I 2016 kom det nye fag håndværk og design på skemaet i folkeskolen, hvor det erstattede sløjd og håndarbejde.

Elever og lærere har taget godt imod det nye fag, men praktiseres det på en ny måde, eller undervises der blot i sløjd og håndarbejde? Sådan spørger Rasmus Emil Hauge Thomsen Sarah Marie Tang Malmros i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

De ville gerne finde ud af, hvordan man, som (ny)uddannet lærer i håndværk og design kan samarbejde med kolleger, der måske praktiserer faget, som var det stadig sløjd og håndarbejde.

Skal man videreføre disse læreres forståelser, eller er det i orden, at man som nyuddannet holder på sin ret til at undervise i faget på en ny måde, som ikke læner sig op ad sløjd og håndarbejde, spørger de.

Selvom håndværk og design har fået en positiv modtagelse, er flere lærere bekymrede for, om de nu også har de rette kompetencer til at undervise i faget. Skal man som gammel sløjdlærer egentlig kunne betjene en symaskine for at kunne undervise i håndværk og design, spørger Rasmus Emil Hauge og Sarah Marie Tang i deres projekt.

Spørgsmålene var mange hos dem, og de endte med en todelt problemformulering, som lyder således:

1. Hvorvidt og eventuelt hvordan lever folkeskolens fag Håndværk og Design i aktuel praksis op til fagets officielle formål, og hvilken indvirkning synes de tidligere fag, Sløjd og Håndarbejde, at have på fagets aktuelle praksis?
2. Hvordan kan man som (ny)uddannet lærer i Håndværk og Design forsøge at balancere mellem at skabe og opretholde faget Håndværk og Design i overensstemmelse med fagets aktuelle formål og samtidig indgå i et konstruktivt samarbejde med kollegaer med forskelligartede kompetencer, der potentielt praktiserer faget som en blanding af de gamle fag sløjd og håndarbejde?

I det nye fag er der tre kompetenceområder: håndværk - forarbejdning, håndværk - materialer og design, og der lægges op til, at eleverne skal reflektere og være kritiske i deres valg af arbejdsmetoder og materialer.

Kompetenceområderne hænger sammen, og man bør derfor stræbe efter, at de alle tre optræder jævnligt i løbet af undervisningen. Men det er ikke et krav, at alle kompetenceområder indgår i samme undervisningsforløb, siger de.

Træ-mand og stof-dame

I deres undersøgelse har de observeret undervisningen i håndværk og design og interviewet lærere, der underviser i faget. Her observerede de, at lærernes køn havde indflydelse på, hvilken faglighed de lagde vægt på.

De interviewede beskev sig selv som ”træmand” og ”stofdame”, som enten lagde vægt på sløjd eller håndarbejde.

Læreren Dorthe kaldte sig selv for en stofdame, men så det ikke som problematisk. Dog var hun glad for, at hun og flere af hendes kvindelige kolleger snart fik maskine-sikkerhedskurset som efteruddannelse, så de i højere grad kunne benytte maskinværkstedet.

Fagbevidst og fagkonsekvent

Når lærerne får en bredere faglighed gennem efteruddannelse, kan det være med til at ændre deres kerneidentitet som lærer, og dermed også deres undervisning, siger Rasmus Emil Hauge og Sarah Marie Tang i projektet. Det betyder, at stofdamen måske vil begynde at interessere sig mere for at arbejde med træ og dermed udvide sin faglige selvopfattelse.

For at kunne analysere lærernes forståelser af håndværk og design har de opfundet begreberne fagbevidst og fagkonsekvent.

Den fagbevidste lærer ser sig selv som enten sløjd- eller håndarbejdslærer, og han eller hun er derfor bevidst om at undervisningen enten praktiseres som sløjd eller håndarbejde – og altså ikke som det samlede fag håndværk og design.

Den fagkonsekvente lærer opfatter derimod sig selv som ”lærer i håndværk og design” og er bevidst om at sammensmelte håndarbejdedelen med designdelen for at opfylde fagets mål.

Det lykkes dog ikke altid i praksis.

Forskellige fagligheder

I projektet konkluderer Rasmus Emil Hauge Sarah Marie Tang, at formålene i faget kan opfyldes på flere måder. Det kan både opfyldes af den fagkonsekvente og den fagbevidste lærer.

Der er nemlig ikke et krav om, at man som lærer mestrer hele fagområdet i håndværk og design. I rapporten ”Evaluering af folkeskolens nye fag madkundskab og håndværk og design” fra 2019 står der, at “faget har fået en ny bredde, som betyder, at lærerteamet skal kunne favne en faglige bredde, uden at der er en forventning fra lederen om, at den enkelte lærer kan arbejde med alle teknikker og materialer”.

Det kræver dog, at man som lærer både har forståelse for sine faglige styrker og begrænsninger, så man nemmere kan samarbejde med lærere med andre spidskompetencer inden for faget, mener Rasmus Emil Hauge Thomsen og Sarah Marie Tang Malmros.

”Det er afgørende, at man anerkender hinandens kompetencer og fagligheder og samtidig bidrager til det fælles samarbejde. Der skal være en accept af, at man bidrager med forskellige ting, og at undervisningen godt kan rumme forskellige tilgange til faget, som kan være inspireret af de gamle fag sløjd og håndarbejde”, siger de i projektet.

Og for at svare på spørgsmålet, om man, som lærer i håndværk og design skal kunne betjene en symaskine, er svaret ”Nej”, du behøver ikke kunne betjene symaskinen”, skriver de afslutningsvis.