Der er ikke kultur for, at lærere opstiller læringsmål for eleverne i folkeskolens idrætsundervisning, og der er færre og færre, der sætter mål for den enkelte elevs læring. I 2004 var det tre ud af fire lærere (74 procent), der gjorde det, i 2011 var det ikke engang hver anden (45 procent). Mange opfatter idræt som et "pausefag", hvor fagligheden er nedprioriteret, fokus der er fokus på, hvad eleverne skal lave frem for at se på, hvad de skal lære, siger Natasia Fenger Dahlmann i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS ved UCC.

Der er tilsyneladende disharmoni mellem de politisk bestemte uddannelsesstandarder, som er beskrevet i faghæftet for idræt, den gode undervisning og det, der forgår ude på skolerne, mener hun. "Faget lider mange steder af manglende fokus på faglig kvalitet, og hidtil har det da også været muligt for den enkelte lærer at tillægge undervisningen en vis laissez fair-holdning i sit valg (eller fravalg) af indhold og i sin prioritering af aktivitet frem for læring", skriver hun.

Forenklede mål og dannelsesopgaven

Den går ikke længere. I 2014 fik faget afgangsprøve, og fra skoleåret 2015/16 gælder de nye forenklede Fælles Mål. "Den udbredte laissez fair-holdning til læringsmål og kvalitet i idrætsundervisningen er ikke længere tilstrækkelig (- ikke at den nogensinde har været det!) Idræt er et læringsfag, og kvaliteten skal kunne måles og dokumenteres", skriver Natasia Fenger. Og tilføjer så: "Dog stilles der samtidig spørgsmålstegn ved, om målstyring af idrætsundervisningen vil være på bekostning af fagets dannelsesopgave, idet dannelsens følelsesmæssige og sociale kundskaber ikke umiddelbart kan kvantificeres og dokumenteres og derved potentielt vil blive tillagt ringere værdi i en målstyret undervisningspraksis".

Det er altså interessant at undersøge, hvordan faget ser ud i spændingen mellem dannelsestradition og curriculumtænkning, ligesom det er vigtigt at undersøge, hvordan målstyring kan anvendes i idrætsundervisningen, og hvad målstyring kan betyde for oplevelsen af kvalitet i undervisningen, mener Natasia Fenger, som derfor har opstillet følgende problemformulering for sit projekt: "Hvorfor skal vi arbejde med læringsmål i idrætsfaget? Og hvordan kan arbejdet med læringsmål sikre faglig kvalitet i idrætsundervisningen?"

I en diskussion af kvalitetsbegrebet vurderer hun værdigrundlaget for kvaliteten i faget i spændingsfeltet mellem en lang dannelsestradition og den anglo-amerikanske curriculumtænkning. Hun belyser nogle af de udfordringer, som betyder, at der er elever, der deltager meget lidt eller slet ikke og som ikke engagerer sig i idrætsundervisningen. "Deltagelse og ikke mindst engagement er en forudsætning for læring, derfor er mangel på samme begrænsende for den faglige kvalitet i idrætsundervisningen. Jeg sætter udfordringerne i et motivationsperspektiv og forsøger at vise, hvordan arbejdet med læringsmål kan motivere eleverne til øget deltagelse og engagement", skriver hun.

Fairplay og snyd i sport

Projektets empiriske del foregik i tre 8.-9.-klasser på tre skoler i Københavns Kommune, to skoler i Valby og en i Brønshøj/Vanløse. De empiriske data bygger på et læringsmålstyret undervisningsforløb med fire undervisningsmoduler á 90 minutter. Der blev samlet data ind via spørgeskemaer før forløbet, gennem observation af undervisningen i én af klasserne, fra elevernes logbøger og fra et interview efter, at forløbet var afsluttet.

I tilrettelæggelsen af undervisningen blev der lagt vægt på, at eleverne skulle kunne relatere til indholdet, og at de ikke tidligere havde været gennem temaet, som fik navnet "Fairplay og snyd i sport". For at kunne sammenligne resultaterne lagde Natasia Fenger vægt på, at gennemførelsen af forløbet blev så ens som muligt hos de tre lærere. Forløbet blev bygget op over fire principper for arbejdsformer: timeouts (fælles faglig, mundtlig interaktion), aktiviteter (fysiske, relateret til temaet), gruppe-/makkerarbejde og logbogsskrivning (elever). Eleverne fik hver udleveret et kompendium, som bestod af en forløbsoversigt med formulering af målene, fagtekster, begrebsplanche og nogle sider til logbogsskrivning.

Natasia Fenger udarbejdede lektionsbeskrivelser til lærerne med en oversigt over strukturen for hvert modul, beskrivelser af øvelserne og skøn over, hvor lang tid, der skulle bruges på hver øvelse. Strukturen og selve forløbet havde hun selv afprøvet i sin egen undervisning med 6. og 7. klasse.

Resultatet er blevet et undervisningsmateriale, der forsøger at sammentænke læringsmålsstyret undervisning, teorier om didaktik, god undervisning og dannelsestænkning. Samlet kan forløbet og materialet ses som et bud på teamsamarbejde om fælles planlægning og evaluering af undervisning.

Dannelse og kompetencer

Historisk har folkeskolen fulgt den dannelsesorienterede didaktik, som er udviklet i Europa og særligt i Tyskland. Målet med undervisningen er, at eleverne via øget kulturel forståelse opnår øget selvforståelse, som igen resulterer i medansvarlige handlinger i kulturfællesskabet. "Almen dannelse handler ikke kun om indsigt og intellektuelle færdigheder, men altid også om udvikling af emotionelle, æstetiske, sociale, praktisk-tekniske færdigheder og muligheder, såvel som at orientere sig i forhold til individuelle etiske og/eller religiøse valgmuligheder i sit eget liv", refererer Natasia Fenger Wolfgang Klafki. I dannelsestraditionen forankres kvaliteten i undervisningens opdragende effekt, og der lægges vægt på elevens sans for de såkaldte bløde værdier som etik, solidaritet, æstetik og emotionalitet.

"Mens folkeskolen har det ene ben i en lang dannelsestradition, er det andet ben placeret i den anglo-amerikanske curriculumtænkning, hvor uddannelse ikke handler så meget om dannelse, men mere om kompetencer (til arbejdsmarkedet). I naturvidenskabelige målorienterede forestillinger om undervisning er opfattelsen, at der kan skabes en direkte sammenhæng mellem mål og resultat, hvis de rette midler anvendes og til undervisningen kobles nøgleord som nøjagtig målbeskrivelse, vurdering, planlægning og effektivisering", argumenterer hun.

Kvalitet uden objektive vurderinger?

"Curriculumtænkningen og idéen om den målstyrede undervisning kritiseres blandt andet for potentielt at begrænse folkeskolens dannelsesopgave og for at fordre kvantitet frem for kvalitet. Man er bange for, at skolen er på vej til at blive en "præstationsorienteret kontrolvirksomhed", skriver Natasia Fenger. Men, fortsætter hun, hvis ikke undervisningen i et eller andet omfang tilrettelægges ud fra håndgribelige målsætninger, kan det være vanskeligt at vide, om eleverne i realiteten har lært noget. Derfor kan der altså stilles spørgsmålstegn ved undervisningens kvalitet, hvis elevens udbytte ikke kan vurderes objektivt.

Nogle mener, at idrætsfaget har fået en gave i den nyligt indførte afgangsprøve, som angiveligt skal højne fagets status og sætte fokus på kvaliteten i undervisningen. Andre frygter, at undervisningen vil blive "teaching for the test", og at fordybelsen og glæden vil gå tabt, hvis det kun skal handle om at opfylde mål og præstere. Målopnåelse kan blive en form for belønning for eleven, hvorved den målstyrede undervisning potentielt vil udvikle "jeg-orienterede" elever, så ringe evner eller lav mestringsforventning kan true deres selvværd.

"Elevernes manglende motivation for at deltage og engagere sig i idrætsundervisningen kan skyldes, at undervisningen mange steder ikke har fokus (nok) på elevernes forventninger til faget og forventninger om at lykkes. Det er en udfordring for undervisningskvaliteten, idet elevernes deltagelse er en forudsætning for den idrætsfaglige læring", skriver Natasia i et opsamlende afsnit om målstyring.

"Deltagelse alene medfører dog ikke automatisk idrætsfaglig læring, og idrætsundervisningen kan derfor med fordel planlægges med fokus på synlige læringsmål, så fokus flyttes fra aktivitet til læring, så det bliver tydeligt, hvad eleverne skal lære, og hvad der forventes af dem. Man kan tale om en tingsliggørelse af de værdier, som man som lærer ønsker skal være gældende for praksis. På den måde vil eleverne kunne se sig selv i en læringsproces, der med tegn på læring som kriterier for målopfyldelse er tilpasset deres faglige udgangspunkt. Via feedback til eleverne, kan de hjælpes til at fastholde deres forventning om at mestre opgaverne, idet de guides til at se, hvor de er i forhold til målopfyldelse, og hvad de hver især skal gøre for komme i mål".

Både læringsmål og dannelse

"I relation til Einar Skaalviks teori om sammenhængen mellem motivation og selvopfattelse ser det ud til, at målstyret undervisning kan påvirke mestringsforventningen i positiv retning, dog med det forbehold at læringsmålene skal være tilpasset den enkelte elevs forudsætninger, og at elevens læringsproces løbende skal følges op af feedback. På den måde bliver eleven bevidst om og aktiv i sin egen læringsproces", skriver Natasia Fenger i projektets konklusion.

Arbejde med læringsmål i idræt kan være med til at flytte fokus fra aktiviteten i sig selv til elevens idrætsfaglige læring som mål. I planlægningsfasen tager man udgangspunkt i målet; det betyder, at forenklede Fælles Mål sandsynligvis vil få en mere betydningsfuld rolle, mener hun. Samtidig får faget "en ny dimension, idet eleverne ikke kun bedømmes på deres kropslige færdigheder men også på deres intellektuelle viden".

Og så viste det sig undervejs i forløbet, at den målstyrede undervisning også kunne rumme fagets dannelsespotentiale, siger Natasia Fenger. "Selvom det ikke har været muligt i dette forløb, at lave en kvantitativ måling for disse niveauer af målopfyldelse, har elevlogbogen dog hjulpet til at synliggøre dannelsesdimensionen i undervisningen alligevel", skriver hun.

Der skal arbejdes med læringsmål i faget, fordi det kan motivere flere elever til at være med, og fordi det kan give idrætsusikre elever bedre betingelser i undervisningen. "Arbejdet med læringsmål kan dermed (være med til at) sikre kvaliteten i idrætsfaget, idet elevens læringsproces er i fokus for undervisningen. Arbejdet med læringsmål kan, ifølge lærerne, også være med til at sikre kvaliteten i idrætsundervisningen blandt andet ved at skabe en klarere struktur og ved at udsende et klart signal om, at faget skal tages alvorligt som læringsfag".

Men læringsmålstyret undervisning kan ikke alene sikre den faglige kvalitet i idrætsundervisningen, understreger Natasia Fenger Dahlmann. Nogle mener, at målstyring vil undertrykke fagets dannelsesopgave og påføre idrætsundervisningen "teaching for the test", men det behøver ikke være et enten-eller, mener hun. "Måske handler det om at finde en måde, hvorpå man kan gøre dannelsesidealet mere håndgribeligt, uden at holde det for stramt".

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Hvorfor skal vi arbejde med læringsmål i idrætsfaget?