»Fra ABC - ph.d.« hedder det. Og der er nogen, der ønsker at implementere entreprenørskabsundervisning, så der kan skabes sammenhæng mellem folkeskolen, videregående uddannelser og erhvervslivet, refererer Rikke Uldum i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved Via UC.

»Entreprenørskabsundervisning er en del af fremtiden s dannelsesideal, eftersom eleverne skal udvikle kompetence, der gør dem i stand til at handle og derved være værdisskabene for omverdenen,« argumenterer Nicolai Nybye og Anders Rasmussen i "Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning" fra 2013.

Men hvad menes der med entreprenørskabsundervisning, og har det virkelig noget med elevernes dannelse at gøre, spørger Rikke Uldum.

»]eg vil undersøge, hvordan Labans bevægelseslære kan indgå i entreprenørskabsundervisning, så eleverne får mulighed for at udvikle deres almene handlekompetence og derved bliver foretagsomme, skriver hun i sin problemformulering.

I tre forløb i idrætsundervisning har hun fokus på entreprenørskab og arbejder med Labans bevægelseslære i forskellige innovative processer, som, skriver hun, giver "et overvejende positivt resultat."

»I forhold til min faglige identitet, er denne undervisningsform kommet for at blive, hvor bl.a. KIE-modellen er et effektivt didaktisk redskab, som er let anvendeligt,« lyder det i konklusionen. Den kan dog ikke stå alene, da den både mangler mulighed for at fremme indsigt i "den eksisterende verden", og "evaluering i forbindelse med elevernes refleksion over egen praksis," understreger Rikke Uldum.

Entreprenørskabsundervisning adskiller sig især ud fra traditionel induktiv undervisning ved værditilskrivningen - da handlingerne skal skabe værdi for andre. Sammenhængen mellem teori og praksis styrkes ved at inddrage "det entreprenante rum," og det gør projektet »virkeligt og verdensrettet,« så eleverne ikke kun skal forestille sig et resultat. De tilegner sig erfaringer og opnår derved en erkendelse, der gør dem i stand til at bruge deres erfaringer senere i andre sammenhænge, hedder det videre i konklusionen.

"Eleverne bliver dermed foretagsomme og i stand til at handle, hvilket sker i forbindelse med refleksion over tilegnet viden, som derved anvendes i en ny sammenhæng. Dette er ikke kompetencer, som eleverne har på forhånd, men kræver derimod meget øvelse, stor tilvænning samt en god mængde e self-efficacy."

Det gælder også for kreativiteten, der kan være vanskelig at opleve, mener hun. »Det er derfor vigtigt at tydeliggøre overfor eleverne, at kreativitet sagtens kan læres. Det handler blot om at få oparbejdet nogle gode rutiner, hvilket sker ved anvendelse af diverse tools inden for det kreative felt.«

»Der er rig mulighed for at inddrage Labans bevægelseslære i entreprenørskabsundervisningen, for derved at udvikle handlekompetence og foretagsomhed hos eleverne,« hedder det i den opsamlende konklusion.

»Entreprenørskabsundervisning skal derfor ses som et fremtidigt dannelsesideal, idet det nye ligger i, at elevernes foretagsomhed udmøntes i, at værditilføjelsen skal være til fordel for andre.« Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Entreprenørskabsundervisning