"Folkeskolen  skal  udvikle  arbejdsmetoder  og  skabe  rammer  for  oplevelse,  fordybelse  og  virkelyst,  så  eleverne  udvikler erkendelse  og  fantasi  og  får  tillid  til  egne  muligheder  og  baggrund  for  at  tage  stilling  og  handle", står der i folkeskolelovens formålsparagraf.

Anne Marie Jensen havde en opfattelse af, at faglig fordybelse måtte foregå, når eleverne arbejdede koncentreret og var optaget af den opgave, de var blevet sat til at løse, men oplevelser i hendes 2. praktik gjorde hende nysgerrig: Hun observerede, at eleverne i håndværk og design hastede gennem designprocesserne og fokuserede på at få et produkt færdigt, for så at flagre omkring. Oplever de mon faglig fordybelse? Får de egentlig indblik i og en oplevelse af faget håndværk og design, når de har så stort fokus på at blive færdige med opgaven, tænkte hun.

I sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved professionshøjskolen Via undersøger Anne Marie Jensen derfor, hvordan hun kan skabe rammer for og undervisning med udgangspunkt i elevernes faglige fordybelse og undersøger, og hvordan det kan styrke elevernes arbejde med designprocesser, der skal lære dem at være kreative og innovative. 

I projektets problemformulering spørger hun: "Hvad er faglig fordybelse og hvordan understøtter det håndværk og design- lærerens arbejde med at styrke elevernes innovative og kreative evner"?

Hun undersøger begrebet faglig fordybelse, hvordan det kommer til udtryk i faghæftet, Fælles Mål, læseplanen og vejledningen for valgfaget håndværk og design. Projektet munder ud i nogle handleanvisninger, som hun tager med i sin bearbejdning af et tidligere undervisningsforløb fra sin praktik.

Flow og mening

Anne Marie Jensen undersøger forskellige teoretiske tilgange til begrebet faglig fordybelse.

Hun belyser flowbegrebet. Ifølge Frans Ørsted Andersen, der er forsker ved DPU, Aarhus Universitet, er det en form for fordybelse og en oplevelse af at tabe fornemmelsen af sig selv, tid og sted, mens man er opslugt af at løse en udfordring.

Cand. mag. Martin Jørgensen definerer faglig fordybelse som et fordybende arbejde i et fag, hvor man arbejder med traditionen i ryggen. Lektor Lars Konzack fra Københavns Universitet afskriver flow som faglig fordybelse, men ser det derimod, som en måde at arbejde på, der går bagom og undersøger nye aspekter ved problemstillinger. Professor Lene Tanggaard har fokus på læreren som rollemodel og på tradition og viden i faget som udgangspunkt for faglig fordybelse. 

Ole Pedersen og Torben Nørregård Rasmussen peger på et metaaspekt af mening i faglig fordybelse: Eleverne skal vide, hvorfor de arbejder med det, de arbejder med- og kunne forholde sig kritisk til det indhold, de præsenteres for. Arbejdet med faget skal give mening for eleven.

Mening er også det styrende element i faglig fordybelse for lektor Peter Brodersen og  forskningschef ved UCL, Thomas Illum Hansen, skriver Anne Marie Jensen.

"De peger på, at faglig fordybelse i undervisningen finder sted, når aktiviteterne har en særlig stærk kobling til indholdet- og det mener de blandt andet læreren kan underbygge ved at inkludere kropslige, billedlige og verbale aktiviteter. 

Der er mange forskellige definitioner og forståelser af begrebet faglig fordybelse, skriver Anne Marie Jensen. "En af de helt store forskelle er, om faglig fordybelse opfattes som en tilstand for den enkelte i undervisningen, en tilgang der kræver bestemte rammer for undervisningens tilrettelæggelse eller noget, der kræver en bestemt type indhold i undervisningen".

Lommeopgave

Anne Marie Jensen tager i projektet udgangspunkt i et forløb, hun tidligere har udarbejdet til undervisning på en efterskole, og som hun har bearbejdet og rettet til. Hun lægger sig ikke fast på en enkelt definition af faglig fordybelse, men inddrager udvalgte aspekter fra de forskellige forståelser. Det tilrettede forløb er tænkt til 8. klasse i valgfaget.

Opgaven i forløbet lyder sådan:  "Hvordan kan vi bruge lommeteknikker fra beklædning til at designe opbevaring"? Miniforløbet om lommer er en del af et længere forløb om beklædning.

Se beskrivelsen af forløbet på side 34 i projektet..

Anne Marie Jensen forklarer, at hensigten er at undgå oplevelsen af 'aktivisme' hos eleverne. Thomas Illum beskriver 'aktivisme' som at arbejde med overfladiske aktiviteter med en løs kobling til undervisningens egentlige indhold. Aktiviteterne er her primært til stede for at aktivere eleverne i timerne. Ifølge Illum er faglig fordybelse netop det modsatte: Meningsfulde aktiviteter, der giver eleverne indblik i undervisningens indhold og er sat ind i en større sammenhæng. 

I konklusionen på sit professionsbachelorprojekt fremhæver Anne Marie Jensen en række træk, der kan inddrages i lærerens didaktiske overvejelser, hvis faglig fordybelse skal hjælpe til at styrke elevernes innovative og kreative evner i håndværk og design:

- Tag afsæt i problemstillinger eller opgaver, der har mange løsningsforslag og gør det  muligt at arbejde undersøgende i forhold til løsninger.

- Vær rollemodel og undersøg sammen med eleverne: Stil spørgsmål, vær nysgerrig, lær

 dem denne tilgang til problemet, de står overfor.

- Lad eleverne arbejde sammen om mange af projekterne, der kan være samhørighed og  mening i fællesskabet.

- Inddrag samarbejdspartnere udefra; "rigtige problemer" kan skabe mening.

- Inddrag billeder, spørgsmål og diskussioner, så de billedlige og verbale dele af undervisningen får plads.

- Husk at give plads til fagets tradition, så eleverne får indblik i den.

Læs hele projektet her: