Hvordan kan it bruges til at fremme læringen i faget idræt, som det kræves i Fælles Mål, spørger Christoffer Bondo Rasmussen i sit bachelorprojekt. Interessen stammer fra arbejdet i linjefaget idræt på Læreruddannelsen på Fyn og fra tre måneders ophold på Center for Engineering Education and Outreach ved Tufts University i Boston USA, hvor han var med i et team, der udviklede og testede it-baserede læremidler, som skulle kunne fremme skolelevers aktive læringsprocesser.

Brug elevernes it-kompetencer

Mens unge bliver bedre og bedre til at bruge it-udstyr - spilkonsoller computer, internet, smartphone med mere, oplever foreninger og sportsklubber, at mange af de unge fravælger det og hellere vil sidde ved skærmen derhjemme og deltage i onlinefællesskab, enten ved platformspil eller sociale netværker som Facebook og Twitter, fortæller Christoffer Bondo. "Når eleverne har denne viden, burde de danske folkeskoler vel integrere it-udstyr i idrætsundervisningen for på den måde at udnytte elevernes "moderne" kompetencer," mener han. Hans bachelorprojekt har derfor følgende problemformulering: "Hvordan kan skolen og dermed lærerne integrere it-udstyr i idrætsundervisningen for på den måde at fremme læringen?"

Fælles Måls it-krav er forældede

Christoffer Bondo viser, at lovgivningen og Fælles Mål slår fast, at "it skal fylde en stor del af skolens undervisning og dermed også idrætsundervisningen." Men, fortsætter han, mange af de mål, der er opstillet i Fælles Mål kan postuleres allerede nu at være forældede i forhold til den teknologi som skoler og elever på nuværende tidspunkt har adgang til i deres hverdag. Med andre ord kan det siges, at Fælles Mål i forhold til it ikke er tidssvarende."

Nye idrætsredskaber

I idræt er det ikke mere nok med redskaber som bold, rullemåtte og ribber.  Facebook, smartphone og videokameraet skal med på idrætsbanen og i gymnastiksalen:

• Håndbold, krop og sprog på Facebook

I idræt skal eleverne bruge Facebook. Her skal de uploade deres dokumentation for på den måde at kunne diskutere det med resten af holdet.  På den måde lærer de ikke kun om håndbold, men de lærer også at bruge det fagsprog, som de præsenteres for, og gennem fagsproget lærer de også om kroppen.

• Brug kamera og QR-kode

Også smartphonen skal bruges i idræt. Ved hjælp af QR-koder kan elever klikke sig ind på instruktioner, så de kan lære også uden at vente på hjælp fra læreren. "Smartphonen kan også bruges som kommunikations- og dokumentationsredskab, da en smartphone kan gå på nettet og har indbygget kamera."

• Se præstationerne og diskutér

Med videokameraer, som også findes i mobiltelefonerne, skal eleverne optage videosekvenser. "Videodokumentationen skal bruges til at skabe udvikling. Det er meningen at eleverne skal se på deres præstationer og i fællesskab med andre diskutere, hvad der sker, hvad der er godt, og hvad der er skidt."

Men disse redskaber kan ikke skabe læringsuniverset alene, understreger han. "Det er vigtigt, at få alle tre elementer i brug for at få skabt et alsidigt læringsmiljø. Eleverne har mulighed for selv at bestemme, hvornår de har tid til at bruge Facebook og bidrage til vidensbanken."

Efterskolens håndboldlinje

Undersøgelsen af, om ideerne kan omsættes til en konkret undervisningspraksis gennemførte Christoffer Bondo i 4.-årspraktikken på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole, hvor han underviste på håndboldlinjen for piger.

Kommunikationen spiller en stor rolle i den undersøgelse Christoffer Bondo gennemfører. Den er nemlig afgørende for, at der kan ske en læring. "Hvilken information har relevans for eleverne, og hvordan skal det meddeles? "Og hvad kan der gøres, hvis eleven ikke lærerens information eller meddelelse? Han nævner et eksempel, hvor eleverne skal lære et nyt håndboldsystem.  De har fået uploaded en animationsfilm på deres Facebook-gruppe, og "ud fra elevernes tilbagemeldinger ville læreren kunne afgøre, om de har fået informationen. Det er altså kommunikationen, der er afgørende for læringen i denne proces, da der her, er at gøre med psykiske systemer i et socialt system. Hvis eleverne ikke havde valgt at forstå informationen eller måden informationen blev leveret på, ville det være nødvendigt, at tilpasse den indtil forståelsen var blevet skabt."

Christoffer Bondo gengiver Bruce Hyland og Edgar Dale læringspyramide, som, at det er "gennem deres praktiske arbejde og undervisning af andre, at eleverne får størst udbytte af undervisningen."

Succes, men ikke for alle

"I forhold til professionsbachelorprojektet vil det betyde, at min praksis skal være orienteret mod praktisk arbejde, hvor elever kan være eksperter inden for forskellige områder og formidle den viden til de andre elever," skriver han.

På efterskolen oplevede han da også nogle yderst engagerede elever, "der gav udtryk for, at videoklippene var med til at forbedre dem som håndboldspillere."  Men selv om de fleste grupper arbejdede uden problemer, var der en gruppe, hvor eleverne virkede "handlingslammede og som om de ikke havde forstået budskabet med opgaven." Det var som om de "modarbejde hinanden og knap nok turde komme med feedback. Min oplevelse var, at de ikke fik nok ud af denne form for undervisning."

Brugen af QR-koder var også helt overvejende en succes. "Jeg fik oplevelsen af, at jeg kunne få eleverne til at tænke håndbold uden for banen, og på den måde give dem "lektier" for til den næste undervisningslektion. " Det var med til at gøre undervisningen mere effektiv, fordi eleverne havde gjort sig overvejelser om dagens opgaver, fortæller han. "Samtidig oplevede jeg også, at Facebook var med til at få "den stille pige" til at bidrage mere til fællesskabet, end hun ville gøre i hallen."

Men også der, var der uheldige episoder, fordi elever ikke altid kunne finde instruktionerne på deres Facebook-gruppe. Det skyldtes, skriver Bondo, "at de ikke havde fået notifikation om, at der var sket en handling på deres gruppe."

En ny undervisningsstruktur

I bachelorprojektets konklusion skriver Christoffer Bondo, at han har konstrueret et it-baseret univers, der er med til at fremme læringen hos eleverne. "Læringen sker gennem aktiv deltagelse i undervisningen, hvor eleverne i grupper hjælper hinanden igennem lærerprocessen." Det er også lykkedes at inkludere de unges hverdagsredskaber som Facebook og smartphone, så de blev en del af elevernes "læringsværktøjer". "Gennem det it-baserede læringsuniverses arbejdsmetoder skabes der rammer for fordybelse ogbaggrundforattagestillingoghandle,"konkluderer han.

I gruppearbejderne har universet også været med til atf orberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre."

Det kan konkluderes, skriver han, at det it-baserede læringsunivers lever op til folkeskolen formålsparagraf og Fælles Mål krav om at inkludere it i faget idræt.

Men, understreger Christoffer Bondo Rasmussen, universet kan "på nuværende tidspunkt kun betragtes som en undervisningsstruktur, fordi det mangler at tage højde for formålet med undervisningen, undervisningens indhold samt hvilke aktiviteter der skal bruges i undervisningen."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "It og idræt"