Julie Hjære
Er uddannet fra professionshøjskolen Lillebælt i Odense ogarbejder i dag på Haarby Skole i Assens Kommune.
Sammen med Anna Witten Hjaltason og Anna Mygind Bødker modtoghun i 2018 en pris for deres professionsbachelorprojekt.
Læs præsentationen og se hele projektet her:
Bachelorer: Der er brug for en ny tilgang tilundervisningen i historie
Eksaminator ved bacheloreksamenen kan indstille et projekt tilLærerprofession.dk's prisuddeling. Fristen er i 2019 den20. august. Indstillingskemaet kan du finde til højre påskærmen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg har udvalgt fem emner, som, jeg synes, det er vigtigt, at du har med i dine overvejelser, når du skal i gang med dit professionsbachelorprojekt:
Når du skal i gang med dit projekt, skal du for at øjeblik træde ud af din teoretiske undren og finde ind til den lærer, du gerne vil være.
Undrer du dig over, hvorfor nogle eleverne kan have svært ved at koncentrere sig i de boglige fag, eller over hvordan man kan inddrage naturen i danskfaget - eller måske noget helt tredje? Så er mit første råd, at du skal huske at spørge dig selv, om det virkelig er noget, du gerne vil finde svar på?
Hvis du et eller andet sted er ligeglad med, hvordan natur og danskfag kan spille sammen, eller hvordan man i generel forstand kan motivere eleverne, så skal du finde noget andet at skrive om.
Hvis du "bare" vælger noget, bliver dit projekt nemt tungt og kedeligt. Men det bliver også ubrugeligt for dig som lærer. Dit projekt skal tage udgangspunkt i en oprigtig interesse. Tænk på det som dit svendestykke. Det er det projekt, der understreger, hvem du vil være som lærer, og viser, hvad du virkelig er dygtig til.
Hvis du arbejder med dit projekt ud fra en oprigtig interesse, kan du også bruge det til at sælge dig selv, når du skal ud og finde et job. Hvis du har skrevet et godt projekt, kan du fortælle om, hvordan du vil arbejde videre med det i din lærerpraksis. Det viser engagement og passion, og det er sådan nogle lærere, vi skal have ude i folkeskolen.
Jeg skrev selv om, hvordan man kan gøre historiefaget mere nærværende for eleverne, og hvilke "værktøjer" historielæreren kan bruge for at gøre det muligt. Personligt synes jeg, at historie er et utrolig vigtigt fag, og samtidig at det er ærgerligt, at det tilsyneladende har svært ved at vække elevers interesse. Det satte jeg mig for at lave om på, og det arbejder jeg med hver dag som lærer. Det har gjorde mit bachelorprojekt til mit springbræt ud i praksis.
2. Du må ikke kunne svare på din problemformulering på forhånd
Når du har valgt det emne, som du gerne undersøge, og du nogenlunde har fået formuleret, hvilket problem du ser, må du ikke kunne svare på det på forhånd!
Du skal turde springe ud i at undersøge, alt det du ikke ved noget om endnu.
Det kan være rart at planlægge en masse på forhånd, men du kan ikke planlægge, hvordan dit projekt kommer til at se ud til sidst. Lad det være en rejse, hvor forskellige forskningsprojekter, teorier, litteratur og dine interviews og observationer tager dig med på opdagelse - og stol så på, at du på denne rejse, vil finde ting, der gør, at du langsomt, men tydeligere og tydeligere opdager, hvor det er, du vil hen med dit projekt.
3. Less is more
Less is more skulle måske have været det første råd, for jeg mener egentlig, at det er det vigtigste. Bachelorprojektet handler ikke om at vise, alt det du har lært på hele læreruddannelse. Det er en misforståelse.
Du har bestået en masse forskellige eksaminer for at nå hertil. Derfor skal du ikke vise, at du kan det hele i dit afsluttende projekt. Men du skal vise, at du kan identificere et problem, at du nøje kan udvælge nogle teorier, som du mener giver mening at bruge, og så skal du begrunde dine valg.
Hvis du har valgt en motivationsteori, så begrund hvorfor den er relevant for dit projekt, og vis at du bruger den. Det hjælper dig ikke, og det giver ikke ekstra point, at inddrage en masse teorier, som du ikke bruger, tværtimod.
Som jeg skrev tidligere, er dit bachelorprojekt dit svendestykke, det er her du skal vise, hvilken lærer du gerne vil være. Det indebærer til- og fravalg, grundige overvejelser, kreativitet, personlighed og ikke mindst at turde gøre noget lidt anderledes, tage nogle chancer. Så længe du bare husker at begrunde, hvorfor du har gjort, som du har gjort, skal det nok gå.
4. Læg det fra dig
Vi har alle forskellige måder at gå til arbejdet på, nogle har det godt under pres, andre vil gerne have en stram struktur og starte i god tid. Hvordan, du vælger at arbejde, er op til dig. Jeg vil bare anbefale dig at sætte tid af til at lægge projektet fra dig, når du bliver frustreret over det, når klappen går ned, eller hvad vi skal kalde det.
Hvis du oplever, at du er kørt fast, skal du ikke tage det som et dårligt tegn. Du har måske bare siddet med dit projekt rigtig længe, og du har enten brug for nogle nye øjne, der ser på det, eller også har du bare brug for at lave noget helt andet. Det er helt okay!
Kreativitet og gode ideer kommer ikke ved, at du forsøger at tvinge den frem. Derfor vil jeg anbefale dig at respektere din hjernes behov for pauser, og du skal stole på mig, når jeg siger, at de gode ideer sagtens kan komme, mens du spiller fodbold, går en tur i skoven, ser film eller står under bruseren. Men når de så kommer, skal du få dem skrevet ned.
5. Tag ikke kritik personligt
Når man arbejder med et projekt, kan det være svært at holde sine følelser udenfor, når nogen foreslår ændringer Jeg vil bare minde dig om, at noget af det allervigtigste for at skrive et godt projekt er kritiske øje. Jo bedre du er til at tage imod kritik og reflektere over den, jo bedre vil dit projekt blive, og jo bedre vil du kunne forsvare det til eksamen.
Hvis du skriver alene, vil jeg anbefale dig at lave en studiegruppe sammen med andre, der også skriver alene, så I kan mødes med jævne mellemrum og diskutere, hvad I har arbejdet med siden sidst.
Når man skriver noget, kan man nemt stirre sig blind på formuleringer eller måske at holder fast i en teori, der i bund og grund ikke giver mening at have med. Derfor er det utrolig vigtigt, at du åbner dig og lader andre stille kritiske spørgsmål og komme med forslag. Du har selvfølgelig det sidste ord, men et par nye øjne, der ikke sidder i dit eget hoved, kan være guld værd. Så lad være med at blive sur eller frustreret over kritik, se det som en mulighed for at begrunde og forbedre dit projekt.
Jeg arbejdede sammen med to andre, og det var en kæmpegave. Vi har forskellige styrker, og derfor var vi rigtigt gode til at supplere hinanden. Vi fik samtidig også mulighed for at diskutere alt fra teoriforståelse til kommaer og kringlede sætninger. Det var både med til at skærpe vores analyse og rydde op i sproget.
Når du river dig i håret
Det var mine fem råd, som udspringer af arbejdet med vores bachelorprojekt. Og når du så undervejs i arbejdet måske sidder og river dig i håret, fordi genialiteten ikke strømmer ind på skærmen, så husk, at du er på vej ud i det bedste arbejde, du overhovedet kan forestille dig. Så åbn dit sind, lad din kreativitet flyde og krydr det hele med din egen personlighed, så skal det nok blive et godt projekt. Held og lykke med det!
(foto udskiftet 30.09.2019)