Det fungerer fint og er ikke super tidskrævende". Andre brugere kalder derimod opgaven for "op ad bakke".

I København tilbyder kommunen ikke bare gratis spande, men også en række pædagogiske forløb sammen med lærerne. Og i den forbindelse har Jannie Kitt Elkjær Christensen gjort en observation.

At få skolernes større elever til at putte skraldet i den rette spand er en udfordring.

”Når vi en gang imellem tjekker op, fortæller de fleste af de lærere, der sidder med indskoling, at det går fint med affaldssorteringen. Men dem fra udskolingen siger oftere, at eleverne sorterer rigtig godt - i hver deres hjørne af klasselokalet”, siger hun med et smil.

Den tendens kan Janne Riise Hansen fra Københavns Lærerforening også genkende.

”Det er ikke altid, at tingene ryger i den rigtige spand, og hvem står så med den?”, spørger hun retorisk og svarer selv,

”Det er lærerne, der ender med at samle skraldet op”.

KLF: Hvor skal resurserne findes?

Affaldssortering er især aktuelt lige efter spisefrikvarteret, hvor der sjældent er rengøringspersonale på skolerne, konstaterer Janne Rise Hansen. Derfor er det svært at pege på, hvem der skulle hjælpe eleverne, hvis ikke lærerne gjorde det, mener Janne Riise Hansen.

”Det er ikke omkostningsfrit at udføre det her arbejde. Lærerne kan jo godt se idéen, men vi kan også se, at der igen bliver taget af lærernes meget sparsomme resurser”, siger hun og kommer med en opfordring:

”Dem der stiller kravene, må jo også må finde resurserne eller sige, hvor de skal findes. Hvis det her er lærernes opgave, hvad er det så, vi ikke skal gøre?"

(8/6 - kl. 11.13: Vi har tilføjet yderligere to citater fra facebookgruppen "Os der underviser i indskolingen", efter artiklen er blevet udgivet for at tegne det mest retvisende billede af udfordringerne ved affaldssortering.)