Med reformen i 2014 fik folkeskolen et nyt fag - håndværk og design (HD). "Jeg skriver denne opgave ud fra dette nye fag, da det bliver det fag, jeg skal undervise i, selvom jeg uddannes som linjefagslærer i materiel design, skriver Sarah Roued Thomsen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

Med afsæt i økonomi og international konkurrence

Hvis Danmark skal kunne klare sig i fremtidens globale økonomi, er vi nødt til at satse på kreativitet, innovation og entreprenørskab som kernekompetencer, og folkeskolen skal være med til at give fremtidens arbejdskraft - nutidens elever, refererer hun. Unge står over for konstante valg og muligheder, der kan gribes. Samtidig stiger kravene til uddannelse - det, som Ken Robinson, uddannelsestænker og amerikansk professor, kalder uddannelsesinflationen, og konkurrencen om de gode jobs i verden øges. Danmark er ikke en lukket økonomi, hvor vi konkurrerer med hinanden om arbejde og vækst. Vi er en lille, åben økonomi, der kæmper om de kloge hoveder og geniale, kreative hjerner mod kinesere, indere og amerikanere.  

"Kreativitet, innovation og entreprenørskab er kernebegreber i faget HD, og de står centralt i denne diskurs for fremtidens samfund, som jeg med rygdækning hos teoretikere, politikere og debattører skitserer. I denne forståelse er en af skolens vigtigste opgaver at skaffe kvalificeret, konkurrencedygtig arbejdskraft til vores fremtidige samfund. For mig som kommende HD-lærer, der skal uddanne elever til fremtiden, er det relevant at undersøge, hvad dette kreative fag i særlig grad kan bidrage med i forhold til elevers læring og alsidige udvikling - de to ben folkeskolen kan siges at stå på", skriver Sarah Roued.

Ikke kun samfundets behov

Men hun har også et andet afsæt af mere personlig karakter. "Jeg har en svært definerbar, men alligevel tydelig oplevelse af, at det at kunne arbejde med hænderne og udforske materialer, teknikker og værktøj i bred forstand både i uddannelsesregi og som kunsthåndværker og selvbygger har udviklet en række kompetencer og en praktisk tilgang til viden og teori, som jeg mener har åbnet mine muligheder for at kunne handle kompetent i livet", fortæller Sarah Roued.  

Som kommende lærer er det også interessant for mig at udforske om denne subjektive, subtile, men alligevel stærke oplevelse fra mit eget liv har noget på sig. Altså om det kan være sådan, at HD-faget ikke bare skal opfylde samfundets behov for kreative hjerners innovative løsninger, men faktisk også kan være med til at udvikle en bestemt måde at gå til livet på hos den enkelte elev.

Ønsket om at ville undersøge, hvad det nye fag kan i forhold til elevers læring og alsidige udvikling, og nødvendigheden af også at kigge på den skolekontekst, faget befinder sig i, har ført til følgende problemformulering: "Hvordan kan håndværk og design bidrage til børns læring og alsidige udvikling i dagens skole?" Jeg har valgt at fokusere på kreativitetsbegrebet som omdrejningspunkt for undersøgelsen af, hvad HD kan bidrage med i forhold til læring og alsidig udvikling, præciserer Sarah Roued.

Friskole- og folkeskoleerfaringer

Hun har interviewet en kvindelig og en mandlig lærer, der har arbejdet med værkstedsfag på en Freinetinspireret friskole i henholdsvis 30 og 15 år. "De var mine praktiklærere i 4.-årspraktikken", fortæller hun. Skolen er valgt, fordi man der underviser meget kreativt og praktisk, og fordi det "måske kan minde om den undervisning, der ønskes i HD".

En kvindelig folkeskolelærer, der arbejder som HD- og billedkunstlærer på en middelstor folkeskole i samme område, hvor hun har været i ti år, er også blevet interviewet. "Jeg har valgt hende, fordi jeg skriver og undersøger i en folkeskolekontekst og derfor har ønsket at have hendes betragtninger med som et vigtigt med- og modstykke til friskolelærernes erfaringer", siger Sarah Roued.

Ud over de tre lærere har hun også interviewet to drenge fra 6. klasse på friskolen, som begge tidligere har gået på en folkeskole. "Jeg har ønsket at interviewe dem, fordi jeg mener elevernes egne erfaringer er vigtige at inddrage i en undersøgelse som denne, og fordi denne ene dreng i praktikken fortalte om en tydelig forskel på, hvad de elever, der var vokset op på friskolen, og dem, der var kommet til på mellemtrinnet eller senere, "fik ud af" de praktiske fag og skolens kreative arbejdsmåder. Jeg fandt det interessant, at der her måske var nogle børn med erfaringer fra begge de to skoleverdener".

Ud over egen empiri inddrager Sarah Roued blandt andre Rambølls såkaldte effektrapport om håndværk og design om 11 skolers undervisning i faget i 2012. Rapporten peger på en række felter, man bør være opmærksom på i implementeringen af HD, og er indtil videre den nyest opsamlede viden om faget, skriver hun.

De kreative dimensioner prioriteres ned i reformen

"Skolereformens tre overordnede mål, Ny Nordisk Skole-manifestet og Sven Erik Nordenbos og Andy Hargreaves forskning peger på et fortsat fokus på boglig faglighed og måling af elevernes faglige resultater i dagens skole. Nordenbos review viser for eksempel, at de kreative dimensioner i skolen nedprioriteres, fordi de udgør en ikke-central del af skolen og ikke ses som lige så vigtige som de mere boglige og teoretiske dimensioner. Dette til trods for, at kreativitet og innovation nævnes igen og igen både i målene for folkeskolens fag og i visionerne for Ny Nordisk Skole, hos Andy Hargreaves, Lene Tanggaard og Gert Biesta m.fl. peger på det, man kunne kalde en bred uddannelsesforståelse, hvor det, der bedst forbereder eleverne til fremtidens globale konkurrence, ikke er centrale, målbare faglige resultater i skolen, men i stedet kompetencer som kreativitet, handlekraft og selvstændighed", skriver Sarah Roued i sin konklusion. 

Dannelse til selv- og medbestemmelse og solidaritet

I et teoriafsnit viser hun, at selve den måde, eleverne lærer på i HD gennem meningsfulde gøremål, i relationer, der ligner mesterlære og i æstetiske og kreative læreprocesser potentielt kan bidrage til udvikling af disse fremadskuende, ikke faglige kompetencer, som det brede skolesyn har i sig. "Det værdifundament, som en sådan skole for fremtiden kan siges at stå på, udledes i opgaven til at kunne være Klafkis (og Deweys) dannelse til selv- og medbestemmelse og solidaritet. En sådan dannelse kan, ud fra undersøgelsen, siges at finde sted i HD-faget, når eleverne her udvikler evner til at kunne tage stilling og handle og får tillid til egne og andres muligheder gennem arbejdet med hænderne, følelserne og kroppen - og ikke kun med hovedet". 

Andre måder at tilgå livet på

Sarah Roueds analyse underbygger det teoretiske afsnits pointe om HD's potentialer i forhold til læring og alsidig udvikling. Den viser bl.a., at læring og alsidig udvikling ikke kan eller bør forstås adskilt i en HD-kontekst. "Det alment dannende i faget, som for eksempel det at arbejde ikkeskolastisk, at opleve at mestre eller at lære at kunne lytte til sin kreative impuls og bruge den også i andre faglige sammenhænge, kan alt sammen siges at påvirke måden, elever lærer på, så elevernes videnforståelse bliver dybere og mere anvendelig for dem. Modsat kan måden, man lærer på i HD-faget - for eksempel ved at arbejde praktisk og problemløsende med opgaver ved at fordybes og fuske med ting selv, og ved at tvinges til at tænke åbent, frit og uden for rammerne - være med til at danne eleverne som mennesker, fordi de i HD lærer andre måder at tilgå livet på, end dem, der findes i mange af skolens øvrige fag".

Når alle i dag skal kunne skabe, forme og vælge sig selv for at kunne frisættes og bidrage til omverdenen, bliver det at lære at skabe, forme og udtrykke vigtige evner at besidde, og det er udvikling af sådanne evner, som HD understøtter.

I et diskussionsafsnittet viser hun, at der både blandt lærere og fra teoretisk side er to måder at se på, hvordan HD kan bidrage til læring og alsidig udvikling på. "En, der er optaget af, hvordan det at være praktisk problemløsende, opfindsom og få gode ideer gør, at eleverne udvikler en anvendelsesorienteret, kreativ og videnbrugende tilgang, der er vigtig for at kunne agere i samfundet i dag. Og en anden, der er optaget af, hvordan faget skaber kontakt til elevernes indre verden, og hvad de selv føler, de vil og kan i verden. Her fremhæves fagets æstetiske, sanselige tilgang som en selvstændig erkendelsesvej ved siden af den analytiske og diskursive, som noget, der er centralt for at blive rustet til livet som individ". 

 Stig Pedersen, som har været med til at udvikle det nye fag, taler om, at HD er et læringsalternativ til den nuværende "alt for akademiske skole", refererer Sarah Roued Thomsen. Det samme kan konkluderes ud fra hendes bachelorprojekt.  

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Håndværk og designs betydning for læring og alsidig udvikling