Skolevalg er et tilbud, der er udarbejdet af Folketinget, Dansk Ungdoms Fællesråd og Undervisningsministeriet, som skoler kan vælge at tilmelde sig. Forløbet med skolevalg er tilrettelagt ud fra Fælles Mål i samfundsfag og har et omfang på tre uger, der afsluttes med et autentisk valg. I 2019 skrev daværende formand for Folketinget Pia Kjærsgaard og Kasper Sand Kjær, der var formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, et debatindlæg i Politiken under overskriften ”Unge står i en demokratisk selvtillidskrise: Skolevalget kan sikre folkestyret”. Tilsvarende stod der i Demokratikommissionens betænkning fra 2020, at deres anbefaling var, at skolevalget skulle indføres som et obligatorisk projekt på alle skoler, og at stemmeretten i nogle politiske sager bør sænkes til 16 år.

Skolevalgene er bundet op på nogle mærkesager, der fungerer som ankre i forløbet, skriver Ditte-Louise Laurvig Nilsen. I en praktik havde hun oplevet, at eleverne havde svært ved at udtrykke deres holdninger til forløbets mærkesager, og det inspirerede hende til at undersøge skolevalgets betydning for eleverne demokratiske og politiske dannelse i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

”Hvordan kan skolevalgsprojektet bidrage til en demokratisk og politisk dannelse i samfundsfag, med henblik på at medvirke til elevernes politiske selvtillid”, spørger hun i projektets problemformulering.

Det svære holdningsarbejde

Holdninger har flere dimensioner, skriver Ditte-Louise Nielsen: ”En kundskabsside med den viden man har og en emotionel side, der lægger sig til ens adfærd. Det vil sige, at når værdier er internaliseret, vil værdierne påvirke holdninger og handlinger, men omvendt kan handlinger på sigt også påvirke holdninger og værdier. Der er et potentiale i at arbejde med værdier, holdninger og adfærdsmønstre i en kontinuerlig dannelsesproces, i et deltagerdemokratisk perspektiv. Det medvirker til at eleverne kan mestre et liv, som aktive deltagere i samfundet”.

I et skolevalgsforløb skal eleverne arbejde med tyve samfundsmæssigt aktuelle emner, som svarer til den tyske didaktiker Wolfgang Klafkis epokale nøgleproblemer som ”fredsspørgsmålet, miljøspørgsmålet, ulighedspørgsmålet og tekniske styrings-, informations- og kommunikationsmedier”.

Under skolevalgsprojektet var det kun få af eleverne, der deltog i debatterne og gav udtryk for deres holdning, og det fik Ditte-Louise Nielsen til at fokusere på, hvordan hun kunne ”skabe lige deltagelsesmuligheder for eleverne”. Som forberedelse til den følgende undervisning bad hun eleverne tale med deres forældre om mærkesagen ”legalisering af stoffer”. Dette valgte hun med afsæt i en ”række forbundne hypoteser på baggrund af didaktisk teori: 1. Der vil komme flere perspektiver på mærkesagen, som ikke nødvendigvis var fra et middelklassesynspunkt. 2. Elevernes politiske socialisering foregår primært i hjemmene. 3. Eleverne kunne påtage deres forældres holdning i stedet for at blotte deres egen”.

Det viste sig, at elever, der før var tilbageholdende, nu var mere deltagende, og debatten blev nuanceret med flere perspektiver på mærkesagens problemstillinger.

Rollespil og ungdomspolitikere

Der kan ligge en fare i, at elevernes optræden i rollespil bliver til en slags underholdning af de andre. ”Men den vigtigste diskussion tager afsæt i deltagelsesmuligheden i rollespillet. Hertil er det vigtigt at udvælge en aktuel case med så mange aktører, som muligt. Der skal være en rolle til hver elev, så alle eleverne har et ansvar for at bidrage med deres påtagede holdning”, skriver Ditte-Louise Nielsen.

For at styrke elevernes oplevelse af, at mærkesagerne og rollespil ikke bare er en leg, foreslår hun i projektet, at man søger inspiration i Norge, hvor man i skolen arbejder med ”Ministorting”, som er et politisk rollespil, der starter, når Stortinget åbner i september. ”Det væsentlige i dette rollespil er, at de politiske ungdomspartier har en væsentlig rolle. De skal fungere som politiske rådgivere… Eleverne skal bruge ungdomspolitikerne til at udforme deres argumenter og bruge deres viden om sagerne… Her er det centrale, at eleverne lærer, at politik ikke kun handler om at være for og imod en sag. Det handler også om, hvordan politikerne argumenterer ud fra værdier. Dermed er ungdomspolitikerne med til at gøre rollespillet legitimt, og der skabes en overførelsesværdi mellem skolen og livet udenfor”, konkluderer Ditte-Louise Laurvig Nielsen.