Hvor er det nedslående at læse Morten Kvist Refskovs svar til medlemmer, der svarer på hans spørgsmål i Folkeskolen. Morten spørger: Hvad ønsker medlemmerne at DLF skal gøre ved at Ringsted Kommune løber fra deres lokalaftale?

Medlemmerne svarer bl.a., at man kunne fravige kollaborationspolitikken Sammen om Skolen eller punktstrejke eller nægte at indgå en ny overenskomst, der bygger udelukkende på tillid til, at vi og arbejdsgiverne vil det samme. Mortens svar: Konfrontation kan aldrig være vejen frem ,og hovedparten af medlemmerne vil samarbejdet!

Det er i mine øjne giftigt, hvis DLF siger offentligt (og dermed også til KL), at vi aldrig vil gå i konflikt over arbejdsgivernes opførsel. De må slikke sig om munden og straks planlægge at forringe vilkårene, begrænse lønstigningerne og udvide ledelsesretten. Men Morten tager fejl, ligesom KL tager fejl, og lærerne der bøjer nakken for KL i håb om bedring tager fejl. Der er nemlig allerede en kamp i gang. Konfrontationen er allerede sat i søen. Og denne gang kæmpes den af lærere, som ikke kan tvinges tilbage i arbejdet ved lov. De taber ej heller indkomst under konflikten. Og de vil kæmpe, ind til de har vundet. Morten, DLF, KL og skiftende regeringer kan ikke standse den arbejdsnedlæggelse, som er i gang. For arbejdsnedlæggelsen finder sted udenfor kommunernes ansættelser. Den er anført af ca. 28.000 lærere, som har forladt folkeskolen, men bakket op af alle de lærere, som skulle have uddannet sig til faget, men som vælger at lade være fordi forholdene er for ringe. Og mennesker man ikke har ansat, kan man ikke tvinge i arbejde - her hjælper ingen lovindgreb. Mennesker der har fravalgt faget, men som man mangler, kan man kun trække til faget ved at lytte til de krav de har. Medmindre DLF og regeringen foreslår at indføre en slags værnepligt til at undervise i folkeskolen?

For hver dag man venter, bliver problemet større: Når to nye lærere kommer ud fra seminarierne, er der tre lærere, der går på pension eller søger væk fra folkeskolen, enten pga. stress eller utilfredshed. Med andre ord, så er der flere og flere der tilslutter sig den kamp, som Morten og DLF siger ikke kan kæmpes. Unge, ambitiøse, kritisk tænkende mennesker finder det simpelthen ikke attraktivt at binde sig til et fag, hvor kravene er urimelige, rammerne udsultede, lønnen er stagneret, og arbejdstiden er 'konjukturafhængig' (at ekstra, tvungent, gratis arbejde skal lukke hullet i kommunekassen). Førend der rettes op på det, vil man fortsat se, at færre søger faget2, end der forlader det, og mange af de som kommer ud af seminarierne ville løbe hurtigt væk efter kort tid.

- Centralt loft over undervisningstiden (max 700 timer om året)

- Garanteret forberedelse (min ½ time per undervisningstime)

- Timetal på opgavernes omfang

- Kulturændring i ledelsesstilen, så medarbejdernes kompetencer og indsigt bliver tillagt værdi og vægt i valget af løsninger.

- Aldersreduktionen tilbage

- Løn der lukker løngabet til det private erhvervsliv

Løser man de udfordringer, så vil lærerne igen melde sig til arbejdet, enten ved at vende tilbage fra andre brancher eller ved igen at uddanne sig i det omfang samfundet mangler. Det vil endda ske helt uden at man behøver Thomas Gyldals evige tålmodighed, DLF's Sammen om Skolen, Gordons efterspurgte redskaber og KL's evindelige talen faget op. Løser man ikke udfordringerne, så ønsker jeg de herrer god fornøjelse med at se deres gratis-løsninger falde til jorden hurtigt eller langsomt. De manglende lærere kommer ikke til at tvinges ind i folden med lov, magt, lokkemad eller syltekrukker!