Ifølge formålet for samfundsfag skal eleverne blandt andet ”opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund” og kunne ”forholde sig til demokratiske grundværdier”. Hvis de skal opnå disse kompetencer, ”er det afgørende, at de deltager aktivt og heraf er motiveret til at gøre dette. At ‘deltage aktivt’ betyder ikke blot at være fysisk til stede i undervisningen, men handler også om elevernes videns- og handlekompetence”, skriver Anas Attaheri i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

Han har i sine praktikker mødt flere klasser og elever, der havde svært ved at deltage aktivt i undervisningen, fordi de blandt andet fandt fagbegreber og aktivitetsformer uoverskuelige og derfor mistede motivationen til at være aktive i undervisningen. Derfor er han i projektet optaget af at undersøge de forskellige forudsætninger, som elever har for deltagelse i samfundsfag, og hvad der motiverer eleverne.

”Hvilke motivationsfaktorer gør sig gældende for elever i samfundsfagsundervisningen? Hvordan kan man som samfundsfagslærer tilrettelægge en undervisning i samfundsfag, der motiverer eleverne til aktiv deltagelse, og er der specifikke undervisnings- og arbejdsformer, der imødekommer dette”, spørger Anas Attaheri i sin problemformulering.

Forskellige former for motivation

Han har interviewet elever og lærere fra udskolingen, og i analysen refererer han blandt andet til bogen ”Unges motivation i udskolingen - et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen” (2015) af Mette Pless m.fl. Her beskrives fem former for motivation:

· Vidensmotivation: Handler om nysgerrigheden og motivationen for at tilegne sig ny viden.

· Præstationsmotivation: Handler om at være drevet af at præstere i form af for eksempel karakterer og prøver.

· Mestringsmotivation: Handler om at kunne mestre en opgave eller en læringssituation. Hvis elever oplever et fag, som noget de er gode til, vil de ofte være motiveret til at ‘mestre’ det.

· Relationsmotivation: Handler om relationerne mellem eleverne, elev-lærer og den generelle klasserumskultur.

· Involveringsmotivation: Denne motivation handler om, at eleverne bliver involveret i de læreprocesser, som udspiller sig i skolen, da inddragelse motiverer.

Han identificerer alle fem former for motivation hos eleverne, men ”når eleverne bliver spurgt om, hvad de synes om faget, og hvad der motiverer dem, er det specielt vidensorientieringen, der viser sig”.

Eleverne var meget optaget af Rusland–Ukraine konflikten og fortæller i interviewene, at det fylder i både timerne og især derhjemme. Det ”er et eksempel på, hvor meget aktualitet og relevans kan fylde for elever i forhold til samfundsfaglige emner”, skriver Anas Atteheri.

En af eleverne fortæller:

“Jeg vil ikke blive lige så motiveret, hvis der var emner, der skete for lang tid siden. Når vi har lært om, hvordan de politiske ideologier er opfundet, så synes jeg, det minder mere om noget historie, og det, synes jeg ikke, er så fedt. Eller styreformer.”

Demotiverende, når læreren bare snakker

Undersøgelsen viser, at klassesamtaler og debatter motiverer eleverne i samfundsfag.

“Samfundsfag er det eneste fag hvor man rigtig kan snakke og fortælle holdninger og høre hvad andre tænker. Nogle gange er læreren med og nogle gange lader hun os diskutere med hinanden”, siger en elev.

Eleverne bliver involveret ved at få mulighed for at ytre holdninger og meninger, og flere af eleverne fortæller, ”hvor demotiverende det kan være, hvis de ikke bliver involveret nok”. En elev siger: “Jeg synes ikke, faget er så nice, når det bare er læreren, der snakker, og det sker tit”. En anden supplerer: “Jeg foretrækker nok par- og gruppearbejde. Læreroplæggene kan godt blive lidt kedeligt nogle gange. Det hjælper mig, hvis man laver tingene sammen med andre, så man kan høre andres meninger, eller hvis nogen kan svare på nogle ting eller svare på opgaver, som man ikke selv kan svare på, du ved”.

Handleperspektiver

Anas Hattaheri præsenterer i projektet en række arbejds- og undervisningsformer, der kan bidrage til elevernes motivation for samfundsfag og aktiv deltagelse i samfundet.

· Differentieringsmuligheder: Handler blandt andet om, at ”man kan anvende primære og sekundære begreber, så man differentierer på sproget om de samfundsfaglige begreber, så de bliver forståelige for flere”.

· Konkurrenceelementer i undervisningen: Handler om, at man kan ”inddrage små som store konkurrencer i ens undervisning, som er kollektivt orienteret, kan man også formå at styrke fællesskabsfølelsen i klassen. Det kan gøres f. eks i form af summative evalueringer af lektioner eller forløb; kahoot, jeopardy m.m.”

· FIRE-modellen: ”Der arbejdes i fire forskellige faser: forståelse, ideudvikling, realisering og evaluering. Modellen kan bruges til at udvikle elevernes innovative kompetencer og kan samtidig være et redskab der understøtter det problemorienteret arbejde”.

· Rollespil, simuleringer og scenarier: Handler blandt andet om ”sociologisk fantasi”; at sætte sig ind i andre personer og situationer. ”Dette kan hjælpe elever til at forstå andre mennesker og dermed forstå samfundet i et bredere perspektiv end deres eget”. Hvis eleverne finder arbejdsformerne sjove, anderledes og interessante, vil det kunne yderligere motivere dem for aktiv deltagelse i samfundsfagsundervisningen".

"For at elever skal kunne være motiveret og deltage aktivt i undervisningen, hviler der er stort ansvar på lærerens måde at agere på overfor eleverne i klasserummet. Læreren skal agere relationskompetent og samtidig være bevidst over for forskellige elevforudsætninger, der kan have indflydelse på den aktive (eller manglende) deltagelse i samfundfagsundervisningen", skriver Anas Attaheri.