Explainer
Edwin Tan
Om lidt skal du stemple ind og ud på jobbet
Fra 1. juli i år skal stort set alle arbejdstagere i EU-landene registrere, hvornår de arbejder og holder fri, og i januar vedtog Folketinget, hvordan reglerne skal håndteres i Danmark.
1. Hvad skal jeg gøre?
Når du vender tilbage på arbejde efter sommerferien, vil du helt sikkert skulle forholde dig til en eller anden form for system, hvor din arbejdstid skal noteres. Det gælder for stort set alle arbejdstagere, hvad enten du er skoleleder, skolesekretær, lærer eller pædagog.
Arbejdsgiverne må selv vælge, hvilket system de vil bruge, så det er endnu for tidligt at sige, præcis hvordan registreringen skal foregå på din skole.
2. Hvorfor skal jeg tidsregistrere?
Bestemmelserne er sat i verden for at sikre, at arbejdstagere i EU-landene ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit målt over en periode på fire måneder. Og for at sikre, at arbejdsgiverne har styr på 11-timersreglen om, at medarbejdere skal have mindst 11 timers samlet hvile inden for et døgns arbejde.
Topledere er dog undtaget fra 48-timersreglen, og ansatte med rådighedsvagter inden for samfundskritiske opgaver kan få dispensation.
3. Er det en god eller dårlig ting?
Spørger man Danmarks Lærerforening, er det først og fremmest positivt, at arbejdstagerne nu bliver ekstra godt beskyttet mod overarbejde.
Nogle har udtrykt bekymring for, om det mere nøjsomme timeregnskab kommer til at betyde, at lærere ikke kan arbejde sent om aftenen eller tage på lejrskole.
Men ifølge den nye danske lovgivning kan ansatte samtykke til en aftale, som dispenserer en smule for arbejdstidsreglerne.
Loven understreger dog, at det ikke må ”lægges lønmodtagere, der ikke samtykker i at arbejde ud over 48 timer om ugen i gennemsnit, eller som trækker et sådant samtykke tilbage, til last”.
4. Hvad med den danske model?
EU-reglerne er blevet til, efter at nogle ansatte i Spanien lagde sag an ved EU-domstolen mod deres arbejdsgiver, Deutche Bank, fordi de ikke var blevet betalt for deres overarbejde (manglende 'ikke' tilføjet, red.)
Herhjemme har nogle politikere udtrykt bekymring for, at ændringer af vilkår på det danske arbejdsmarked udspringer af den europæiske domstol og altså ikke er vokset ud af en politisk beslutning eller en aftale mellem arbejdsmarkedets parter.
