»Det er som om, der mellem mange idrætslærere, elever, forældre og andre faglærere er en fælles opfattelse af, at idræt er de timer i skolen, hvor eleverne kan få sig rørt, få sved på panden og få brændt noget krudt af for derefter at kunne koncentrere sig og lære mest muligt i de efterfølgende timer. Det på trods af at faget idræt, ligesom de andre fag på skoleskemaet, har fastsatte krav og rammer fra Undervisningsministeriet om, hvad det forventes, at eleverne lærer gennem idræts- undervisningen,« skriver Iben Vorup Petersen i sit professionsbachelorprojekt "Målsætning og medbestemmelse i idrætsundervisningen" fra Læreruddannelsen Silkeborg ved Via UC. Hendes problemformulering lyder: »Jeg vil undersøge, om arbejdet med målsætning og medbestemmelse i idrætsundervisningen kan udvikle elevernes handlekompetence, og hvorfor disse begreber kan være fremmende for eleverne i et fremtidigt perspektiv?« Jeg er ikke i tvivl om, at arbejdet med tydelig målsætning og medbestemmelse skal ind i idrætsundervisningen, men det kræver tilvænning for eleverne at lære at arbejde med læringsaspektet i idræt. Og det kræver, at læreren er tålmodig og målrettet og ikke giver slip på sine ambitioner og visioner, siger hun i projekt-konklusionen. »Læreren skal fastholde eleverne i processen. Når eleverne vænner sig til at handle ud fra tydelige mål, vil idrætsundervisningen fremadrettet forløbe mere progressivt i forhold til at udvikle elevernes kropslige, idrætslige, personlige og sociale færdigheder, og eleverne får mulighed for at udvikle almen handlekompetence.« Det kræver forudsætninger at kunne lave lærestrukturanalyser og diagnoser forud for undervisningen, så man kan være tydelig og klar i sine formuleringer til eleverne, understreger Iben Vorup. »Nok kan man have kompetencerne til at målsætte tydeligt, men målsætningens kvalitet forudsætter relationer til eleverne. Eleverne skal kunne se den røde tråd mellem indhold, opgavetype, metoder og målsætning. Det skal give mening. Ét forløb passer måske til én klasse, men ikke til en anden. Det er derfor vigtigt at skolernes ledelse også prioriterer og arbejder på at ansætte kompetente idrætslærere med uddannelse indenfor faget.« Faget må ikke varetages af skiftende vikarer, for hvis eleverne skal støttes i læreprocessen, må undervisningen ledes af kompetente idrætslærere, ellers skabes der ikke progressivitet. Når man arbejder med medbestemmelse i idræt, skal det rammesættes, og »som didaktisk værktøj til læreren ser jeg Hillerødmodellen og deltagelsesstigen som nyttige«, skriver hun. »I undervisningssammenhæng er jeg overbevidst om, at inddragelse af didaktiske værktøjer og redskaber kan gøre lige så meget gavn for eleverne som for læreren,« medbestemmelsens form bliver nemlig tydelig og konkret. Som effektivt redskab til at holde fokus på målsætning, metodevalg og læring nævner Iben Vorup »en dynamisk årsplan«, som, ud over at fungere som didaktisk redskab, også kan medvirke til at tydeliggøre og fremhæve fagets potentialer og almendannende aspekter over for kollegaer, forældre og skoleledelse. Idrætslæreren må på baggrund af fagets formål have sine faglige og personlige visioner og fastholde dem, skriver hun. »Det er en fælles opgave for idrætslærere at arbejde med tydelig målsætning og medbestemmelse for at styrke fagets almendannende aspekter og udvikle elevernes handlekompetence. Det er en fælles opgave at bryde ud af den onde cirkel. Det kræver tålmodighed, accept og vilje at undervise med tydelig målsætning og medbestemmelse i idræt, hvis eleverne er uvante med denne form.«

Folkeskolereform sætter fokus på bevægelse og stiller krav til, at eleverne hver dag skal være fysisk aktive i 45 minutter. Det stiller krav til lærernes didaktiske kompetencer og personlige holdning til formålet med bevægelse og fysisk aktivitet. Vil det opkvalificere idrætsfaget eller have den modsatte effekt, spørger hun. I Undervisningsministeriets beskrivelse af bevægelse i den ny folkeskole står der, at "det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag.« Motion og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange måder, står der. "Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende," eller "ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold," refererer Iben Vorup. Det egentlige formål kunne tænkes at være rettet mod en forbedring af samfundsøkonomien. Man regner fedme for en af de største sundhedstrusler, som skaber store omkostninger for sundhedsvæsen og samfundsøkonomi. Kan man sætte motion på dagsordenen, kan der være udsigter til økonomiske gevinster og bedre velfærd i samfundet. Et sådant formål er ikke uforståeligt. Men der kan opstå tvivl om, hvilket afsæt og grundlag lærere og idrætslærerne skal arbejde ud, mener Iben Vorup »Jeg vil derfor påstå, at det mere end nogensinde er vigtigt at ledelsen formår at sætte tydelige mål, forventninger og arbejdsrammer, så skolens lærere har ligeværdige forventninger til og forudsætninger for folkeskolereformens bevægelsesdel«, siger hun. I hvilken grad og på hvilken måde skal sundhedsperspektivet indgå i den nye folkeskole og i idrætsfaget, lyder hendes opfølgende spørgsmål. Ifølge ministeriets beskrivelser kan bevægelsesaktiviteterne bestå af morgenløb, boldspil eller lignende, men bevægelse kan også bruges til at arbejde med det faglige indhold. Men, spørger Iben Vorup Petersen, har de forskellige faglærere forudsætninger og kompetencer til at forene de vidt forskellige forslag til bevægelsens indhold? »For at bevægelse i skoledagen ikke blot bliver en løbetur, stikbold eller rundbold i skolegården, er det nødvendigt at fastsatte mål for læringen med selve bevægelsen tydeliggøres, ligesom læringsmål for fx arbejdet med noveller i dansk.«

Idrætslæreren må dele sin viden og sin erfaring med andre faglærere. Formår teamet med forskellige faglærere at samarbejde og bidrage med hver deres faglighed, kan det lykkedes at skabe en sammenhæng mellem de fagopdelte timer, bevægelse og idrætsfaget, argumenterer hun. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Målsætning og medbestemmelse i idrætsundervisningen