Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer ogoffentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og debedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Seindstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer,undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år treprojekter, der tildeles priser. Læs om formålet og sedommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne ogfagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.
Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, GyldendalUddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design ogSinatur-hotellerne.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Enten er der mobning i en klasse, eller også er der ikke mobning. Vi omtaler klasser som enten "mobberamte" eller "mobbefrie", men kan den samme klasse være "mobberamt" og "mobbefri" på samme tid?
Det undersøger Nikolaj Koefoed Lam i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.
Da han observerede en 3. klasse i Københavnsområdet opdagede han, at mobning var noget, der kom og gik.
I løbet af observationen i 3.X, opstod der en undren over, at det ændrede sig fra gang til gang. Der var ikke nogen konstant i forhold til klassens adfærdsmønstre, eller hvordan de behandlede hinanden.
Mobbeklageinstans: Mange sager beror på uenighed om, hvornår der er tale om mobning
Især en enkelt observation stod ud: Der var tydelige mobbemønstre, men gangen efter var de mønstre ikke til stede længere.
"Sådan fortsatte det frem og tilbage i observationen. Derfor denne undren: Kan mobbemønstre være noget der kommer og går?" spørger Nikolaj Lam i sit professionsbachelorprojekt, hvor han arbejder med følgende problemformulering:
"Hvordan kan vi forstå de sociale processer der er på spil i overgangen mellem harmoni og bølgedal og tilbage igen?"
Professionel tøven
En klasses sociale fællesskab er ikke konstanter, og det er mobbemønstre heller ikke, konkluderer han, og opfodrer til at lærere tager det med ro, når de oplever mobning.
Det betyder ikke, at de ikke skal gøre noget for at stoppe mobningen, men det er vigtigt, at de handler velovervejet.
"Hvis en lærer observerer mobbemønstre kan en god fremgangsmåde være en professionel tøven, hvor man ikke handler hurtigt, men ser problemet an og analyserer, før der gribes ind overfor mobbemønstrene. Den professionelle tøven skal ikke ses som passivitet, men som en aktiv undersøgelse af problemet", siger han, og fortsætter:
Rapport fra Mary Fonden: Lærere savner viden om mobning
"Der skal observeres og analyseres på situationen, før der gribes ind i blinde. Man skal være opmærksom på hvad man risikerer, når man vælger at gribe ind i mobbemønstre. Det er ikke sikkert, at det man griber ind i, er til stede efter noget tid, jævnfør. bølgerne i de sociale processer".
Harmoni og bølgedal
I projektet opererer han med begreberne "harmoni" og "bølgedal", som beskriver trivsel eller mistrivsel i en klasse. Når det sociale liv er præget af ro, glæde, tryghed, og der ikke er mobning, kan det defineres som harmoni.
Men når der er skænderier, hårdt sprog og social eksklusionsangst i klassen, er der tale om en bølgedal.
"Harmoni og bølgedale beskrives som mønstre. Det gøres fordi, de to mønstre ses som en samling af forskellige sociale processer, som sker i fællesskabet, og danner en form for orden eller struktur. Der kan godt være uregelmæssigheder i mønsteret, og det kan brydes op igen", siger Nikolaj Lam.
Indgriben er ikke altid godt
I analysen undersøger han, hvad der karakteriserer de forskellige mønstre, og ikke mindst hvad der sker i overgangene mellem dem.
Til det bruger han ASK-modellen, som er en analysemodel, der kan bruges til at få øje på de sociale processer, som leder til mobning.
Han anbefaler, at lærere bruger modellen til at kortlægge mobbemønstrene, inden de griber ind over for mobningen. Ellers risikerer de nemlig, at forværre mobningen.
"Læreren skal overveje, at der ved bølgedale er en ekstra risiko ved indgrebene, da man kan risikere at fastlåse de mønstre, der ellers stadig er i bevægelse - hvis man gennem indgrebet mindsker sandsynligheden for en gnist, der kan vende mønstrene", siger Nikolaj Koefoed Lam.
Ensomhed er blevet mobningens skygge
Det samme kan ske i harmonien, hvor en indgriben, kan risikere at være den gnist, der sætter gang i en overgang til bølgedalsmønsteret. Derfor skal læreren bruge den professionelle tøven og overveje, hvad man risikerer ved at gribe ind.
Skal man gribe ind i en bølgedal, er det vigtigt, at fokusere på fælleskabet og ikke på det enkelte individ. Ved at gøre brug af fælleskabsorienterede didaktikker, som inddrager eleverne, kan man mindske den sociale eksklusionsangst.
"Det er netop deltagelsen der er nøglen i de fællesskabende didaktikker. Derfor er målet også at ramme noget undervisning, der taler ind i elevernes interessesfærer. Man kan for eksempel gribe ind i noget, som er blevet observeret i ASK- modellens analyse. På den måde skaber man noget nyt at være fælles om, og det kan dulme den sociale eksklusionsangst", siger Nikolaj Koefoed Lam.
Han anbefaler også, at man arbejder med omsorgsfuld kontrol, hvor læreren tager autoriteten på sig, og for eksempel involverer sig i den foragt, som hersker mellem eleverne. Her kan læreren være med til at styrke sociale og moralske ordener, som kan mindske risikoen for nye mobbemønstre.
Læs hele projektet her:
New mailCopy
