Bachelorprojekter fra læreruddannelsen kan være spændende som en god krimi - og lige så interessante som et fragtbrev!

I 2012 har vi haft fornøjelsen af at vurdere næsten 70 professionsbachelorprojekter, som sammen med de studerendes eksamenspræstationer blev vurderet til karakteren 10 eller 12. Det er altså nogle af de bedste projekter, vi har studeret. Og som alle andre kan se på Lærerprofession.dk

Vi har læst spændende og engagerede projekter. Besvarelser med gode ideer og skarpe analyser. Vi har oplevet nerve og originalitet. Men vi har også set opgaver, som krævede en ekstra kop kaffe for at glide ned. Fordi man kunne komme i tvivl om, hvor forankret besvarelsen var i det, at den studerende om kort tid skal ud at arbejde som lærer.

Ni råd om bachelorprojektet

Bachelorprojektet og den tilhørende mundtlige eksamen er en del af den afsluttende lærereksamen, så projektet er så at sige den studerendes svendestykke. Efter at have fordybet sig i en selvvalgt lærerfaglig udfordring skal han vise, at han kan forstå, formidle og forholde sig kritisk-konstruktivt til en problemstilling. Og overbevise sig selv og andre om, at han gennem uddannelsen er blevet klædt professionelt på til at gå ud at begynde på den spændende og svære proces, det er at blive en dygtig lærer.

Den studerendes undren

Efter læsning af de mange opgaver har vi opstillet syv punkter, som vi mener er centrale for et godt professionsbachelorprojekt:

• Indholdet tager afsæt i den studerendes undren, nysgerrighed og lyst til at udvikle egen og andres praksis.

• Projektet har fokus på et konkret område i skolen, som ønskes analyseret og udviklet.

• Problemformuleringen er præcis og lægger ikke op til at finde én sandhed, men skal derimod give afsæt til at kunne undersøge forskelle, forandringer, dilemmaer og handlemuligheder.

• Der er en klar og konsistent disponering af, hvad og hvordan der bliver analyseret.

• Den teori, der anvendes, diskuteres; den bruges til at kvalificere projektets empiriske undersøgelser, og der henvises til international forskning, som diskuteres i forhold til praksis.

• Sproget er korrekt og sprudlende, og der er en fremdrift i formidlingen, som giver lyst til at læse videre - gerne med korte opsamlinger undervejs, som skaber overblik og sammenhæng.

• Konklusioner og fremadrettede anbefalinger og perspektiveringer kan bidrage til at udvikle lærernes undervisning og elevernes læring i skolen.

Med grundlæggende akademi­ske arbejdsmetoder skal den studerende, som der står i bestemmelserne, kunne »anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor«.

Den studerende er netop lærerstuderende. Han skal kunne anvende et videnskabeligt sprog, men ikke til teoretisk tørsvømning.

Teori, empiriske undersøgelser og videnskab skal bruges til at belyse skolehverdagen og dens rammevilkår.

Nærhed og distance

Man er selvfølgelig ikke blevet en dygtig lærer, fordi man har fået 10 eller 12 for sit projekt. Men man kan lægge et solidt fundament for det kommende arbejde ved i bachelorprojektet at gå i dybden med problemstillinger fra skolen og ved at vise, at man kan gennemføre og evaluere undersøgelser i og af skolepraksis. Det er ikke nok at kunne referere, hvad andre refererer Jürgen Habermas eller Niklas Luhmann for. Det er ikke nok at fortælle engageret om, hvor søde eleverne var i praktikken, eller at meddele, »at Ove Kaj Pedersen har skrevet en rigtig god bog«. At kunne bruge teori og forskningsresultater er langtfra det samme som blot at kunne referere dem.

Bachelorprojektet: Tag udgangspunkt i indsamling af empiri

Bachelorprojektet kan derimod være et godt afsæt for med tiden at kunne blive den intuitive undervisningsekspert, som er nærværende i relationen til eleverne, og som samtidig kan anlægge den professionelle distance, som skal til for at få det nødvendige over- og indblik. I det gode projekt bruges teori, empiri og forskning til at analysere og kvalificere overvejelserne om praksis, og det handler meget om måden, den valgte problemformulering afhandles på. Rammerne for bachelorprojektet skal give råderum, så den studerende kan udfolde sin personlige, professionelle undren og analyse. Men disse rammer bliver ikke altid fyldt ud. Urimeligt forenklet kan man sige, at det pæne, men lidt småkedelige projekt har et afsnit med teorireferencer, der er stablet som Duplo-klodser, hvor de sikre klodser er Wolfgang Klafki og Knud Illeris. Plus et skvæt Vygotsky-ZNU og et drys af Ziehes »gode anderledeshed« uden egentlig analytisk anvendelse i empiri- og praksisafsnittene.

Kontraster, dilemmaer og bevægelser

Det gode bachelorprojekt er ikke en udvidet rapport om, hvordan det gik i praktikken, men en argumenteret analyse af en lærerfaglig problemstilling i flere perspektiver.

I det gode bachelorprojekt 
bruger den studerende sin 
undren til at se på kontraster.

Han kan sagtens tage udgangspunkt i sin praktikundervisning, men ved måske også at undersøge, hvordan der arbejdes i parallelklassen, eller ved at skifte perspektiv, så skolehverdagen også ses fra elev- eller forældreside, kan der komme spændende kontraster frem, som ikke ses, hvis alt kun tolkes ud fra et lærerperspektiv.

Det gode bachelorprojekt er ikke en 100 procent sikker vaccination mod praksischok. Med ved at kaste lys ind fra mange sider kommer der kontraster, dilemmaer og bevægelser frem, som det er nødvendigt at se og fortolke for at kunne udvikle den professionelle dømmekraft, der er brug for i arbejdet som reflekterende, kritisk-konstruktiv praktiker.