Da Aviaja Imbæk Stjernstrøm og Josefine Rask Dam skulle skrive deres professionbachelorprojekt i kristendomskundskab/religion på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, faldt de over den tysk-amerikanske tænker Hannah Arendts essay "The crisis in education" fra 1954.

Efter at have studeret hendes tanker og begreber i relation til pædagogik og uddannelse nærmere, besluttede de sig for at undersøge, om Arendts tænkning har relevans for faget kristendomskundskab i dag:

"Hvordan kan Hannah Arendts tænkning om natalitet, pluralitet og dømmekraft have relevans for kristendomskundskabsfaget? Hvilke potentialer kan hendes tænkning udfolde inden for kompetenceområdet livsfilosofi og etik?" spørger de i deres problemformulering.

Natalitet handler ifølge de to lærerstuderende om "… hvordan vi som mennesker kan komme til syne i verden i mangfoldigheden af mennesker".

Det at kunne handle i verden og skabe nye begyndelser er centralt i begrebet - og de skriver, at netop natalitet er centralt i Hannah Arendt tænkning:

"Når essensen af uddannelse og pædagogik for Ahrendt er natalitet, må beskyttelse af barnets muligheder for at bringe noget nyt ind i verden gennem handling, stå centralt i undervisningen", skriver de. 

Arendts begreb pluralitet beskriver Aviaja Stjernstrøm og Josefine Dam som omhandlende lighed og forskellighed og med et etisk aspekt om at anerkende både individuel og kulturel andethed.

Det tredje begreb dømmekraft er noget, der skal opøves i et fællesskab med andre, så man både øver sig i at sætte sig i andres sted og samtidig danner en egen identitet.

Fagets navn lever ikke op til pluralitetsbegrebet

De to studerende har lavet fire fokusgruppeinterviews med elever og et enkeltinterview med en lærer for at få belyst forståelsen af faget og kompetenceområdet livsfilosofi og etik.

I fokusgruppeinterviewene med eleverne blev det tydeligt, at de ikke oplevede, at faget lever op til begreberne natalitet og pluralitet.

"Der er ikke tegn på, at faget skaber et rum, hvor eleven kan finde ud af, hvem han er i dag", skriver Aviaja Stjernstrøm og Josefine Dam med reference til, at eleverne forbinder faget med fortiden.

En elev udtaler, at faget handler om "… hvordan vi er kommet til der, hvor vi er i dag, og hvordan vi er opdraget"og uddyber "… det er ligesom det, der har ført os til der, hvor vi er i dag. Til det Danmark, vi er i dag".

Her refererer eleven til, at faget er et vidensfag, der primært fokuserer på fortiden, hvilket viser en mangel på natalitet, skriver de.

I en anden fokusgruppe opstår en diskussion om fagets navn.

"Flere elever giver udtryk for, at de ikke forstår, hvorfor faget hedder, som det gør."

En elev udtaler, at "… altså mit hed kristendom, men det er jo faktisk lidt mærkeligt, fordi det er mega ensrettet, er det ikke?", og en anden elev svarer: "… Jaer, det er rigtigt, for det handler jo om mere".

Aviaja Stjernstrøm og Josefine Dam skriver, at de to elevers udtalelser peger på, "at de ikke kan se ligeværdet mellem fagets indhold, når fagets navn favoriserer den ene religion."

Dog viser fokusgruppeinterviewene, at eleverne har en forståelse for, at fagets formål er at inkludere og anerkende forskelligheder.

En elev udtaler om faget, at det "handler om, at man skal sådan få et indblik i de forskellige kulturer, og at der ikke bare sådan findes én religion, hvis man kan sige det. For eksempel fordi jeg er (….) opvokset i en kristen familie, at man så også lærer, at der også er andre religioner i verden, end den man er opvokset i".

De to lærerstuderende konkluderer derfor på første del af deres undersøgelse, at "…. en stor del af eleverne forstår faget som et fag, der lærer dem om fortiden og ikke om nutiden eller fremtiden" og "der er stor enighed blandt informanterne om, at kristendomskundskabsfaget formår at inkludere og anerkender forskelligheder. Der kan til gengæld spores en del forvirring blandt informanterne omkring fagets navn, da de ikke ser en sammenhæng mellem fagets plurale indhold og dets ensrettede navn".

Mellem undervisningens normative mål og dannelse til selvstændighed

Aviaja Stjernstrøm og Josefine Dam argumenterer, at det er vigtigt, at undervisningen i kristendomskundskab både tager højde for de normative mål og det, at eleverne skal udvikle sig til selvstændige individer med mulighed for at handle, sætte sig i andres sted og diskutere i fællesskaber, der udvikler deres dømmekraft og identitet jævnfør Hannah Ahrendts begreber.

Både interviewene med elever og læreren viser ifølge de to, at kompetenceområdet livsfilosofi og etik rummer potentiale for en sådan undervisning, når der undervises i dilemmaer, og når der arbejdes med, at eleverne skal indtage forskellige roller i undervisningen som for eksempel "lykkeetiker" og "pligtetiker", hvor de skal øve sig i at sætte sig i andres sted, argumentere og diskutere. 

En elev fortæller i et af interviewene:

"(…..) altså på min gamle skole havde jeg om etik, og det lærte man rigtig meget af, synes jeg, sådan noget med dilemmaer".

Og eleven uddyber "… man bliver mere klar på voksenlivet, hvis man kan sige det sådan".

En anden elev fortæller "… det har lært mig, hvordan man kan tage en beslutning og hvad der betyder mest for en" og en tredje elev siger: "…du lærer om livet og får lov til at øve dig i at argumentere og diskutere…" 

"På baggrund af vores analytiske argumenter kan vi spore nataliteten ud fra elevernes beskrivelser af, at undervisning om etik kan gøre dem klar på for eksempel 'voksenlivet'. Ahrendts begreb om pluralitet kommer til udtryk i elevernes udtalelser gennem en forståelse af, at de kan lære af hinanden og med en forståelse for, at alle synsvinkler er relevante. Gennem elevperspektivet i forhold til dømmekraftbegrebet får vi belyst, hvordan dømmekraft potentielt kan opøves gennem en indtrædelse af roller ud fra et etisk ståsted," skriver Aviaja Stjernstrøm og Josefine Rask. 

Elevernes politiske eksistens i mødet med verden

Med reference til uddannelsestænkeren Gert Biesta skriver de, at uddannelse skal give subjektet mulighed for at komme ind i verden.

De mener derfor, at undervisningen i kristendomskundskab skal tilrettelægges, så den ikke dikterer eleverne, hvad de skal tænke, men hvordan de kan tænke.

Begreberne natalitet, pluralitet og dømmekraft har derfor stor relevans og stort potentiale i forhold til kristendomskundskab og muligheden for, at eleverne dannes som politiske eksistenser, der kan handle, vise tolerance og besidde dømmekraft, konkluderer Aviaja Stjernstrøm og Josefine Dam og slutter projektet med ordene:  

"Ahrendts begreber natalitet, pluralitet og dømmekraft er nyttige for at kunne belyse fagets potentiale, om end med forbehold for de dilemmaer en sådan tilgang også tilvejebringer. Vi så i kompetenceområdet Livsfilosofi og etik, hvordan potentialerne i højere grad blev udnyttet, da der kom en større forbindelse mellem elevernes forståelse og formålet med faget, hvilket er det spændingsfelt Arendt netop mener uddannelse altid vil befinde sig i." 

Læs hele projektet her: