Medbestemmelse er et begreb, man som lærer skal forholde sig til og tænke med ind i sin planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, uanset hvilket fag og hvilket klassetrin man underviser i. "Den udfordring gav jeg mig selv i min praktikperiode i idræt i 6. klasse Jeg ville inddrage eleverne i min undervisning på forskellige niveauer," fortæller Helle Skak Østrup-Kristensen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Skive ved Via University College

"Med udgangspunkt i et musik- og bevægelsesforløb i 6. klasse vil jeg undersøge, hvilken betydning elevmedbestemmelse har på elevernes engagement og udvikling af handle- og tilværelseskompetencer i forhold til en deduktiv og induktiv undervisning," lyder projektets problemformulering.

Ingen entydig betydning

Eleverne oplever, at der er sammenhæng mellem større medbestemmelse og større engagement, lyder Helle Skaks første konklusion. Men hendes observationer viser også, at elevernes engagement i deduktiv og induktiv undervisning var lige stor, så det er altså ikke udelukkende undervisningsformen og graden af medbestemmelse, der har betydning. "Svaret på min problemformulering må være, at elevmedbestemmelse i musik- og bevægelsesforløbet ikke havde en entydig betydning for elevernes engagement. Hypotesen om øget elevmedbestemmelse og øget motivation holder hermed ikke helt i min undersøgelse," skriver Helle Skak. 

Trods begrænset elevmedbestemmelse

For at vurdere medbestemmelsens betydning for elevernes kompetenceudvikling, ser hun på udbyttet af de to undervisningsformer. "Ser vi først på udviklingen af elevernes handlekompetencer, blev de krops- og idrætslige handlekompetencer udviklet i den deduktive undervisning og anvendt i den skabende proces i den induktive undervisning. På denne baggrund vurderer jeg såvel den deduktive som den induktive undervisningsforms berettigelse i idrætsmæssig sammenhæng på trods af begrænset elevmedbestemmelse. Der kan derfor svares, at elevmedbestemmelsen ikke havde direkte betydning for udvikling af de fire handlekompetencer i forløbet, idet kompetencerne også udvikledes uden elevmedbestemmelse," konkluderer Helle Skak.

Handlekompetence spiller en stor rolle

Hendes vurdering af udvikling af tilværelseskompetencer sker udelukkende ud fra projektforløbets induktive undervisning, "fordi jeg her vurderede størst mulig omfang af almendannende udvikling," fortæller hun. "Eleven har gode forudsætninger for at udvikle kvalificeret selvbestemmelse, når praksisfællesskabet er velfungerede, og man kan være sig selv i gruppen - dog uden at være sig selv nok." Især de sociale kompetencer og evnen til solidaritet er nødvendige for elevernes alsidige udvikling, mener hun og konkluderer, at elevmedbestemmelse ikke har entydig betydning for udvikling af elevernes tilværelseskompetencer, men at handlekompetencer af især social karakter spiller en stor rolle. "I min undersøgelse har jeg spurgt eleverne om deres oplevelser af medbestemmelse og må konkludere af elevernes udtalelser, at deres ønske om at samarbejde med læreren og blive hørt og spurgt peger i retning af alsidig udvikling," lyder den opsamlende konklusion.

Andre vigtige faktorer

Der er altså andre faktorer end elevmedbestemmelse, det er lige så vigtig at have fokus på, hvis man vil engagere eleverne, mener Helle Skak og nævner lærerens relationskompetence, lærerens eget engagement, alsidighed i indholdsdimensionen og undervisningsdifferentiering. "Med et fokus på elevernes inddragelse i undervisningen i forhold til deres engagement skal man i mine øjne glemme hypotesen om, at øget medbestemmelse giver øget engagement. I stedet skal man inddrage eleverne i et rimeligt omfang fx ved at bruge elevernes spidskompetencer til at være eksperter eller inddrage dem i årsplanen og en gang imellem at give dem frihed mellem forskellige planlagte aktiviteter," siger hun.

Hvad skal vi lære - og hvorfor?

Helle Skak er overbevist om, at en vedkommende undervisning, hvor eleverne kender målet og formålet, vil engagere eleverne positivt. "Det skal derfor italesættes og synliggøres over for eleverne i idrætsundervisningen," skriver hun. "Ved at kombinere elevernes ansvarlighed gennem inddragelse med lærerens alsidighed og faglighed vil eleverne i mine øjne være godt på vej mod kompetenceudvikling." 

At finde balance på stigen

"Elevmedbestemmelse er tydeligvis et vigtigt element i elevernes almene udvikling. Inden man som lærer inddrager eleverne, kræver det et indgående kendskab til den enkelte elevs evner til at tage ansvar for egen læring og kunne bidrage aktivt og seriøst under de frie rammer, der følger med elevmedbestemmelse. Samtidig er det en proces at lære at kunne arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst. Derfor skal eleverne præsenteres for denne måde at arbejde på mange gange i løbet af skoleforløbet allerede i små doser i indskolingen," skriver Helle Skak Østrup-Kristensen, som mener, at "det optimale må være at finde balancen på medbestemmelsesstigen, hvor eleverne bliver inddraget i et passende omfang - samtidig med, at de udvikler faglige og almendannende kompetencer." 

Hele professionsbachelorprojektet kan ses til højre under EKSTRA: Elevmedbestemmelse i idræt