På basis af en undersøgelse af fire samfundsfagsklasser i slutningen af et femugers undervisningsforløb kommer forfatteren med sit bud på, hvordan målstyret læring motiverer eleverne. Målstyret læring har i forløbet motiveret størstedelen af eleverne, hvilket konkluderes på baggrund af, at 82 pct. af eleverne ønsker læringsmål i fremtiden. Det ses ligeledes af, at over 80 procent af de fagligt svage og stærke elever ønsker læringsmål fremover. En anden konklusion er, at i jo højere grad eleverne oplever, at læringsmålene kan anvendes, jo øget sandsynlighed er der for, at de vil have læringsmål fremover. "Ud fra de kvalitative data kan jeg konkludere, at gruppen af fagligt svage elever viser en svag indikation af motivation, uden at det kan konkluderes, hvilket aspekt af målstyret læring der har motiveret dem. En elev udtaler, at målstyret læring kan bekræfte, hvorvidt man har lært noget. Har eleven begrænset viden, kan målstyret læring afdække dette, så nye læringsmål kan formuleres, og eleven dermed kan opleve at lykkes," skriver forfatteren. Gruppen af fagligt stærke elever begrunder deres udsagn i større grad, så det med større sikkerhed kan siges, hvordan målstyret læring har motiveret dem. En elev viser, at målstyret læring kan motivere ved at informere eleverne om den læring, aktiviteterne i lektionen sigter mod, samt ved at få eleven til at evaluere, om målene for lektionen er opfyldt. En anden fagligt stærk viser, hvordan målstyret læring motiverer ved, at eleven forpligter sig til læringsmålet, og søger det opfyldt efter skoletid. En tredje fagligt stærk elev viser, hvordan målstyret læring kan motivere ved at afgrænse et komplekst emne til læringsmål, som er mindre overvældende at gå til. For de to elever som eksplicit ikke ønsker læringsmål kan det ikke konkluderes, hvordan målstyret læring har motiveret dem, men ud fra analysen, kan det derimod konkluderes, hvilke muligheder målstyret læring åbner for, at de kan blive motiveret. "På baggrund af en fagligt svag elevs besvarelse, blev det formodet, at udformningen af læringsmålene de første to dobbeltlektioner kan være en forklaring på, hvorfor eleven ikke forpligtede sig til læringsmålene. Dette er dog en antagelse, da eleven ikke nævner ændringen i sin besvarelse. På baggrund af elevens egne udsagn er der dog belæg for, at han med læringsmål, som han kan forstå, og som han oplever, han kan finde ud af, vil opleve fremskridt - og dermed blive motiveret," skriver  John-Thomas Gredal. En fagligt stærk elev blev ikke udfordret i tilstrækkelig grad, hvilket sandsynligvis er grunden til, at eleven ikke viser nogen motivation for arbejdet med læringsmål. Skal denne elev motiveres, er det dog netop læringsmål, eleven skal arbejde med, de skal blot være på et højere taksonomisk niveau. Sker dette ikke forbliver eleven sandsynligvis bedre end de andre, dog uden at få oplevelsen af at mestre læring.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Motivation i samfundsfag - målstyret læring som motivationsfaktor i samfundsfag i grundskolen